Ukendt

  • Ing.dk er under ombygning - vi er tilbage mandag med nyt udseende. Henover weekenden er alt vores indhold åbent, men man kan ikke logge ind og debattere.

Starlink-bruger bygger internetstation med egne solpaneler i Idahos bjerge

Projektet er opstillet i en indgang til et ekstremt vandreområde i Idahos Sawtooth Mountains. Illustration: Knowles Gallery

En bjergboende bruger af Starlink har opnået internetforbindelse i form af en hjemmelavet, off-grid internetstation drevet af tre solpaneler på samlet 300 W midt i Idahos Sawtooth Mountains.

Stationen inkluderer også bly-syre-batteri på 450Ah, der blev valgt i stedet for et lithiumbatteri grundet omkostninger. Manden bag projektet, Steve Birch, havde oprindeligt sat 1.200 dollars af til det, men endte med at komme over 2.000.

I en artikel i Interesting Engineering siger han, at det var prisen værd. Projektet, der gik ud på at sikre ham og hans camperende familie internet gennem sommeren i Idahos bjerge, har i mere end to uger kørt døgnet rundt med en fart på mindst 113 Mbps - selv i regnvejr.

Steve Birch kom på idéen til stationen efter hans mors bekymringer om at kunne kontakte ham i bjergene. Illustration: Steve Birch

Det resultat kom selvfølgelig efter lidt eksperimenteren i starten. Hans oprindelige opstilling fungerede fint i fire dage, men efter slemt snefald og temperaturer på -11 grader Celsius fik opstillingen forbindelsesvanskeligheder, og han måtte søge hjælp på Reddit. En mindre omformer løste problemet, og i en Reddit-post kunne han for ni dage siden melde, at han nu havde en konstant internetkilde langt inde i bjergområdet.

Den dal i Sawtooth Mountains, som Steve Birch har sat sit projekt op i, fungerer som flaskehals for vandrere, som eneste indgang til et barskt terræn uden mobildækning, hvor folk tager ud for at opleve et par dages ekstrem vandring og camping.

Han har udtalt til Interesting Engineering, at han, trods bekymringer om internetsikkerhed, gerne vil gøre sin station tilgængelig for vandrere i området, så de ikke behøver at forsvinde i vildnisset i flere dage uden at kunne kontakte deres familier eller redningsfolk i nødssituationer.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Douglas Tompkins ville opleve den rå natur uden livline til civilisationen, så han tog ud uden telefon i den nationalpark i Chile han selv var med til at oprette. Han faldt i vandet og døde af kulde, bl.a fordi de ikke havde telefon til at nå at tilkalde hjælp i tide. http://www.backpacker.com/news-and-events/...

Følelsen af ægte natur kan opleves som mindre ægte af nogle hvis de kan få hjælp udefra - på godt og ondt .

  • 3
  • 0

Hvorfor ikke medbringe en satellit telefon som så mange andre? Den er billigere, fylder en del mindre..

Jeg ser det lidt som endnu en “se hvor fantastisk uundværlig Elons teknologi er”, reklame

  • 8
  • 4

Meget tyder på at batteriet holder længere en resten af bilen. Læg dertil generelt lavere vedligeholdsudgifter og federe køreoplevelse Når vi lader dyrest er energiudgiften ca 20 øre/km. I morgen eftermiddag forventer jeg at fylde batteriet til 6-8 øre/km. TCO for elbilen slår da alt.

  • 0
  • 8
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten