Staten blæste på udbudsregler ved køb af ny software til politiradioer
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Staten blæste på udbudsregler ved køb af ny software til politiradioer

Fire af fem danske regioner endte med at benytte kontrolsrumssoftware fra Falck, da Terma ikke kunne leve op til den oprindelige kontrakt. Illustration: Das Büro

EU-Domstolen tilføjer den danske stat et klart nederlag i en seks år gammel sag om et system, der holder styr på kommunikationen til og fra politiets og beredskabets radioer. Staten har nemlig givet ordren til forsvarsvirksomheden Terma uden at give andre mulighed for at byde på det, hvilket var i strid med reglerne.

Faktisk skal vi helt tilbage til 2007 for at finde starten på balladen. Dengang vandt Terma en ordre på at levere et samlet softwaresystem til kontrolrummene til politi og beredskab. Ordren havde en værdi af 527 millioner kroner og skulle gøre det muligt at styre og visualisere beredskabet ved hjælp af det nye radiosystem Sine. Det bygger på Tetra-teknologi og bliver drevet af Motorola.

Efter tre års forsinkelse fik Terma mindre kontrakt

Tre år senere var det imidlertid ikke lykkedes Terma at levere den software, som kontrakten omhandlede. I stedet blev kontrakten forhandlet om, så den udelukkende omhandlede radiodispatcher og køb af to centrale serverfarme. Det er en slags backend-system, der bruges til at styre og administrere kommunikationen med bl.a. politiets Tetra-radioer. Det gør det f.eks. muligt at opsætte radioerne i forskellige talegrupper, så alle kan høre, hvad hinanden siger i forbindelse med en indsats.

Læs også: Terma på vej ud af skandaleramt beredskabsprojekt

Kontrakten på radiodispatchsystemet og serverfarmene havde en værdi af 85 millioner kroner. Den ville firmaet Finn Frogne, der leverer radio- og it-systemer til bl.a. taxa-branchen, gerne have budt på.

Stor kontrakt udelukkede mindre firmaer

Ifølge ejer Finn Frogne afstod firmaet fra at lægge bud på den store kontrakt, som Terma vandt i 2007, fordi staten krævede en garanti på 60 millioner kroner. Det svarede til hele selskabets kapital og var derfor udelukket.

Ordren på radiodispatchsystemet og serverfarmene var langt mindre, så den kunne Finn Frogne godt have budt på uden at risikere hele virksomhedens fremtid. Men den blev aldrig sendt i udbud i 2010.

Læs også: Her er systemet, der skal samle de danske beredskaber

I første omgang klagede Finn Frogne til Klagenævnet for Udbud og tabte. Men virksomheden gav ikke op og tog sagen i landsretten. Den fastslog ifølge firmaets advokat, Camilla Bonde fra firmaet Nielsen & Flethøj, at der var tale om et brud på princippet om ligebehandling, men staten kunne alligevel godt indgå kontrakten.

Dernæst gik Finn Frogne helt til Højesteret og fik overbevist landets højeste retsinstans om at indhente en afklarende dom fra EU-Domstolen. Den blev afsagt tidligere på ugen, og den er krystalklar: En sådan kontrakt skal sendes i udbud, medmindre andet fremgår af udbudsbetingelserne.

En stor sejr

EU-dommen siger, hvordan Højesteret skal fortolke reglerne, men er ikke en afgørelse på den danske sag. Derfor har hverken Camilla Bonde eller Finn Frogne trukket champagnen op endnu.

»Men det er en stor sejr. EU-Domstolen fastslår, at hvis man udbyder en stor kontrakt og bagefter ændrer den og dermed udelukker en hel masse tilbudsgivere, så har man ikke sikret lige konkurrence,« siger Camilla Bonde, som også er ph.d. fellow på Aalborg Universitet.

Hun understreger, at ingen kunne komme ind på markedet, fordi ordren til Terma i praksis monopoliserede det.

Sejren skal være et reklamefremstød

Først når Højesteret fælder sin endelige dom, skal Finn Frogne afgøre, om der skal anlægges en erstatningssag, og hvor stort kravet i givet fald bliver.

Erstatningen er dog ikke det vigtigste for Finn Frogne.

»Vi ønsker at gøre opmærksom på, at vi også kan levere den type systemer i Danmark,« siger han.

»Vi fik ikke en chance, da Terma i første omgang blev tre år forsinket. Da kontrakten blev omforhandlet, protesterede vi og forsøgte at forhindre, at den blev givet til Terma uden et nyt udbud. I meget lang tid, efter at vi havde henvendt os til Klagenævnet for Udbud, håbede vi, at vi alligevel kunne komme ind i billedet,« siger han.

Finn Frogne understreger, at sagen har haft store konsekvenser for selskabet, som er blevet sorteret fra allerede i ved prækvalifikationen ved udbud af tilsvarende systemer i udlandet, fordi det ikke har haft en løsning i Danmark.

Han mener ikke, at der er stor forskel på at levere flådestyring til transportfirmaer og taxaselskaber og så til beredskabet.

»Det handler om at udpege den mest velegnede kombination af køretøj og personale til en given opgave. Det er endda noget nemmere med beredskabet, for når det gælder taxaer, kan der være en masse ekstra information om betalingsmåde, rabatter, handicap og så videre at tage hensyn til,« pointerer han.

Desuden havde Finn Frogne allerede et Tetra-system på Fyn.

Læs også: Terma i slagsmål med staten om sikkerhedsnet for milliarder

Det hele udspringer af balladen om Tetra til beredskabet

I dag kan ejeren ikke lade være med at nævne hele balladen omkring beredskabsnettet, selv om den går mere end et årti tilbage. Der var kritik fra mange i branchen af, at Danmark valgte at lade Motorola drive det samlede netværk til de danske beredskaber og dernæst gav kontrakten på kontrolsoftwaren til Terma.

»Det var et tab for Danmark. Vi var en gruppe danske firmaer, som havde kompetencen til at levere alle dele af den type systemer,« siger Finn Frogne.

Særligt sønderjyske Damm Cellular Systems, der har udviklet sine egne basestationer til Tetra-standarden, var aktive i processen, men endte helt uden kontrakter til det danske beredskab.

Læs også: Staten frikendt i udbudssag om dansk sikkerhedsnet

Emner : Mobil
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvordan tror politikkerne, at den danske befolkning skal blive positiv overfor EU og dets mange fordele, når politikkerne hele tiden skyder skylden på EU regler og stadig overtræder reglerne mod bedre vidende.
Som Jesper Thynell udtrykker det præcist: "Hvis det ikke er klart ulovligt. - så gør vi det bare alligevel"
Dejligt at Finn Frogne fik ret. Men får han og andre noget ud af det? Næppe.
Flere eksempler på manglende overholdelse af EU regler hos Skattebeorgerne.
http://skat-uret.dk/sager/eu-stridig-lovgi...

  • 6
  • 0