Staten betaler millioner for bredbånd i sommerhuse
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Staten betaler millioner for bredbånd i sommerhuse

Illustration: RAH Fiberbredbånd

Den statslige bredbåndspulje, der sidste år gav 80 mio. kr. i tilskud til bredbåndsprojekter, blev løbet over ende af interesserede borgere, der søgte om i alt 300 mio. kr. Da pengene blev fordelt, måtte man derfor skuffe tusindvis af danskere, mens andre fik tilskud til at anskaffe lynhurtigt bredbånd i deres sommerhuse.

Af de godt 3.700 adresser, der fik tilskud sidste år, var hver tiende et sommerhus. I alt fik sommerhusene 4,7 mio. kr. i tilskud. Det viser en kortlægning, som Ingeniøren har lavet på baggrund af oplysninger fra Energistyrelsen.

»Der er begrænsede ressourcer, så man burde nok se på, hvor vi skal have dem til at virke. Hvor skal hullet lappes?« spørger branchechef for teleområdet Thomas Woldiderich fra Dansk Energi med henvisning til, at der i 2016 var ansøgninger for i alt 300 mio. kr. fra puljen, som kun indeholdt 80 mio. i 2016.

Illustration: Nanna Skytte

Selv om man bør prioritere, genkender Thomas Woldiderich behovet for bedre bredbånd i sommerhuse.

»Hvis man trækker stikket i sin husstand nummer et og tager i sommerhus, vil de fleste nok gerne kunne gå online. Men det er en anden type udfordring end at sikre internet på folks faste bopæl,« pointerer han.

Bredbåndskroner skal tiltrække turister

I alt 350 sommerhuse har hver fået beløb på mellem 10.000 og 32.000 kr. fra den statslige bredbåndspulje. Det samlede beløb svarer til, at 214 af de tusindvis af boligejere, der har fået afslag på tilskud, kunne have fået det til deres helårshuse.

Opfordringen til at prioritere tilskuddene møder opbakning hos Enhedslisten, der sammen med Alternativet står uden for den brede aftale om bredbåndspuljen.

»Det kan jeg se meget fornuft i. Midlerne er små, så man må passe på, hvad man giver dem til. Det bør være til helårsbeboelse på landet, hvor det ellers er svært at starte et fiberprojekt,« siger Enhedslistens teleordfører, Søren Egge Rasmussen.


Han understreger imidlertid, at han er tilhænger af at give tilskud til bredbånd i sommerhusområder, blandt andet af hensyn til turister i sommerhusområderne. Det bør dog prioriteres lavere end helårsbeboelse, mener han.

Hos Dansk Folkeparti, som er med i aftalen, er teleordfører Jan Rytkjær Callesen anderledes positiv over for prioriteringen.

»Sommerhusområderne er også meget vigtige i denne henseende. Det kunne være turisme, vi skal leve af fremover. En tysker, en nordmand og en svensker vil også gerne have adgang til internettet, når de lejer et sommerhus,« vurderer han.

Han mener, at tilskuddene generelt bør målrettes de sektorer, hvor det kan komme erhverv til gavn, og hvor befolkningstætheden ikke er stor nok til, at markedskræfterne vil levere bredbånd foreløbig. Og her kan sommerhuse altså kvalificere sig på lige fod med helårsbeboelse, vurderer han.

Puljen skal genforhandles

Thomas Woldiderich fremhæver, at bredbåndspulen endnu er en forsøgsordning, og at der derfor er mulighed for at tilrette ordningen, når de tre års forsøgsordning er udløbet.

»Det er vigtigt at holde sig for øje, at det er en forsøgsordning, og der er en del skæverter i forhold til, hvordan den rammer. I evalueringen bliver man nødt til at sætte sig ved tegnebrættet igen og se på, hvordan den skal se ud fremover,« siger han.

Hos Dansk Folkeparti har Jan Rytkjær Callesen allerede taget puljens vilkår op med ministeren og fået lovning på, at de kan tilrettes, inden den sidste del af puljen uddeles i 2018. 2017-puljen er imidlertid allerede i gang og kan derfor ikke ændres.

I 2018-puljen ønsker Jan Rytkjær Callesen sig ikke, at sommerhusområderne bliver nedprioriteret.

»Sommerhusene skal ikke udelukkes. Tværtimod; jo mere, de udlejes, des mere kommer der i kassen,« påpeger han.

Til gengæld vurderer han, at op mod 200.000 af de 336.794 tilskudsberettigede adresser kan udelukkes fra puljen, hvis man indfører kriterier om eksempelvis lav befolkningstæthed. Derudover foreslår han at prioritere adresser, hvor der er registreret virksomheder.

Pensionister der har valgt at bo i deres sommerhus (og for den sags skyld folk der bare bor en stor del af året i deres sommerhus af den ene eller anden ukendte grund) har jo også behov for internet.

Det er træls ikke at kunne streame fra Netflix, Hbonordic, tv2play mv fordi forbindelsen er 4-5 Mbit med huller - uanset boform. Er kapacitetsbehovet mindre end streaming kan man jo blot få dækket sit hastighedsbehov med 3G, som man i dag kan få op til 300 GB om måneden med fin hastighed og rimelig pris i hver en afkrog af landet.

Prioriteringen må da alene gå på at dække områder hvor forbindelsen er ringest først, skulle man synes.

Mystisk misundelsesindstilling, der glemmer at folk i sommerhuse også betaler skat og ikke nødvendigvis er onde mennesker, der malker staten...

  • 6
  • 10

Bredbånd i udlejningssommerhuse er sikkert en god investering.
Men, måske pengene hertil burde findes i en anden kasse.
- I hvert fald så længe helårsbeboelse stadig mangler.

  • 17
  • 1