Statens vagthund: Det kribler og krabler for lidt i de danske skove
Sjældne insekter, blomster og små pelsede dyr kæmper unødigt meget om at overleve i de danske skove. For knap 30 år siden vedtog landets politikere ellers de første strategier til at fremme biodiversiteten i skovene - strategier, der er blevet intensiveret gennem årene. Men Miljø- og Fødevareministeriet forvalter ikke biodiversiteten i skoven hensigtsmæssigt.
Sådan lyder kritikken fra statens vagthund, Rigsrevisionen, der skal sikre, at pengene i statskassen bliver brugt mest optimalt.
Kritikken kommer, umiddelbart efter at regeringen, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti er blevet enige om en såkaldt naturpakke, som blandt andet skal forhindre yderligere tab af biodiversitet.
Læs også: Skovforsker: Esbens pakke standser ikke tabet af dansk natur
I Danmark er cirka 10 procent af statsskovene udlagt til såkaldt biodiversitetsskov. Formålet er at give mest mulig plads til mangfoldighed af især sjældne arter. Alligevel har en del af netop denne type skov en lav biodiversitet, og i store områder bliver skoven ikke drevet med tilstrækkelig tanke på biodiversitet, fordi statens retningslinjer er uklare, lyder kritikken. Rigsrevisionen har især anbragt luppen over den såkaldte plukhugstskov, som er en del af biodiversitetsskoven.
»Der er derfor en risiko for, at arealer, der er udlagt som plukhugstskov, ikke i alle tilfælde drives med biodiversitet som det primære formål. Det finder Rigsrevisionen ikke hensigtsmæssigt,« skriver revisionen blandt andet i sin beretning.
Gråzoneskov er problematisk
Plukhugstskov er en slags gråzone i området mellem skovdrift og urørt skov. Cirka 4.500 hektar biodiversitetsskov er nemlig udlagt som plukhugstskov, og her er det tilladt at fælde træer og udnytte dem økonomisk.
Men hovedformålet er stadig, at skoven skal skabe maksimal biodiversitet, og Rigsrevisionen påpeger, at uklarheden omkring driften betyder, at plukhugstskoven risikerer at blive drevet efter almindelig skovdrift og derfor ikke tjener sit formål; mere biodiversitet.
I år vil ministeriet dog 'evaluere og justere principperne for plukhugstskov i naturvenlig retning, så det bliver helt tydeligt, at disse arealer har biodiversitet som det primære formål', konstaterer Rigsrevisionen.
Viden er guld og grønne skove
Tilbage i 1992, da den såkaldte naturskovstrategi blev sat i værk, havde Miljø- og Fødevareministeriet faktisk ret godt styr på, hvor det gav bedst mening at udlægge skov til biodiversitetsskov. Ifølge Rigsrevisionen var videnniveauet højt, og grundlaget for udlægningen af skoven var derfor i top.
Men da ministeriet i 2002 udlagde yderligere 1.700 hektar biodiversitetsskov som del af Danmarks nationale skovprogram, var viden ikke længere i top. Derfor er vi i dag i en situation, hvor Rigsrevisionen kan konstaterer, at:
'De arealer, der blev udlagt til biodiversitet på baggrund af Naturskovsstrategien fra 1992, generelt har en høj biodiversitetsmæssig værdi. Derimod har arealerne, der blev udlagt på baggrund af Danmarks nationale skovprogram fra 2002, en lav biodiversitetsmæssig værdi. Sidstnævnte er ikke helt tilfredsstillende.'
Lektor Hans Henrik Bruun fra Københavns Universitet har tidligere i Ingeniøren kritiseret de seneste års udlægning af biodiversitetsskov i Danmark, som han mener skete »tilfældigt og uden særlig hensyn til, hvor det gav bedst mening for naturen.«
»F.eks. lod man mislykkede beplantninger af bjergfyr stå som urørt skov, selvom de havde ringe udsigt til at gavne de truede arter, som er mest afhængige af gamle løvskove,« lød det for nylig i forbindelse med vedtagelsen af naturpakken.
Københavns Universitet udarbejdede også en evaluering for Naturstyrelsen i 2013, der netop skulle se på de seneste 20 års indsats for biodiversiteten i skovene. Her var konklusionen, at 'statens indsats for skovenes biodiversitet og specielt de truede arter ikke har været målrettet og omkostningseffektiv'.
