Staten køber sig en enkeltbillet ud af Københavns første letbane
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Staten køber sig en enkeltbillet ud af Københavns første letbane

Letbanen, som den ifølge selskabet bag kommer til at tage sig ud ved landets højeste bygning, Herlev Hospital. Illustration: Cenario v/Lars Hifling

Staten køber sig hurtigst muligt en enkeltbillet ud af Hovedstadens letbane, som anlægger den første letbane i København langs Ring 3 i de ydre forstæder.

Letbanen skal følge Københavns Ring 3 fra Lundtofte i nord til Ishøj i syd. Illustration: MI Grafik

Transportminister Ole Birk Olesen (LA) har på vegne af den brede forligskreds bag letbanen i dag meddelt de 11 forstadskommuner og Region Hovedstaden, at staten ikke længere ønsker at være medejere af selskabet.

Læs også: Blå partier: Staten skal ikke have penge i Københavns Letbane

Regionen og kommunerne får de knap to milliarder kroner (1.777 mio. kr. i 2013-priser) i statstilskud, som var afsat i forliget, og så ikke en krone mere.

Det har hele tiden været meningen, at staten skulle trække sig ud af letbanen, når den står færdig, sandsynligvis i 2024. Men nu vil politikerne på Christiansborg ikke holdes ansvarlige for evt. fordyrelser under anlægsfasen.

Læs også: Københavns nye letbanetog er en videreudvikling af gammel kending

Derfor bliver pengene kun udbetalt, hvis staten får lov til at træde ud af selskabet bag letbanen på et møde i marts, gjorde Ole Birk Olesen det i dag klart for hovedstadsborgmestrene. Først når vedtægterne er ændret, og staten skrevet ud af ejerskabet, får kommunerne og regionen lov til at underskrive kontrakterne med entreprenørerne.

Ordførerne på Christiansborg er bekymrede for, at regningen for letbanen løbet løbsk. Det blev bestyrket af, at en kulegravning af økonomien i projektet gennemført af revisionsfirmaet EY viser, at der letbanen er blevet 725 millioner kroner dyrere end budgettet.

Læs også: Nu får København sin første letbane til seks milliarder

Når budgettet alligevel hænger sammen, skyldes det, at letbanen har foretaget en såkaldt renteafdækning, som sparer mellem 600 og 800 millioner kroner.

Læs også: Rente-manøvre redder økonomien for Københavns første letbane

Alligevel er det fordyrelsen, som Ole Birk Olesen henviser til i sin pressemeddelelse.

»Med de aktuelle fordyrelser har det været relevant at kigge på statens rolle, og i den forbindelse ønsker vi en model, hvor vi sikrer os, at staten ikke pålægges merudgifter ud over de afsatte reserver,« siger han.

Ministeriets pressemeddelelse omtaler løsningen som en »Århus-model«. Det er en henvisning til letbanernes foreløbige lidelseshistorie i Danmark.

Også i Århus købte staten sig nemlig ud af projektet, dengang endda med en ekstrabevilling på 330 millioner kroner.

Læs også: Kæmpe ekstrabevilling redder kuldsejlet Aarhus-letbane

Efterfølgende kritiserede Rigsrevisionen Transportministeriets håndtering af letbane-byggeriet i Århus sønder og sammen. Det fik daværende transportminister Hans Chr. Schmidt til for to år siden at kræve, at staten fik både formandspost og flertal i bestyrelsen for Københavns Letbane, selv om staten i dag kun ejer 40 procent af selskabet. Det måtte kommuner og region bøje sig for, hvis de ville bevare tilskuddet på de små to milliarder kroner.

Læs også: Minister med letbane-ultimatum: Giv staten magten, eller vi trækker os

Det lykkedes ikke umiddelbart at få en kommentar fra Gladsaxes borgmester Trine Græse (S), som er formand det såkaldte Borgmesterforum, hvor kommunerne og regionen koordinerer deres ejerskab af letbanen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er beskæmmende at vi har en stat som ikke vil tage sin del af ansvaret for en velfungerende kollektiv trafik - men desværre ikke overraskende.

  • 7
  • 2