Statens konsulentforbrug eksploderer: Bruger 1,5 milliarder mere om året
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Statens konsulentforbrug eksploderer: Bruger 1,5 milliarder mere om året

Illustration: TeroVesalainen | Bigstock

Det er kun få dage siden Ingeniørens leder satte fokus på, at konsulentrapporter kan bruges til at blåstemple politiske beslutninger.

»Rapporter, hvor den virkelige historie skal læses i fodnoter og forbehold, er ikke et særsyn ved store offentlige projekter. Ikke alene spildes millioner af kroner på i bedste fald ubrugelige, i værste fald vildledende konsulentrapporter. Skatteborgerne står som taberne,« skrev chefredaktør Trine Reitz Bjerregaard og henviste til, at tilliden til konsulenterne også er på spil.

Læs også: Leder: Konsulenternes skønmalerier legitimerer dårlige beslutninger

Nu viser en artikel hos Altinget, at Venstre-regeringen siden sidste valg har brugt 50 procent flere penge på konsulenter, end regeringen før den.

Den røde regering brugte i 2015 3,1 milliard på konsulentydelser, mens venstreregeringen brugte 4,6 milliarder i 2018.

Læs også: Vådområder skulle spare 2.450 ton kvælstof: Landbruget har nået 12 pct.

De tal skal ses i lyset af, at nuværende finansminister Kristian Jensen selv kritiserede den foregående regering for netop at bruge for mange penge på konsulenter.

»Det er nået et niveau, hvor man mangler en rigtig god forklaring på, hvorfor man skal bruge så mange af borgernes penge på det,« lød det fra Kristian Jensen tilbage i 2015.

Læs også: Banedanmark: Risikoen for elektrisk stød på København H er minimal

Men efter han selv satte sig i spidsen for Danmarks økonomi er udgifterne vokset til et niveau over det, han kritiserede.

Konsulentydelser dækker over alt fra rådgivning til drift, udvikling og udførsel. En del af stigningen kan ifølge Moderniseringsstyrelsen skyldes, at man i 2017 ændrede regnemetoden, så flere ydelser inkluderes.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Oprindeligt opstod begrebet "konsulent" i offentlig tjeneste som et resultat af et forsøg på at begrænse størrelsen af den offentlige sektor.
En "medarbejder", ansat som konsulent, talte ikke med i opgørelserne.
Dette var resultatet af en forkert styringsstrategi = tælle hoveder.

Gode konsulenter, i ordets egentlige forstand, er vel nødvendige indenfor særlige områder. De bringer forhåbentlig ekstern viden og bred erfaring til bordet.
De er sikkert deres pris værd (ellers skal de væk, naturligvis).

Når en (privat) virksomhed kan opbygge erfaring og udvikle medarbejdere, måske endog til et niveau hvor deres viden kan sælges, så burde det samme kunne lade sig gøre i den offentlige forvaltning. Måske gennem åremålsansættelser.

Hvorfor skal den offentlige forvaltning betale overpriser for medarbejdere, som dækker deres løn, deres oplæring og et klækkeligt dækningsbidrag til deres firma, hvis de samme medabejdere kunne kontraktansættes ?

Måske er problemet dybest set løn og vilkår ? Det offentlige har med sine lønninger og hoved-tælling malet sig op i et hjørne, hvor de er nødt til - for dobbelt pris - at købe "konsulenter", som blot er eksternt ansatte medarbejdere.

  • 5
  • 0

Det ville vel være på sin plads at overveje et forslag til f. eks. halvering af minister - og folketings medlemmers aflønning.

Måske man hellere burde fordoble den, og så i stedet stille krav.

Politikeres løn er faktisk ret beskeden - det store problem er nok nærmere forvaltningschefer mv. som får tårnhøje lønnninger, og oven i købet får gyldne håndtryk når de har lavet et dårligt stykke arbejde.

Det er ikke ualmindeligt at en kommunaldirektør i selv en lille kommune får en løn der er det dobbelte af hvad statsministeren får.

  • 3
  • 2

Problemet er ministeriet selv, som har lagt det som en strategi at (it)udvikling skal ske af det private, mens drift skal laves af det offentlige selv. Eller, sådan blev det igangsat; det ligner mere og mere at selv det sidste glider mere og mere over på konsulenter.
Det handler ikke så meget om løn, men at nuværende regering ikke ser det som det offentliges opgave at '(it)udvikle'.
Derfor er det ikke noget særsyn i det offentlige, at finde konsulenter som har været 'hyret' i årtier, hvor ingen mere spørger til hvorfor det er sådan. Bevares; der findes da steder som prøver at kæmpe imod; ofte dog meget forgæves.
Det jeg har set mest til, og dog helt klart det som må beskrives som hovedtællingstyraniet. Det er ufatteligt svært for det offentlige at bruge sine medarbejdere 'agilt', altså hvor den samme person ikke laver det samme som i sidste uge; Dette er uanset hvor meget den enkelte medarbejder ønsker at dække andre områder; eller dygtiggøre sig inden for et andet releteret it felt, som det personen arbejder i: 'Jamen, hvordan opgør vi en person som egentligt laver 3.8 årsnormer? Hvordan får jeg disse midler hvis den nuværrende medarbejder siger op?'
Så nej; Det handler ikke udelukkende om løn i det offentlige; men også om forståelsen af medarbejdere som vil arbejdet det bedste, men bliver standset; Uanset om dette gælder ansvar, dygtiggørelse, dække huller i landskabet, eller sågar give bedre rådgivning, nu hvor man arbejder inden for det felt..

Offtopic til overstående, dog i tråd med artiklen; Det opleves at nogle rådgivninger outsources, da ingen i ledelsen vil have ansvaret herfor; Uanset hvor kompetente medarbejderne er, så virker det som om at ledelse ønsker at have en ekstern rådgiver som de kan skyde evt. skyld over på (og uanset om det så går galt; med sikkerhed bliver valgt til næste 'fraskrivelse af ansvar opgave')

  • 2
  • 0

Iflg. en nylig offentliggjort undersøgelse af sessionsresultater, er dannelses-/vidensniveauet faldende blandt unge danske mænd siden 1990. Det passer ganske udmærket sammen med den ulyksaglige skolereform i 1975, hvor der blev besluttet, at alle hjerner var lige gode og man holdt op med, at fremme de bedste og dygtigste. Derfor skal vi i dag bruge flere hoveder til at løse samme opgave. Groft sagt. Dertil kommer en lind strøm af nye forordninger fra EU, der skal implementeres i den danske lovgivning og gøres forståeligt for den danske borger og administration. For ikke at blive hængt op på en fejl, ansættes 'konsultenter' til at udføre særlige opgaver, som ganske udmærket kunne klares 'in house', men det, at tage ansvar og en beslutning selv er ikke populær ... Administration skulle gerne avle mere administration !

  • 2
  • 1