Statiker på ulykkeshal afviser ansvar: Ikke min opgave at kontrollere konstruktion

Den eneste anerkendte statiker på Club Danmark Hallen, hvis tag styrtede sammen som resultat af grove fejl i konstruktionen, havde ikke til opgave at kontrollere tagkonstruktionen, siger han.

Dermed kan det blive vanskeligt at placere ansvaret for den fejlkonstruktion, der blev afsløret efter et mindre snevejr for tre måneder siden, hvor taget på Nordeuropas største idrætshal braste sammen flere steder.

En undersøgelsesrapport fra SBi har afsløret, at hallens hovedbuer ikke er dimensioneret mod flækning (af træet), og selv om en kontrol af beregningerne fra limtræsfabrikanten sandsynligvis ville have fanget fejlen, påhviler ansvaret for fejlberegningen af hallens tagkonstruktion ikke statikeren. For statikeren var ikke bestilt til at være statiker.

Læs også: Se billederne af Club Danmark Hallens kollapsede konstruktioner

»Jeg har ikke kontrolleret og underskrevet leverandørberegninger på tagkonstruktionen. Hvis jeg som anerkendt statiker havde kontrolleret leverandørberegninger, skulle de beregninger, jeg kontrollerede, have været underskrevet af mig. Det kan dokumenteres, at de ikke er,« siger Jørgen Clausen.

Da Club Danmark Hallen i 1997 blev projekteret, var Jørgen Clausen ansat hos Wessberg Rådgivende Ingeniører, der blev hyret til at projektere hallens underbygning, som er et navn for al konstruktion under taget.

»Jeg har selvfølgelig kontrolleret den underbygning, jeg selv har projekteret,« siger han.

Ekspederede beregninger videre

»Derudover har jeg videreekspederet leverandørberegningen fra limtræsfabrikanten Moelven, der i mellemtiden er blevet købt op af Lilleheden, til Københavns Kommune.«

»Så jeg har opfattet den opgave, jeg skulle løse, sådan: At beregningerne kom fra limtræsfabrikanten, gik via Wessberg Rådgivende Ingeniører og videre til myndighederne, der har lavet en forholdsvis grundig kontrol,« resumerer Jørgen Clausen.

Hvem har så kontrolleret beregningerne?

»Det har leverandøren af limtræskonstruktionen og Københavns Kommune gjort.«

Ingen statikerkontrol

Og der har ikke været statikerkontrol på?

»Nej, sådan husker jeg det. For så skulle jeg have underskrevet alle tegninger og beregninger«

Den undersøgelse, der fastslår, at grove fejl tillige med pres fra store snedriver medførte tagkollaps, er foretaget af eksperter fra Statens Byggeforskningsinstitut, SBi. Hvad er din kommentar til SBi's undersøgelse?

»At der er fejl i beregningen. Det er jo tydeligt. Men det er ikke en fuldstændig banal ting, nogen bare er gået let hen over. Jeg synes, det virker, som om SBi mener, at den fejl ville enhver da have set. Men sådan er det jo ikke,« siger Jørgen Clausen.

»Den fatale detalje har faktisk været dimensioneret af limtræseksperter på en fabrik, hvor der burde være en, der projekterer og en, der kontrollerer. Desuden er den blevet kontrolleret af dygtige folk i Københavns Kommune. Så det er ekstremt uheldigt, at det er lykkedes at overse den fejl,« konstaterer Jørgen Clausen.

Nu kan alle se fejlen

Er der brug for en tjekliste eller andet for at øge sikkerheden for at opdage fejl?

»Jeg tror egentlig ikke, det vil hjælpe. Når vi i dag kigger på denne detalje, kan alle være enige om, at den kunne man godt have opdaget. Men nu kender vi jo også alle fejlen. Så kan alle se det. Det kan jeg også selv,« siger Jørgen Clausen.

»Men på en eller anden måde snyder geometrien, og kræfterne ser anderledes ud, så man ikke får tjekket for det rigtige. Så der bliver tjekket for forskydning, men ikke for flækning. Det er det, der sker.«

Nye regler er ingen garanti

Kunne de regler, der i 2008 blev gennemført i kølvandet på taghavariet på Siemens Arena i Ballerup, have forebygget de fejl, der udløste det nye taghavari?

»Det er ikke sikkert. Man laver kontrollen, så godt man kan. Men kontrol er et vanskeligt begreb derved, at man ikke kan være sikker på at opdage alt. Selv om man gør, hvad man kan for at opdage det,« fortæller Jørgen Clausen.

Hal-kontrol er en god idé

Er det din fornemmelse, at den fejl kan vise sig på mange eksisterende halbyggerier?

»Nej, ikke lige den fejl, for Club Danmark Hallen er en meget speciel konstruktion. Heller ikke de to søsterhaller har apsisser. Derfor tror jeg ikke, det er et generelt problem. Det er en speciel detalje i netop denne hal.«

Nu opfordrer Erhvervs- og Byggestyrelsen jo landets halejere til at få deres konstruktioner tjekket af rådgivere. Kan lignende fejl ved limtræskonstruktioner være overset? Og hvor skal rådgiverne kigge?

»Det kan man ikke sige generelt. Men det ved erfarne konstruktionsfolk. Og netop med bygninger i høj konsekvensklasse som sportshaller, er det måske en god idé at tjekke med nogle års mellemrum,« vurderer Jørgen Clausen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

.....kontrol er bedre.

Fejlen ville næppe været fundet af statikeren, da han normalt går udfra limtræsfabrikantens opgørelser.

Limtræsfabrikantens kvalitetskontrol må have manglet en uvildig vurdering af deres metoder og resultater.

Kbh Kommune har vist den samme tillid som en statiker, uden erfaringer med det pågældende firmaets produkter.

Det forhold har ændret sig kraftigt fremover, tror jeg. Her var det heldigvis kun en tom Hal der styrtede sammen.

Så hvergang en arkitekt laver "narrestreger" bør enhver statiker være vågen, skulle jeg mene.

  • 0
  • 0

..............da han normalt går udfra limtræsfabrikantens opgørelser.

Limtræsfabrikanten dimentionerer efter statikerens beregninger, så'gu da ikke omvendt BM. Statikeren sidder ikke og kigger i limtræsfabrikentens katalog og siger den der skal i bruge, han kommer med nogle belastningskrav som han har regnet sig frem til og disse skal opfyldes af limtræsfabrikanten. Og husk så på, at vi lever i et land hvor nationalsporten er ansvarsfragåelse.............

  • 0
  • 0

Hvor mange statikere i Danmark, ville hvis de havde fået forelagt tegningerne før det hele faldt sammen, have fundet fejlen ?

For at svare dig, PH, behøver vi at inddrage psykologi.

En begyndelse: En statikers arbejdsopgave er ikke at finde fejl. Han eller hun får sin løn for at stemple og sætte sin underskrift på et byggeri der er planlagt så usselt som muligt, af bygmesteren. Statikeren er sælgerens mand, ikke bygherrens og samfundets. Hvis en statiker tager sit job alvorligt, får han eller hun ingen opgaver. En statikers faglige dygtighed handler om at være dygtig til at satse på de rigtige chancer, at skidtet ikke straks braser sammen. Hvis en statiker stiller krav, bliver et byggeri dyrere end ellers, som en typisk bygherre med uviden ikke kan forstå, fordi en typisk bygherre antager at sælgeren vil levere kvalitet, en afgrundsdyb misforstand. Byggemarkedet handler om at narre købere, fordi mangler ofte kan forblive skjult i så tilpas mange år, at sælgeren og hans involverede ansatte når at stikke af, i praksis. At det er sådan, har nogle psykologiske meget dybe rødder, som stammer fra børns skolegang, hvor praktiske børn følte sig til grin i årevis, fordi skolen kun belønnede de børn der tilfældigvis havde evner til at løse skolens opgaver. Sidenhen bliver hævnen sød. Hvis man vil løse problemerne på byggemarkedet, bør man begynde med at ændre på samfundets skoler, så alle børn føler sig succesfulde med individuelle evner.

Men, om statik: Samfundssystemet er skruet sammen på en måde, så statikken er en vittighed. Problemet skyldes, at bygherrer i moderne tid sjældent er et enkelt menneske der føler ansvar for sin sag, typisk i stedet er det en forvirret gruppe af mennesker der har nul forstand på byggeri og som afskyer at kommer i nærheden af et konkret ansvar, fordi det kan koste karrieren, derfor passer det de fleste godt at de kan skubbe ansvaret bort på en diffus måde via papirer, og pyt med resultaterne, fordi de involverede mennesker og deres familier sjældent skal anvende byggerierne personligt, og fordi de involverede penge kommer fra et stort antal af helt andre mennesker der lever tilfældigt meget langt borte fra byggerierne, som betyder at disse heller ikke holder øje. Desuden er der hensynet til de altid nærstående fremtidige politiske valg. Typiske offentlige byggerier bliver typisk bygget på en tåbelig meget manuel måde, med rigtig mange arbejdsmænd involveret igennem lang tid, og de er alle sammen politiske vælgere, og jo mindre de og deres bosser bliver plaget under et byggeri, jo færre tab af politiske stemmer vil der opstå for de involverede politikere og de offentlige ledere og mellemledere der har karrierer som er påvirkede af politikerne. En sump.

At det er sådan, er et af de bedste argumenter for, at så meget som muligt i et samfund bør udføres af private erhvervsselskaber, fordi sådanne i det mindste normalt bliver drevet rationelt hver især, og normalt derfor altid vil holde nøje øje med at der bliver bygget solidt og sikkert. Desværre, til gengæld, har disse selskaber et snævertsynet profitformål, og nu og da er etikken ikke som den bør være, og uden for offentlig indsigt, som gør at et samfunds mudrede uprofessionelle og korrumperede offentlige system nu og da er bedre til at løse visse opgaver, en balancegang. Forudsætningen for at noget fungerer, er en fuld offentlig indsigt i realtid i alle sager, som vi overhovedet ikke har i Danmark. Vort system stammer fra enevældens tid, hvor kæft trit og retning var norm, og vort system tog desuden skade under 2. verdenskrig, skader som endnu ikke er blevet rettet: De offentlige myndigheder saboterer hinanden, baseret på et behov for at opnå, at flest mulige offentligt ansatte kan flygte fra personligt fagansvar, fordi der er en latent frygt for at Danmark på ny vil blive besat af en fremmed magt, med deportationer af udskyldige til dødslejre, og da vil vort lands embedsmænd for enhver pris befinde sig i et system hvor ingen af dem kan drages til ansvar. Sådan cirka er psykologien i Danmark. Vi har jo intet som helst militært forsvar, og heller slet ikke råd til at have noget forsvar.

  • 0
  • 0

For at svare dig, PH, behøver vi at inddrage psykologi.

Nej, det gør vi ikke.

Vi kan nøjes med at spørge hvor mange der er kvalificeret til at finde denne fejl og så kan vi spørge dem om de ville have kigget efter de defekter der er fundet.

Poul-Henning

  • 0
  • 0

... som var det som PHK spurgte om og til, har intet med den indledende byggeproces som konstuktion eller dimensionering at gøre Michael.

PHK skrev det således.

Hvor mange statikere i Danmark, ville hvis de havde fået forelagt tegningerne før det hele faldt sammen, have fundet fejlen ?<<<<<

Det er en kontrol af, om det der forefindes på en tegning,kan holde til det byggenormerne foreskriver på den tegning som de præsenteres for, men som de ikke selv har ansvar for.

  • 0
  • 0

Han eller hun får sin løn for at stemple og sætte sin underskrift på et byggeri der er planlagt så usselt som muligt, af bygmesteren.

Det er noget sludder, projekterende firmaer har dialog med statikeren meget tidligt i byggeriet og når han leverer sine beregninger er han saftsusemig ansvarlig for disse..............hvad skulle man ellers bruge dem til. Personligt har jeg et par gange måtte ændre på timberframe-konstruktioner (tidligt i forløbet) efter dialog med den statikeren som vi har anvendt til den pågældende opgave....................selvfølgelig tager manden sit arbejde alvorligt, han er jo autoriseret.

  • 0
  • 0

Michael skulle en statiker der regner på et fly hvor statikken skulle opfylde dine kriterier og han ønskede en rolig nattesøvn, så ville det pågældende fly ikke kunne flyve :o)

  • 0
  • 0

En beregning bliver aldrig bedre end de forudsætniger, der ligger til grund for den. "Ophæver" man eksempelvis tyngdeloven, vil beregningerne i sig selv ikke være forkerte som beregninger, men konstruktionerne vil næppe kunne klare sig, når vi når overlader den til naturen. (?). - Det er så naturligvis en opgave for statikeren (den anerkendte) at gennemføre in "ægte" kontrol, hvis vedkommende skal starte med at foretage en egentlig beregning med de korrekte forudsætninger. - Har jeg misforstået noget? Så vidt jeg ved (?), foretages normalt kontrollen af den projekterende statiker, som ikke bør "tro" men vide, at forudsætningerne for beregningerne er til stede. er det en "glemt" kotyme?

  • 0
  • 0

Der er noget der halter. Hvis en såkaldt statiker er ansat til at udføre kontrol af statikken, så må han gøre det for hele konstruktionen eller gøre opmærksom på, hvad han opfatter som sin opgave og hvad han forudsætter, at andre står for. At han kan videresende limtræfabrikantens beregninger til kommunen er for tåbeligt. Det mindste er at han gør opmærksom på at det er forudsætningen, og at han ikke har kontrolleret beregningerne. Jeg tror ikke at byggemyndighederne gennemregner alle beregninger for især komplicerede konstruktioner. De ser højst på om det ser fornuftigt ud, ellers skulle prisen for en byggetilladelse sættes voldsomt op på specielle konstruktioner. Der ville ikke være mange huse tilbage fra 1800 tallet, hvis man ikke havde fulgt almindelige håndværkerregler, som nu om dage må kunne sammenlignes med myndighedernes regulativer. Nej statikkeren prøver bare at slippe uden om et asvar, som burde være hos ham alene. Det er vel det en statikker er til.

  • 0
  • 0

Hej Poul Henning

Fra sidste afsnit af artiklen fremgår nedenstående:

"Nu opfordrer Erhvervs- og Byggestyrelsen jo landets halejere til at få deres konstruktioner tjekket af rådgivere. Kan lignende fejl ved limtræskonstruktioner være overset? Og hvor skal rådgiverne kigge?

»Det kan man ikke sige generelt. Men det ved erfarne konstruktionsfolk. Og netop med........."

Som du kan se, er det fejl, alle erfarne konstruktionsingeniører ville forventes at kunne finde. Hvor mange erfarne konstruktionsfolk der findes ved jeg ikke, men som tidligere skønnet vil det nok ligge mellem 1500 og 2500.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten