Staten borer efter olie i Sønderjylland
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Staten borer efter olie i Sønderjylland

Danmarkshistoriens første 3-dimensionale seismiske undersøgelse på land indikerer, at der gemmer sig olie for milliarder i undergrunden sydvest for Aabenraa.

På grundlag af et detaljeret 3D-kort over den sønderjyske undergrund går oliejagten nu ind i et 1 tønde land stort område.

"Potentialet er mange millioner tønder olie," siger Nordsøfondens direktør, Peter Helmer Steen.

Læs også: Sådan foregår 3D-oliejagt i Sønderjylland

Det er statens olieselskab, Nordsøfonden, der normalt opererer flere hundrede kilometer ude i Nordsøen, og det polske statsejede olie- og gasselskab PGNiG, der har befundet sig i Danmark siden årtusindskiftet, som tror så meget på en gevinst, at de investerer 30 millioner kroner i prøveboringen.

»Vi går i gang i løbet af foråret og er færdige efter halvanden måned,« siger Peter Helmer Steen, der venter sig meget af prøveboringen:

»Det er nyt, at vi i Danmark laver en tredimensionel seismisk undersøgelse, der giver et meget mere detaljeret billede af undergrunden. Chancen for, at boringen går ned i de rigtige lag er meget større med denne nye teknologi,« vurderer Peter Helmer Steen.

»Men det er indirekte målinger, så sikkerhed for olie får vi først med prøveboringen,« fastslår han.

Når efterforskningen netop foregår i området sydøst for Aabenraa, skyldes det kalklagene i undergrunden. PGNiG har haft succes med samme efterforskningsmetode i Polen og har i dag en anselig produktion, også i Holland og Tyskland, fra disse lag.

»Vi regner med at skulle ned i en dybde af 2½-3 kilometer,« siger Peter Helmer Steen på grundlag af de avancerede seismiske undersøgelser, hvor refleksionerne fra lagene i undergrunden er så mange og så koncentrerede, at de ved hjælp af moderne datateknologi kan omsættes til et detaljeret 3-dimentionelt billede af geologien i flere kilometers dybde.

Boringen kommer ikke i karambolage med drikkevandsressourcerne, lover han.

»Efterforskningen foregår på traditionel vis, ved at man borer ned og sætter sine foringsrør, efterhånden som man kommer ned, så der ikke sker sammenbrud af boringen," forklarer Peter Helmer Steen.

PGNiG er operatør i den sønderjyske Licens og har en andel på 80 procent og den danske stat 20 procent.

»Den danske stat bliver den store vinder, hovedsagelig gennem selskabsskat og kulbrinteskat. Desuden går vores overskud i statskassen,« siger Peter Helmer Sten.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Er der nogen der kan forklare mig hvorfor vi skal spare på olien for klimaets skyld, hvis alle ressourcer alligevel bliver udvundet?

Artiklen viser vel tydeligt at alle (selv små) forekomster er dømt til at blive udvundet, og de bliver vel forbrugt et eller andet sted på kloden??

  • 0
  • 0

Overskriften taler om et potentiale på "flere millioner tønder olie".
Det er næppe nok til at retfærdiggøre dyre undersøgelser.

Det er jo langt fra lige så dyrt at bore og udvinde med fast grund under fødderne som det er på havet, så væsentligt mindre reservoirer kan udvindes med økonomisk gevinst.
Et reservoirer på 1.000.000 tønder olie bliver jo stadig til omkring 80 millioner dollars med de nuværende oliepriser for Brent crude. Og "mange" så er der nok nærmere tale om mindst en 4-5 millioner altså allerede der et udvindingspotentiale på 400 millioner dollars. Det koster ikke 3-400 millioner dollars at lave en brønd og sætte en procesinstallation op og begynde at producere olie. Det er jo et milliardpotentiale der er tale om her.

Jeg er da sikker på at de danske nordsøoperatører vil være mere end villige til at indgå samarbejde med PGNiG om udvinding til den pris hvis det viser sig at have kommerciel interesse!

Men nyheden her er vel bare at de har fundet noget der er værd at udforske? Man har længe vidst at der var olie i undergrunden og de polske seismik-vogne har jo kørt sønderjylland tynd i længere tid.

  • 0
  • 0

En prøveboring vil altid være en belastning for miljøet, så jeg er forundret over at man ikke foretager en EM undersøgelse først. Den teknologi jeg arbejder med er dog ikke land baseret, men der findes flere firmaer som har landbaseret teknologi.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten