Startskud for gigantisk kanal gennem Tyrkiet

En 50 kilometer lang kanal med en bredde på 165 meter skal skære sig gennem Tyrkiet vest for det trafikerede Bosporus-stræde. Kanalen skal stå klar i 2023 og forhindre en mulig miljøkatastrofe.

Tyrkiet skal i gang med en opgave, der skal forhindre en mulig miljøkatastrofe fra de enorme mængder kemikalier, olie og gas, der årligt bliver fragtet gennem Bosporus-strædet ved Istanbul.

"I dag har vi taget hul på århundredets største projekt," sagde Premierminister Recep Erdoga, da han i dag offentliggjorde planen. Han tilføjede, at det vil blive en større opgave end at anlægge Panama- eller Suez-kanalerne.

Den nye kanal bliver anlagt på den europæiske side af Bosporusstrædet. Men hverken den præcise placering eller omfanget af de gigantiske anlægsomkostninger er kendt. Projektets feasibilitystudie er først færdigt om to år, og placeringen bliver holdt hemmelig for at undgå jordspekulation.

Kanal og lufthavn ved Silivri

Byplanlæggere tror imidlertid, at kanalen bliver anlagt vest for byen Silivri, fordi områderne nærmere Istanbul er tæt befolket. Og regeringen har allerede offentliggjort planer for at anlægge en ny lufthavn nær Silivri.

Til gengæld sagde Recep Erdogan, at værket skal stå færdigt i 2023, når Tyrkiet fejrer 100-årsdagen for etableringen af den tyrkiske republik efter det ottomanske riges undergang.

»Tyrkiet fortjener sandelig at gå ind i 2023 med sådan et skørt og storslået projekt,« fastslog han til de jublende tilhørere i Istanbul, der snart bliver gennemskåret af to have, Sortehavet og Marmarahavet, der fortsætter i det Ægæiske Hav.

Premierministerens løfte om det storslåede projekt blev fremsat i forbindelse med valgkampen, hvor Recep Erdogan til valget i juni håber at vinde en tredje regeringsperiode.

Kemal Kilicdaroglu, derimod, som leder det republikanske folkeparti, affejede projektet, da han sagde, at denne nation ikke har brug for tossede mennesker, men mennesker, der kan tænke.

Miljøkatastrofen lurer

Bortset fra Dardanellerne er det 30 kilometer lange Bosporusstræde, der gennemskærer Istanbul, den eneste passage mellem Middelhavet og Sortehavet. Derfor er det tæt trafikeret af tankskibe til og fra Bulgarien, Rumænien, Georgien, Ukraine og Sydrusland.

Den årlige skibstransport gennem Bosporus udgør 625 millioner liter olie, 18 millioner liter flydende gas, LPG, og 13,5 millioner liter kemikalier, der, ifølge Erdogan, udgør en trussel mod de knapt to millioner mennesker, der bor og arbejder på strædets bredder.

Tidligere har ulykker lukket Bosporus i dagevis. Det skete eksempelvis, da en olietanker og et fragskib i 1994 kolliderede, og 29 sømænd omkom.

I december 1999 havarerede en russisk tanker i indsejlingen til strædet. Den spildte en million liter brændstof og forurenede næsten 10 kilometer kyststrækning.

»Med Istanbulkanalen bliver fragttrafikken på Bosporus reduceret til nul,« siger Recep Erdogan, der i stedet ser for sig, hvordan vandsport og intern bytrafik vil generobre strædet.

Suez- og Panama-kanalerne

Suezkanalen blev anlagt mellem 1859 og 1869. Den forbinder Middelhavet og Rødehavet og er 171 km lang, 13 m dyb og 45 m bred.

Panamakanalen forbinder Atlanterhavet med Stillehavet. Den er et af de største og sværeste ingeniørprojekter nogensinde. Den 77 kilometer lange kanal blev anlagt mellem 1904 og 1914.

Panamakanalen står foran en 30 milliarder kroner stor udvidelse.

Kommentarer (11)

Hvis Silivri kanalen på 165m bliver for dyr at udgrave så bred, kunne Tyrkiet vel lave kanalen smallere og kun bruge den til syd gående trafik når de lastede tankskibe sejler ud af Sortehavet.

Den eksisterende Bosperus kanal bruges så kun til nord gående transit-trafik, hvor tankskibene vil være tomme. Det vil halvere transit trafikken og de tomme skibe er meget mindre miljø farlige ved uheld.

  • 1
  • 0

man ikke blot problemet til et andet og ikke allerede ødelagt sted?

Jeg ser ihvertfald ikke ordentlige begrundelser i artiklen, hvorfor kanalen skulle forhindre ulykker og forurening, der hvor den nu bliver anbragt...

Er der en behjælpelig person, som vil informere mig?

  • 0
  • 0

Nu kunne de nordgående skibe og ligeså godt være lastet med noget miljøskadeligt medie, men ja du vil nok flytte en del af det væk, men absolut ikke alt.

Plus grundstøder et skib og der går hul i skroget så er et tomt skib hellere ikke nogen spændende ting at have liggende i kanalen.

  • 0
  • 0

man ikke blot problemet til et andet og ikke allerede ødelagt sted?

Jeg ser ihvertfald ikke ordentlige begrundelser i artiklen, hvorfor kanalen skulle forhindre ulykker og forurening, der hvor den nu bliver anbragt...

Er der en behjælpelig person, som vil informere mig?

Jo, i princippet, men umiddelbart synes jeg, at sikkerheden vil blive løftet på to måder:

1) For det første opnår man mere båndbredde og vil derfor kunne håndtere flere skibe på en mere sikker måde, hvis kanalen også medfører større sikkerhedsafstand.

Desuden vil man have mulighed for at opdele trafikken i en nord- og sydgående trafik (burde det ikke snarere være vest-/østgående, Richard Foersom, eller tager jeg fejl?), hvorved risikoen for kollisioner mindskes yderligere.

2) For det andet vil man kunne forberede kanalen til netop at modstå olie- og kemikaliespild ved at have betonvægge i kanalen, lovgive imod at folk bor inden for en vis radius til kanalens bred, udstyre kanalen med porte ud til hhv. Middelhavet og Sortehavet, så man kan lukke forureningen inden osv.

En kanal giver en ny sejlrende og burde kunne løfte sikkerheden i området markant - for både skibe og indbyggere i Tyrkiet.

Dbh,
Mikael

  • 0
  • 0

Dardanellerne er ikke et alternativ til Bosporusstrædet.
Dardanellerne ligger i forlængelse af Bosporusstrædet.
For at passere den ny kanal skal skibene fortsat passere Dardanellerne.

625 millioner liter olie = 625000 m³ , de sidste supertankere fra Lindø lastede 330000 m³, typisk shutteltanker der kommer til Kallundborg med nordsøolie laster ~100000 m³, så måske 6 skibspassage om året.

18 millioner liter flydende gas LPG = 18000 m³, typisk større LPG skib laster 35000 m³ d.v.s. en enkelt passage om året.

13,5 millioner liter kemikalier = 13500 m³, Stolt-Nielsen skibene som Danyard byggede lastede ~ 40000 m³ d.v.s. en enkelt passage om året.

Læser skribenterne ikke deres egne artikler før de går i tryk, eller forstår de dem bare ikke.

IS enheder for volumen en m³, og ved skibstransport regnes altid i m³, i forbindelse med råolie anvendes dog ofte barrels som ikke er en SI enhed, aldri liter. Men der er mere kraft i at skrive 1 million liter end 1000 m³.

Suez-kanalen tillader passage af skibe med 16.5 m´s dybdegang.

  • 0
  • 0

Suezkanalen blev anlagt mellem 1859 og 1869. Den forbinder Middelhavet og Rødehavet og er 171 km lang, 13 m dyb og 45 m bred.

Men ifølge Wikipedia står der:
Den er 162,2 kilometer lang og mellem 300 og 365 meter bred.

Det må være meget længe siden den kun var 45 meter bred. Det er nemmere at gøre den bredere, da den er i havniveau, og derfor ikke har sluser.

  • 0
  • 0

Når man belære om fakta måman have styr på dem.
Ved åbningen var gennemsejlingsdybden 25 fod ~7,5 m, frem til WW1. blev dyden gradvist øget til 35 fod ~ 10,5 m for at tillade passage af datidens slagskibe. Ved lukningen under 6-dagskrigen 1967 var dybden 13 m. Efter genåbningen i 1975 påbegyntes uddybning til 16.5 m. Man er igang med ydeligere uddybning, den tilladelig dybdegang er 20 m fra 2010.

De 45 m var bredden af den plane bund ved 13 m.

  • 0
  • 0