Der er mange af den slags computermodeller som kan være mere eller mindre gennemarbejdede - den her virker til at fokusere mere på reklame og mindre på fysik end de fleste andre.
Mit gæt: der skal mindst 3 prototyper til for at nå op i den nævnte størrelse på 40 passagerer. Første er den fjernstyrede model på 1 meter for at vise at styringen kan laves. Det er gjort før, så det skal nok gå. Næste er 20-50% størrelse for at teste skaleringsproblemer, især vægt og støj. Den kan bruges til fragt udenfor byerne, fx til at sende solpaneler til offgrid-bjerglandsbyer i ulande , finansieret af velgørenhed. Militæret foretrækker nok noget mere gennemprøvet. Tredje (og fjerde?) i fuld størrelse men begrænset funktion, og nærmer sig grænsen af det mulige. Hvert af disse trin kræver flere års finansiering, udvikling og forsøg, så der går 10-20 år inden de kan få den fulde størrelse i daglig drift.
Skrogformen antyder "lifting body", hvor passagerkabinen fungerer som "vinge" - en bæreflade der drejer fartvinden nedad for at modvirke tyngdekraften mere effektivt end dronepropellerne (ligesom midten af B2-bombeflyet). Mon ikke de vil tilføje canards; små vinger foran til at fordele opdriften mere jævnt.
De 4 pods med motor/fan har ret lille diameter i forhold til vægten, så de får høj discloading under takeoff og landing. Det kommer til at støje selvom fan er kapslet ind, og den vil næppe blive tilladt i byer. Flyet kan måske klare sig hvis den letter/lander med 100 km/t på landingsbane istedet for VTOL.
