Start med mobiltelefonerne

Frygtsomme borgmestre, en fejlfortolket hollandsk rapport og en skråsikker århusiansk stråleforsker har vækket en ellers slumrende debat om de sundhedsmæssige konsekvenser af elektromagnetisk udstråling. Det er den foreløbige effekt af 3G-mobilantennerne, som der endnu ikke er ført mange samtaler via.

Konkret betyder det, at et bredt politisk flertal på Christiansborg har valgt at bruge, hvad der svarer til knap 0,8 procent af statens umts-milliarder - eller 30 mio. kr. - på ny forskning, som skal belyse, om mobilstråling er farlig eller ej.

»Det er på tide. Så vi kan få stoppet opsætningen af 3G-master på skolerne,« vil nogen sige.

Men andre advarer allerede mod, at de nye danske forskningsprojekter fokuserer ensidigt på 3G-antennerne, som der i denne tid sættes op i milliontal verden over. Det er at stikke befolkningen blår i øjnene, hvis man fra politisk hold påstår, at der kan skaffes afgørende ny viden om 3G-masternes virkning, inden de er sat op.

Start her

Vil man se på faren ved mobiltelefoni, bør man først og fremmest kigge på telefonerne, som stråler lige ind i ørerne på folk. Sådan lyder meldingen fra stort set alle eksperter, hvad enten de har en sundhedsvidenskabelig eller teknisk baggrund.

Et godt sted at starte kunne være, hvor læge ved Kræftens Bekæmpelse Christoffer Johansen slap for snart tre år siden. I februar 2001 frikendte hans store undersøgelse, baseret på 420.000 personer, almindelig mobiltelefoni for at være kræftfremkaldende for voksne.

Men undersøgelsen tog ikke stilling til, om mobiltelefonerne giver demens, hudlidelser, hjerte-karsygdomme, neurologiske eller psykologiske sygdomme. Og den tog heller ikke stilling til om børn har en øget risiko for at få kræft, når de bruger mobiltelefon.

Det vil altså være oplagt, at lade nogle af de 30 mio. kr. gå til at undersøge børnenes sundhedsfare, og det kunne passende ske i nordisk regi. Vi har i Danmark årligt. ca. 150 tilfælde af børnekræft af de alvorlige kræftformer, hvilket ikke er nok til et forskningsprojekt. Derfor har Kræftens Bekæmpelse forberedt et projekt - og et netværk, der inddrager Finland, Sverige, Norge og Danmark. Faktisk har Kræftens Bekæmpelse allerede tidligere forgæves søgt om penge til projektet, så det er bare at få den hevet op ad skuffen igen.

Tjek hollandsk undersøgelse

Dernæst burde man gentage den hollandske undersøgelse, som satte hele debatten i gang. Ganske vist har forskerne bag fastslået, at de er blevet overfortolket i medierne. Måske er der tale om nogle særligt følsomme hollandske forsøgspersoner - men de fornemmede ikke desto mindre en ikke-termisk effekt på deres velbefindende i et dobbelt blindforsøg ved meget lav ikke-ioniseret stråling.

Professor Jørgen Bach Andersen, Aalborg Universitet har tidligere studeret forskellen mellem gsm- og umts-signaler netop med henblik på denne slags undersøgelser, og det ville være oplagt at lade ham kigge nærmere på problemet sammen med en tværfaglig forskergruppe, der involverer ingeniører, biologer, statistikere og epidemiologer. En sådan forskergruppe vil givetvis kunne nå tættere på, hvad der er op og ned på 3G-strålingen fra antennerne.

Men om de kan gøre det i et tempo, som vil tilfredsstille den politiske proces er en anden sag. Og hele problemet med ikkeioniseret strålingseffekt på de biologiske processer i proteiner og celler er et vanskeligt forskningsområde, hvor man ikke kommer langt for 30 mio. kr.

Opdatering af viden

Senest har et EU-projekt fastslået, at stråling fra mobiltelefoner kan påvirke stressproteinet hsp27 så kraftig, at der kommer fysiologiske ændringer i de enkelte celler - og at det kan give symptomer som hovedpine, træthed og søvnproblemer.

De danske forskere Henrik og Jakob Bohr har i 2000 påvist, hvordan mikrobølger fra f.eks. en mobiltelefon kan have en så kraftig ikke-termisk effekt på proteiners foldning, at proteinet kan vride og til sidst knække. Men fætrene Bohr er ikke af den grund nået til et gennembrud i svaret på, om mobiltelefoner så også kan give kræft, hjernetumorer og andre forfærdelige ting på celleniveau.

Det er altså urealistisk, at Danmark med et eller flere forskningsprojekter til samlet 30 mio. kr. en gang for alle kan afklare om mobiltelefoner har en skadelige virkning eller ej, når svarene sandsynligvis skal findes i grundforskningen.

Der bliver derfor primært tale om at opdatere oversigten over den eksisterende nationale og internationale viden, samt efterprøve andre forsøg, som f.eks. det hollandske - og så på den måde øge det danske forskningsberedskab inden for de sundhedsmæssige aspekter ved mobiltelefoni.

Og hele diskussionen rejser naturligt spørgsmålet om den samlede elektromagnetiske stråling fra alle mulige andre kilder, som f.eks. de trådløse Dect-telefoner i hjemmene, blue-
tooth-udstyr, wlan, skibs-, taxaradioer, FM- og tv-sendere?