Staten brandbeskatter nyt sikkerhedsudstyr i biler stik mod anbefaling
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Staten brandbeskatter nyt sikkerhedsudstyr i biler stik mod anbefaling

Hvis vi gerne vil have færre trafikdræbte, så skal staten lempe afgifterne på moderne sikkerhedsudstyr i biler.

Det var en af Færdselssikkerhedskommissionens anbefalinger fra 2007, om hvordan man kan gøre livet i trafikken mere sikkert. Alligevel så kan bilkøbere i dag ikke få rabat på afgiften på nogle af de ni teknologier, som sikkerhedsorganisationen Euro NCAP netop har givet en pris for at gøre trafikken mere sikker.

De ni sikkerhedssystemer omfatter blandt andet et radarsystem, der kan bremse bilen, hvis en fodgænger går ud på vejen og kameraer, der scanner højre og venstre stribe på vognbanen og giver alarm, hvis chaufføren er ved at køre bilen i grøften.

Alle systemerne kan ifølge Euro NCAP bidrage betydeligt til trafiksikkerheden i Europa. Organisationen mener, at hvis alle biler i Europa havde vognbanealarmen, så ville teknologien redde 5.000 liv hvert år, og 20.000 ville undgå en alvorlig ulykke.

Bilproducenterne bag sikkerhedssystemerne har hver især udleveret et omfattende datamateriale, som Euro NCAP's eksperter har brugt til at vurdere systemerne. Da de ni sikkerhedssystemer er forskellige, så er de også blevet vurderet på forskellige kriterier.

For eksempel har Opel udleveret videooptagelser af 40.000 kørte kilometer i en bil med Opels vognbanealarm Opel Eye, der alarmerer føreren af bilen, hvis han er ved at køre i grøften eller over i den modsatte kørebane. Ud fra videomaterialet har Euro NCAP vurderet, hvor mange kilometer og under hvilke forhold, systemet fungerede godt nok. Euro NCAP har dog ikke noget overblik over, hvor mange europæiske biler, der kører rundt med de avancerede sikkerhedssystemer.

Sikkerhedsfolk: Afgiftsfritagelser virker

Med undtagelse af ABS, ESP og airbags, så skal der betales fuld afgift af sikkerhedssystemer i nye biler, ligesom der skal af alt muligt andet ekstraudstyr som for eksempel aircondition og sædevarmere. Det betyder, at der bliver lagt en afgift på 180 procent oveni, hvis bilen koster mere end 79.000 kr. fra fabrikken.

I Danmark er der en afgiftslempelse på ESC, der er et system, der bremser bilen og forhindrer bilen i at slingre, hvis føreren pludselig drejer hårdt i rettet. Det har betydet, at Danmark har været det land i Europa, som har haft det højeste antal biler med ESC.

Derfor er afgiftfritagelse ifølge Rådet for Større Trafiksikkerhed et godt redskab til at skubbe udviklingen i den rigtige retning, og der er ingen grund til at tøve med at give rabat på afgiften på systemerne.

»Det er et værktøj, som er rigtigt godt, og jeg synes, at man hurtigst muligt bør få givet nogle afgiftfritagelser for det her sikkerhedsudstyr, som har en dokumenteret effekt ifølge Euro NCAP«, siger Søren Troels Berg, som er specialkonsulent i Rådet for Sikker Trafik.

I øjeblikket kan man ikke få fradrag for nogen af de teknologier, som står på listen. Hvad betyder det?

»Det er jo et problem, som betyder, at teknologien kun meget langsomt bliver implementeret i Danmark,« siger Søren Troels Berg.

Kommission: Dyrt sikkerhedsudstyr bliver valgt fra

Færdselssikkerhedskommissionen anbefalede ellers i 2007 at lempe på afgifterne på nye sikkerhedssystemer for at tilskynde bilkøberne til at købe sikkerhedsudstyr. Kommissionen skrev i rapporten:

'Afgiftlempelsernes størrelse skal som minimum svare til omkostningerne ved at købe de forskellige sikkerhedsforanstaltninger sammen med bilen. Men den bør reelt overstige den, for at motivere til køb af sikre biler/sikkerhedsudstyr'

I rapporten pegede kommissionen også på, at de høje afgifter på sikkerhedsudstyr kan betyde, at nogle bilkøbere vælger det fra, fordi det er for dyrt.

Den samme bekymring har Rådet for Sikker Trafik.

»Der har man det sådan, at sikkerhedsudstyr, det håber man ikke, at man får brug for, hvorimod aircondition, det ved man, at man får brug for. Så vælger man det, man får brug for,« siger Søren Troels Berg.

Trafikstyrelsen holder øje

Trafikstyrelsen har til opgave at holde øje med de sikkerhedssystemer, som der kommer frem på markedet, og derefter vurdere om et system fortjener en lempelse i afgiften. Hvis Trafikstyrelsen mener, at systemet har en effekt på sikkerheden, så kan styrelsen anbefale Skatteministeriet, at sikkerhedssystemet får en rabat på afgiften.

Der er imidlertid ikke nogen faste retningslinjer for, hvor meget et system skal kunne for at få Trafikstyrelsens blå stempel.

»Der er ikke nogen objektive kriterier, men det oplagte er, at det i hvert fald skal have en helt klar sikkerhedsmæssig virkning, og den skal være dokumenteret,« siger Ib Rasmussen, der er kontorchef i Trafikstyrelsen.

Trafikstyrelsen vil imidlertid ikke oplyse, om styrelsen har anbefalet nogle af de ni systemer, som Euro NCAP har hædret. Ib Rasmussen forklarer, at det er såkaldt lovforberedende arbejde og derfor holder styrelserne de oplysninger for sig selv.

Ib Rasmussen oplyser dog, at Trafikstyrelsen løbende holder øje med alle nye undersøgelser, som der bliver lavet af sikkerhedssystemerne i nyere biler.

Emner : Biler
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg har tit undret mig over at Danmark ikke endnu har forstået at sikkerhedsudstyr redder liv. Hvis man kigger til de nærmeste naboer som Norge og Sverige blev afgifterne på sikkerhedsudstyr fjernet for mange år siden. Resultatet er at man netop får en masse udstyr med når man køber ny bil - det koster ikke ret meget tillæg (som f.eks. Xenon lygte, ISO fix til børneseder, Airbags over det hele, bæltestrammere, aktive nakkepuder, adaptiv cruise kontrol, osv).

  • 0
  • 0

Det er en ofte gentaget misforståelse, at sikkerhedsudstyr og andet ekstraudstyr pålægges 180% i registreringsafgift.
Det rigtige tal er omkring 240%, idet der også skal betales registreringsafgift af momsen.
Således bliver 1.000 kr. af fabrik til en merpris i Danmark på cirka 3.500 kr.
Basispris 1.000 kr.
+ moms 25% 250 kr.
subtotal 1.250 kr.
reg. afg. 180% af subtotal 2.250 kr.
Total til forbruger 3.500 kr.

Leif Nielsen

  • 0
  • 0

Der er ikke det samme hysteri om dette problem (eller om skadelige partikler) som der er om klimaforandringer. Selvom det ikke er bevist at menneskeskabe klimaforandringer slår mennesker ihjel, er det lykkedes nogen at markedsføre sagen og få lov at flytte rundt med enorme budgetter (til ingen verdens nytte). Menneskets opfattelse af risiko er indrettet sådan at det mange dør af hvert år ikke opfattes som risikabelt.

Tag atomkraft. Der dør ingen af det, men det betragtes af mange som ekstremt risikabelt.

  • 0
  • 0

Det er en ofte gentaget misforståelse, at sikkerhedsudstyr og andet ekstraudstyr pålægges 180% i registreringsafgift.

Det rigtige tal er omkring 240%, idet der også skal betales registreringsafgift af momsen.

Således bliver 1.000 kr. af fabrik til en merpris i Danmark på cirka 3.500 kr.

Basispris 1.000 kr.

  • moms 25% 250 kr.

subtotal 1.250 kr.

reg. afg. 180% af subtotal 2.250 kr.

Total til forbruger 3.500 kr.

Leif Nielsen

Hvordan får du det til 240%?
Da jeg i sin tid gik i skole, blev 240% af 1000 = 2400. - Men din regnemaskine trænger måske til nye batterier? ;-)

  • 0
  • 0

Der er ikke det samme hysteri om dette problem (eller om skadelige partikler) som der er om klimaforandringer. Selvom det ikke er bevist at menneskeskabe klimaforandringer slår mennesker ihjel, er det lykkedes nogen at markedsføre sagen og få lov at flytte rundt med enorme budgetter (til ingen verdens nytte). Menneskets opfattelse af risiko er indrettet sådan at det mange dør af hvert år ikke opfattes som risikabelt.

Tag atomkraft. Der dør ingen af det, men det betragtes af mange som ekstremt risikabelt.

Det må da vinde ing.dk-prisen 2010 for "Den Mest Kreative Undskyld For At Hyppe Atomkraft-kartoflerne" og det er ikke fordi det er en nemt konkurrence.

  • 0
  • 0

Ja det er det mest geniale indlæg der er set her på disse sider i mange år :o)

Stor hæder til Peter Hansen.

  • 0
  • 0

Regnestykket er plus/minus en træskolængde, tallet justeres løbende.
Men de ca. 240% af basisprisen på udstyret skal jo lægges til udstyrets pris.
Det står heldigvis endnu ikke så galt til, at man ikke får det udstyr, man har betalt en blodig afgift for, med i prisen.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten