Stanford-rapport sætter hele verden på grøn energi i 2050
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Stanford-rapport sætter hele verden på grøn energi i 2050

Illustration: MI Grafik

For de fleste af dette blads læsere er det hverken særlig nyt eller kontroversielt med studier, der viser, at det er teknisk muligt og økonomisk overkommeligt at omstille et energi­system som det danske til 100 pct. vedvarende energi inden 2050.

Ganske anderledes er det i USA, hvor klimadebatten er stærkt polariseret, og global opvarmning ikke er et anerkendt fænomen.

Her har en Stanford-professor ved navn Mark Z. Jacobson gennem flere år arbejdet med udformning af 100 pct. grønne energi-scenarier for blandt andet de 50 delstater i USA, og hans forskning bliver ofte udfordret af debattører, der ikke tror på menneskeskabte klimaforandringer.

Derfor vakte det også stor opmærksomhed, da Mark Z. Jacobson og hans gruppe i august udgav et meget omfattende studie, som viser, at en hurtig omstilling af 139 lande fra fossile brændsler til sol, vind og vandkraft både er teknisk mulig og giver en økonomisk fordel.

Studiets 139 lande står i parentes bemærket for over 99 pct. af klodens CO2- udledning, så det er faktisk en global plan. En plan, som er blevet til med bidrag fra danske forskningsmiljøer på både Aarhus og Aalborg universiteter.

Artiklen fortsætter under grafikken

Illustration: MI Grafik

Fra Aarhus har Institut for Forretningsudvikling og Teknologi bidraget til planen med beregning af vindkraftens tekniske formåen, af vindressourcer i de forskellige lande – og med hvor stort areal vindmøllerne vil kræve på land og til havs.

Her forklarer adjunkt Peter Enevoldsen, at debatten om planen i USA er ‘helt intens’:

»Kritikerne går efter manden og ikke efter bolden lige nu,« siger han og betegner Mark Z. Jacobson som en af de vigtigste stemmer for en grøn omstilling i USA.

Professor Brian Vad Mathiesen fra Aalborg Universitet, som også har samarbejdet med Mark Z. Jacobson, kalder studiet rigtig vigtigt, fordi det får demonstreret den aktuelle viden, der viser, at en omstilling er teknisk mulig og økonomisk overkommelig:

»Der er stadig mange ude i verden, der betragter sol og vind som noget pjat, der kan få lov at forsyne et land med et par procent af strømmen, og Mark er helt klart oppe imod nogle store spillere, som ikke er interesseret i den her viden.«

24,3 mio. nye arbejdspladser

Men hvad viser det ‘kontroversielle’ studie så? At en total elektrificering af alle sektorer og en udbygning med kendt teknologi som solceller, vindkraft og vandkraft – og mindre mængder af andre vedvarende energikilder – vil medføre en elpris (LCOE = Levelized Cost Of Energy) i 2050 på cirka 60 øre pr. kWh med 100 pct. vedvarende energi, hvilket er lidt lavere end med et business as usual-scenarie. Heri er indregnet omkostninger til lagring.

Men ud over dette giver et 100 pct. VE-scenarium færre dødsfald som følge af mindre luftforurening og færre omkostninger til at rette op på følgerne af klimaforandringer. Besparelser, som opgøres i milliarder.

Samtidig skabes der netto 24,3 mio. nye permanente fuldtidsjob i de 139 lande.

Reduceret temperaturstigning og strøm til flere

Ifølge studiet vil en hurtig omstilling til 100 pct. vedvarende energi også gøre det muligt at reducere den globale temperaturstigning med 1,5 grader i 2050. Og den vil – takket være den vedvarende energis decentrale struktur – sikre strøm til flere mennesker og give højere forsyningssikkerhed.

Når det gælder den energimængde, som sol-, vind- og vandkraft skal dække, så reduceres den kraftigt ved en udstrakt elektrificering af alle sektorer: industri, landbrug, opvarmning/køling i bygninger og transport.

I 2050 opnår man på denne måde at reducere energiforbruget med hele 42 pct. i forhold til et business as usual-scena­rium, hvor energiforbruget ville være næsten fordoblet i forhold til dagens forbrug.

I de 42 pct. indgår også en markant besparelse på energi brugt til udvinding, raffinering og transport af fossile brændsler. Denne besparelser udgør 12,6 pct. af de 42.

Fokuserer på sol, vind og vand

Når det gælder udvælgelse af de vedvarende energiteknologier i scenariet, så overrasker Jacobson ved stort set kun at fokusere på sol, vind og vandkraft (se figuren).

Hverken kernekraft, kulkraft med CCS eller bioenergi har fået lov at være med, og her er argumentationen, at de vil øge omkostningerne til omstillingen, da de henholdvis udgør en sikkerhedsfare eller udleder CO2 og forurener luften med sundhedsskadelige stoffer.

Rapporten har gjort en del ud af at afdække den plads, som energianlæggene optager på land, til vands eller på hustagene. Her viser studiet, at anlæggene vil optage 0,22 pct., og det såkaldte ‘spacing area’ (arealet mellem vindmøller) vil optage 0,92 pct. af land­arealet i de 139 lande. Hertil kommer tagarealer til solceller, som udgør en tredjedel af arealet til selve anlæggene.

Lagerløsninger skal ind

Hvordan elproduktion fra de vedvarende energikilder og elforbrug kommer til at matche hinanden – og altså hvilken form for lager eller backup, der er tale om – er beregnet via en række modelkørsler.

Modellerne kan dels forudsige sol- og vindressourcer hvert 30. sekund i en periode på fem år og dels simulere elforbruget i hver eneste time for hvert af landene. Her sættes lagerteknologier ind, efterhånden som der er brug for dem: Varmelagre i vand og sten prioriteres først – senere kommer pumpelagre, batterier, vandkraft-reservoirer og brint.

Konklusionen er, at forbrug og produktion i de 139 lande kan afbalanceres med kombinationer af disse lagrings-teknologier. Og at prisen pr. kWh inklusive lagring vil ligge inden for det førnævnte spænd.

Fantastisk effekt i USA

Nu er analysen så ude, og ifølge Mark Z. Jacobson har effekten af hans og kollegernes arbejde allerede været ‘fantastisk’ i USA:

»Over 45 byer og 102 store virksomheder har forpligtet sig til 100 pct. vedvarende energi; Hawaii, Californien, New York og Massachusetts har lovgivet eller er i gang med at lovgive om storskalabrug af vedvarende energi – og vores studier danner videnskabeligt grundlag for et forslag i Repræsentanternes Hus om, at USA skal gå over til 100 pct. vedvarende energi inden 2050,« siger han til Ingeniøren pr. e-mail.

Han tilføjer dog samtidig, at dette forslag næppe bliver vedtaget.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Inden vi kan komme i mål skal der fjernes en række regulatoriske sten på vejen, for at både virksomheder selv kan producere deres strøm+varme, private selv kan lave og lagre deres strøm og at store anlæg er nemme at sætte op.

Det handler blandt andet om "red tape" - tungt papirarbejde som ikke er til fordel for kunderne.
Og så handler det om at der laves løsninger - nudging - så vi kommer væk fra de gamle løsning og over på de nye.

Hvis man fremskriver prisen på installerede solpaneler, batteriløsninger og elbiler så bliver det meget billigt for villaejere at have sol+batteri+elbil inden for et årti. Måske endda så billigt at det bliver markant dyrere for lejlighedsejerne at få strøm fordi de rige laver energi-øer...

Inden for et årti bliver solceller og vindmøller billigere end kul og biomasse i ren fuel-pris, hvis vi fremskriver prisudviklingen. Med solide udlandsforbindelser og batteripakker, så kommer vi til at kunne klare os de fleste dage uden at tænde et eneste termisk værk (i de varme måneder).
Når det sker, så bliver vi vidne til et stort skift i energilandskabet. Strømmen bliver billigere og grønnere på samme tid.

Måske endda at bagstræberiske lande som Polen kommer med i den grønne omstilling, når økonomien er bedre i at være lysegrøn end brunkulsbrun? :-)

Baggrundskilde: https://www.youtube.com/watch?v=2b3ttqYDwF0
Måske bør vi tage hvad han siger med lidt salt - det er formentligt stadig billigere at være i et netværk af strømproduktion end en ø, men der er intet argument for at vi ikke kommer til at køre på sol, vind, batterier og hydro om 20 år, hvis den nuværende fremskrivning i priser holder

  • 6
  • 2

Super godt med sådan et verdens-overblik. Så kommer spørgsmålene også lettere.

  • Med kun 4% vandkraft er det ikke derfra, vi skal regne med backup når sol og vind mangler. Det er et uløst problem (mildest talt).
  • Og hvor mon de vindmøller skal stå? DK er i særklasse et vindblæst land, så vi må nok regne med, at her bliver fyldt op med møller - helt op. Da er det værd at huske på, at også vil være rigtig mange penge i det.
  • 7
  • 6

Når rapporten ligger op til 50+% solenergi, så er korttidslagring så som batterier et oplagt valg.

Solcellerne oplader batterierne om dagen og batterierne aflades om natten. Denne cyklus vil stå for en meget stor del af backup behovet i et sådant system.

Først når de korte energilagre er opbrugt kommer vandkraft, fjernvarmelagre osv. ind i spillet.
Men jo alt efter hvordan de skruer det sammen, er det svært at komme udenom at der er brug for energilagring til 2-3 ugers forbrug. Dette kan der skues op og ned på alt efter hvor mange udlandsforbindelser der etableres, og hvor meget over 100% kapacitet af vind og sol man ligger i energinettet.

  • 4
  • 7

Dette kan der skues op og ned på alt efter hvor mange udlandsforbindelser der etableres


Netop udlandsforbindelser bliver ikke en mangelvare. Vindressourcer skal f.eks. findes her.

"Locations of strong onshore wind resources include the Great Plains of the U.S. and Canada, the
Sahara desert, the Gobi desert, much of Australia, the south of Argentina, South Africa, and
northern Europe (altså DK) among other locations."

Altså kun undtagelsesvis der, hvor der også bor mennesker.

  • 10
  • 1

Den bygger nu på direkte statistisk manipulation, så jeg undrer mig ikke over den danske deltagelse, eller disse danske "videnskabsfolk" i citerer...

I øvrigt er det Mark Z. Jacobsen der går efter alt andet end bolden, når det kommer til kritik, som feks. at true kritikere med sagsanlæg mm. Fordi alle ved jo videnskab skal afgøres i en retssal...

https://blogs.scientificamerican.com/plugg...

http://www.pnas.org/content/114/26/6722

Og her kommer nogle lidt mere pædagogiske videoer der skærer ud i pap, hvordan Jacobson manipulerer i sin rapport:

https://youtu.be/FARZBZAGon4

https://youtu.be/GpgOBBWA1OI

https://youtu.be/8XYb7SEy4nY

https://youtu.be/_lg1f5aaR7Q

I bund og grund er det jo nemt at påstå at det er muligt, når man bruger et fuldstændigt urealistisk udgangspunkt for fremskrivninger af verdens energi forbrug, Afrika må åbenbart aldrig udvikle sig... Man kalder vist det at cherrypicke omstændinger så man får det resultat man ønsker, eller fagligt kaldet videnskabelig uredelighed...

En god plan??? Der er vist nogle på vores universiteter der skulle have haft et simpelt manuelt arbejde i stedet.

  • 11
  • 6

Det er måske et muligt scenarie der skitseres, men hvor er de 450-500 atomkraftværker, der allerede eksistere blevet af?
I dag kommer ca 10 % af verdens el-produktion fra atomkraftværker og der bygges flere og flere.
De forsvinder vel ikke lige, set i lyset af de store investeringer der er lagt i dem?

Atomkraft er den mindst CO2 generende energikilde der findes og den mest stabile, så det er besynderligt at den udelukkes helt.

  • 4
  • 12

Når et elsystem baseres på 100% vedvarende energi (Vind, sol, vand...) så kræver det et backup system der er billigt ved et meget fleksibelt brugsmønster.

Dette er ikke tilfældet for atomkraft. Atomkraft skal helst køres med en kapacitetsfaktor på 90% eller mere, ellers bliver det simpelthen hurtigt for dyrt. Rent teknisk kan atomkraft sagtens køres mellem 0 og 100% men det bliver bare for dyrt økonomisk i denne fremtidsscenarie.

Modellen artiklen henviser til beskriver jo bare at det er teknisk/økonomisk muligt at basere elsystemet på 100% vedvarende energikilder. I virkeligheden vil beslutningen for udfasningen af naturgas, kul/olie og atomkraft skulle ske i de enkelte lande i takt med at disse alligevel skal skiftes.
Dog vil denne udfasning gå ganske hurtigt hvis verdenssamfundet allerede i dag begyndte at udbygge med vind og sol da disse ville overtage afsætningen af strøm til spotmarkederne rundt omkring i verdenen.

  • 5
  • 4


Hverken kernekraft, kulkraft med CCS eller bioenergi har fået lov at være med, og her er argumentationen, at de vil øge omkostningerne til omstillingen, da de udleder CO2 og forurener luften med sundhedsskadelige stoffer.

Hvis det er rigtigt forstået, at der på forhånd (som beregningsinput) er set bort fra VE i form af bioenergi, synes jeg, at det er en alvorlig fejl.

Kunne det mon tænkes, at en pæn andel on-demand –kontrollerbar produktion var billigere end især den dyreste og mest tabsbehæftede energilagring (inkl. dertil nødvendig ”ekstra” vind og sol), og især når klimahensyn er et primært ”ærinde”, er det vel ikke helt smart bare at glemme, hvilke gasser, der udvikles fra organisk materiale, der blot spredes/efterlades under åben himmel?

Det glemmes i givet fald også, at der er behov for at recirkulere værdifulde næringsstoffer både lokalt og regionalt omfordelt. Dette både for optimal udnyttelse af næringsstofferne og for beskyttelse af følsomt vandmiljø (algeopblomstring-iltsvind-fiskedød). Og at organiske restproduktstømme indeholder miljømæssigt problematiske stoffer, som - på termiske værker - kan nedbrydes eller opkoncentreres+deponeres forud for recirkulation af således oprensede (askeformige) næringsstoffer.

Endelig glemmes muligheden for opnåelse af samtidig jordforbedring (inkl. opdyrkning af ørken?) og effektiv kulstofdeponering på basis af ”bio-koks” (”bio-CCS”), som går godt i spand med yderligere kulstofophobning i dyrkningslaget som følge af reduceret jordbehandling.

Nylige LCOE-beregninger fra EA-Energianalyse indikerer, at det termiske anlæg, som vil kunne gøre alt det nævnte muligt (forkoblet lavtemperaturforgasning) potentielt(*) kan adderes til et effektivt træpillefyret kraftvarmeværk ganske gratis og dette endda uden den kWh-støtte (til både termisk og biologisk forgasning), som nu er kommet op på hele 1.15 kr/kWt el. Se de små cirkler i søjle nr. 3 og 4 i figur 16 på side 86 i:

http://www.forgasning.dk/sites/default/fil...

Løsningen vil også medføre en substituering af importerede træpiller med indenlandske restproduktstrømme, hvilket bl.a. indebærer indtægter til leverandører i udkants-Danmark, hvor landmanden måske vil kunne ansætte en ekstra medhjælper, som måske gerne handler i de lukningstruede lokale forretninger og som får børn der skal i skole, ......

*) Min formulering, og herunder ordet ”potentielt” dækker over div. forbehold jf. EA-Energianalyses rapportering.

  • 8
  • 2

En meget vigtigt kilde til dække energi behov i fremtiden er reducere i energi forbruget! Dette kan jeg ikke se er tilfældet nogle steder!!
Kan nogle hjælpe mig til denne indsigt!

  • 5
  • 0

Vi skal ikke nedsætte energiforbruget, det er noget ideologisk vrøvl.

Vi skal bruge mere energi, men færre ressourcer, og vi kommer også til at omdanne energi til andre ressourcer og feks. omdanne vores produktion af fødevarer, som feks. Kina der er ved at starte en kloningsfabrik af kød, eller vertikale farme, eller brint produktion til feks. brændsel og erstattet kul i stål produktion osv. På den måde bruge energi til at nedsætte vores ressourceforbrug og ikke mindst areal vi har brug for til at leve.

Fra den første levende celle på jorden har livet reelt altid handlet om at overleve og udvikle sig og dette primært for at udnytte energi mere effektivt fra omgivelserne samt at kontrollerer denne energi effektivt til vores fordel. Det er ikke anderledes i dag.

Hvis vi feks. skal stoppe befolkningstilvæksten globalt og ikke kvæle vores egen atmosfære i drivhusgasser og andet forurening, samt ødelægge økosystemerne både på land og i havet. Jamen så skal resten af verdens befolkning også have elektricitet og have uddannelse og alle de goder vi tager for givet.

Det er hvad vi ved nedsætter befolkningstilvækst på en etisk måde. Vi glemmer lidt den udvikling vi selv har gennemgået, med industrialiseringen og hvor vi er i dag, hvor vi den gang havde ret store familier i forhold til i dag, hvor vi i dag får relativt få børn per familie, men det er et resultat af at vi er blevet mere effektive til at bruge og kontrollere energi fra omgivelserne til at gøre arbejdet for os. Vi har bare båret denne udviklet med et ekstremt ressource forbrug, grundet vi har gjort det med energikilder der har lav energidensitet og i øvrigt dumpet forureningen i atmosfæren, fordi den er båret af forbrænding, eller kemisk energi, hvor vi har udnyttet varmen fra en kemisk reaktion der kun leverer 1 elektronvolt per reaktion, vi snakker om millioner elektronvolt hvis vi snakker kernereaktioner som i en atomreaktor eller solen der reelt forsyner de vedvarende energikilder og det meste på jorden med energi.

Problemet for de vedvarende energikilder er at energidensiteten er ret lav når du skal indsamle energien her på jorden, i den forstand at du skal bruge meget areal og reelt stadigvæk også mange ressourcer per produceret energi og dertil kommer så at du også skal have lagret denne energi til når du skal bruge den, hvilket også kræver mange ressourcer og/eller areal. Men derfor skal vi stadigvæk blive ved med at udvikle og forbedre disse energikilder, men det er en trussel imod vores fremtid hvis man ideologisk frasiger sig de reelt mest effektive energi kilder vi har på ressourceforbrug eller rettere reelt optager mindst areal og forbruger færrest ressourcer per produceret energi. Hvorfor nogle bekymrede forskere lavede og skrev under på dette brev:

https://conservationbytes.com/2014/12/15/a...

  • 5
  • 1

vi skal regne med backup når sol og vind mangler. Det er et uløst problem (mildest talt).


Der er løsninger klar:
- En væsentlig del af det, løses ved at netværk med tilstrækkelig kapacitet, dækker meget store arealer.
- Noget løses med døgnlagring
- Noget løses med variabelt forbrug
- Noget må løses med overproduktion og konvertering til andre medier end el. og langtidslagring.
... og så selvfølgeligt vandkraft som den store stabilisator.

Det spændende er konklusionen; at det kan lade sig gøre, med kendt teknologi og fornuftig økonomi.
Når man dertil lægger den opfindsomhed, som millioner at mennesker verden over, kan lægge for dagen, de næste 20-30 år, er der ingen grund til den store skepsis til 100% VE

... Dog er politikere sjældent fremsynet. Alene af den grund er det ikke helt realistisk, før det bliver et folkeligt krav at skifte retning.

  • 2
  • 7

Jeg citerer: "Hverken kernekraft, kulkraft med CCS eller bioenergi har fået lov at være med, og her er argumentationen, at de vil øge omkostningerne til omstillingen, da de udleder CO2 og forurener luften med sundhedsskadelige stoffer."
Alene disse ca. fire sætninger er tilsammen nok til, at jeg totalt har opgivet at argumentere for og imod rapporten.
Men flere har kommenteret ganske fornuftigt og sagligt - og taktfuldt/overbærende! Tak for det!

  • 8
  • 3

En meget vigtigt kilde til dække energi behov i fremtiden er reducere i energi forbruget!


Nej, det er ikke det der menes... Men man reducerer mængden af primær energi, ved at bruge VE. Et atomkraftværk udnytter typisk kun 30% af den energi man tilfører, det samme gælder kul, olie, gas og biobrændsel i det omfang man ikke kan udnytte varmeproduktionen. For VE udnytter man naturligvis heller ikke al den energi der er til rådighed fra den primære kilde, men af den energi man tager ud, er der kun en meget lille del der bliver konverteret til varme/tab.

  • 6
  • 2

@ Roland

Uden at have studeret den bagved liggende kilde, gætter jeg, at de primære forklaringer på reduceret energiforbrug er omfattet af det følgende:

1) Når den primære energiproduktion er brændsels-baseret, er det normalt at opgøre den medgåede brændværdi (før procestab), medens vind og sol snarere opgøres som output (og ikke energi i indfaldende vind og sol).

2) El kan meget effektivt anvendes til transport, varmepumper mv., så man kan nøjes med mindre primær produktion (og måske regnes varmepumpers indhøstede omgivelsesvarme ikke med?)

3) Andre besparelser, f.eks. som følge af bedre varmeisolering

Så længe, der er vind og sol nok i acceptable placeringer, er besparelsen under "1" mest en ligegyldig formalitet (hvor vindmøllers og solcellers effektivitet er "indeholdt" i prisen"), medens "2" og "3" er mere reelle og vigtige.

Det kan sikkert siges på bedre måder, som i højere grad og mere detaljeret får det hele med..

  • 5
  • 0

@ Michael

Jeg var lidt længe om affyringen og opdagede ikke, at du var hurtigere med det første af mit efterfølgende svar.

Og fint at du - i modsætning til mig - også huskede kernekraften, som jo er en mærkbar del af udgangspunktet .

  • 0
  • 1

En meget vigtigt kilde til dække energi behov i fremtiden er reducere i energi forbruget! Dette kan jeg ikke se er tilfældet nogle steder!!
Kan nogle hjælpe mig til denne indsigt!


Det er ihvertfald en væsentlig faktor. Der står i teksten af energieffektiviteten forbedres, men vi har jo erfaringer der viser at selvom energieffektiviteten er øget i bygninger, så bruger vi stadigt den samme energi til det. Fordi vi har flere bygninger, flere bor alene og vi har mere varme i husene end før.

En god ting ville være at få alle støtteordningerne på energi sparket ud, så vi betalte den reelle pris. Det vil kun gavne den teknologiske udvikling på alle fronter.

  • 2
  • 0

Der er løsninger klar:


Prøv at regne på det, så rækker de ikke langt.
En velkendt, men også mere radikal løsning. Allerede i dag lægges energitung produktion der, hvor energien er.
Når det gælder stabil energi fra VE, så vil det ikke mindst sige steder som Sahara og Gobi med vind og sol, Grøndland og det sydligste Sydamerika med vind og vand. Jeg kan sagtens se for mig, at rigtig meget produktion (og mennesker) flytter til de områder, og ikke bare med den mest energitunge produktion. Det er radikalt, men også en gammel velkendt og effektiv vej frem.

  • 0
  • 0

Nej, det er ikke det der menes... Men man reducerer mængden af primær energi, ved at bruge VE. Et atomkraftværk udnytter typisk kun 30% af den energi man tilfører, det samme gælder kul, olie, gas og biobrændsel i det omfang man ikke kan udnytte varmeproduktionen. For VE udnytter man naturligvis heller ikke al den energi der er til rådighed fra den primære kilde, men af den energi man tager ud, er der kun en meget lille del der bliver konverteret til varme/tab.

Hvilket jo er noget værre vrøvl, når nu du vælger atomkraft som et eksempel, fordi konverteringseffektiviteten i et atomkraftværk har betydeligt lidt at sige for selve mængden af brændsel, grundet udgangspunktet ved ca. 14tons brændsel per TWh(hvor kun ca. 5% af energien i dette bliver brugt uden genoparbejdning eller formering) som sammenlagt med de andre materialer giver under 1000tons materialer per TWh.

Da feks. vindmøller ikke bliver lavet ud af magisk enhjørning afføring, som folk på dette fora burde kunne regne ud. Så har vindmøller måske ikke hvad man kan kalde et primært energi forbrug i brændsel, men da brændsel sådan set også er materialer med masse der kræver energi osv. at udvinde, ligger vindmøllers primære energi i de materialer der skal til for at den eksisterer og kan hive energi ud af vinden mekanisk, og det er stadigvæk omkring 10000ton per TWh, og betydeligt mere hvis vi snakker solceller(under mere ideelle forhold end her i Danmark).

https://energy.gov/sites/prod/files/2017/0...

  • 2
  • 3

Hvorfor skulle der være grund til at betvivle påstanden? Er der noget, der indikerer, at atomkraft udleder nogen nævneværdige mængder CO2? jeg mener bare, selve driften er totalt CO2-neutral. Konstruktionen er så neutral, som den kan gøres, så længe cement, beton og stål stadig fremstilles ved brug af fossile brændsler. Men over tid vil dette formentlig også mindskes, efterhånden som vi får elektrificeret alle energikrævende sektorer.

  • 5
  • 2

Da feks. vindmøller ikke bliver lavet ud af magisk enhjørning afføring, som folk på dette fora burde kunne regne ud. Så har vindmøller måske ikke hvad man kan kalde et primært energi forbrug i brændsel, men da brændsel sådan set også er materialer med masse der kræver energi osv. at udvinde, ligger vindmøllers primære energi i de materialer der skal til for at den eksisterer og kan hive energi ud af vinden mekanisk, og det er stadigvæk omkring 10000ton per TWh


Du glemmer bare at en vindmølle fortrinsvis består af stål, kobber og aluminium, som er helt uproblematisk og direkte genbrugeligt efter endt levetid.

En 8 MW havmølle vejer ca 1.700 tons, og producerer 350-400 GWh gennem sin levetid. Det er 4.000-5.000 tons/TWh.

Men det er kun ca 120 tons, der er glasfiber, elektronik, hydraulikolie og kunststoffer, som ikke er direkte genbrugelige, men som kan afskaffes forsvarligt og uproblematisk, uden at skulle deponeres, mange generationer ud i fremtiden.

Det svarer til 300-340 tons uproblematisk affald pr TWh for vindmøller mod 1.000 tons pr TWh, som adskillige fremtidige generationer skal bruge ressourcer på at opbevare, for atomkraft.

  • 5
  • 2

Det svarer til 300-340 tons uproblematisk affald pr TWh for vindmøller mod 1.000 tons pr TWh, som adskillige fremtidige generationer skal bruge ressourcer på at opbevare, for atomkraft.

Siden hvornår er det blevet uproblematisk at det skal deponeres længere tid end solsystemet vil bestå? I modsætning til brugt atombrændsel, som faktisk har en begrænset deponeringsperiode. Det er også interesserant, at du sammenligner massen, men ser bort fra volumen, som i dette tilfælde faktisk er ret væsentligt, da der er en enorm forskel i densiteten mellem atombrændsel og glasfiber, epoxy, olie og hvad der ellers er af deponi fra vindmøller.

  • 4
  • 5

Det svarer til 300-340 tons uproblematisk affald pr TWh


Jeg regnede forkert, ser jeg.

8 MW havvindmølle genererer mindst 900 GWh på en levetid, så det er kun ca 130 tons/TWh, hvoraf ca 100 tons er glasfiber.

Seneste udgave af samme mølle, yder 9,5 MW, og kommer således tæt på 1 TWh på 25 års levetid.

Glasfiber skal ikke, som uranbrændsel, indkapsles i dyrebare materialer og deponeres flere 100 m nede i grundfjellet, 20 gange så længe som civilisationen har varet.

Det kan afskaffes forsvarligt på flere måder, herunder pyrolyse, hvor polyesteren forgasses. og den overskydende gas sendes ud i gasnettet, mens det tilbageværende glasmateriale kan anvendes til alt fra isoleringsmateriale til klinker og cement.

https://dakofa.dk/element/glasfiberaffald-...

Ingen radioaktivitet, ingen problemer, ingen deponering.

  • 3
  • 2

vil øge omkostningerne til omstillingen, da de udleder CO2 og forurener luften med sundhedsskadelige stoffer

Det er faktisk heller ikke 100 procent i overensstemmelse med, hvad der staar i rapporten/artiklen, som kan downloades:

"While some suggest that energy options aside from WWS, such as nuclear power, coal with carbon capture and sequestration (coal-CCS), biofuels, and bioenergy, can play major roles in solving these problems, all four of those technologies may represent opportunity costs in terms of carbon and health-affecting air-pollution emissions. Nuclear and coal-CCS may also represent opportunity costs in terms of their direct energy costs and in terms of their timelag between planning and operation relative to WWS.

(paa side 110, lige foer 'results and discussions').

  • 1
  • 1

"Hvordan elproduktion fra de vedvarende energikilder og elforbrug kommer til at matche hinanden – og altså hvilken form for lager eller backup, der er tale om – er beregnet via en række modelkørsler.

Modellerne kan dels forudsige sol- og vindressourcer hvert 30. sekund i en periode på fem år og dels simulere elforbruget i hver eneste time for hvert af landene. "

Det er nok den del af rapporten jeg ville kigge særligt grundigt igennem. Det er rigtigt smart og oplagt at simulere outputtet fra sol og vind, i et fremtidigt scenarie hvor sol og vind hhv dækker 37% og 57% af forbruget, og så se hvordan det matcher efterspørgslen.
Det er jo det helt centrale problem.

Lader til at download linket til rapporten ikke virker i øjeblikket...

  • 1
  • 0

Jeg taler ikke om udbygning, jeg taler om øjeblikkeligt stop for alle klodens KK værker, hvis deres subsidier ophørte.

Iøvrigt argumenterede du jo også for en Carbon skat. Siden vindkraft pt. er billigste elektricitetsgenerationsform beregnet uden subsidier, så vil det sku nok gå endnu hurtigere end det allerede gør.

  • 1
  • 3

Jeg taler ikke om udbygning, jeg taler om øjeblikkeligt stop for alle klodens KK værker, hvis deres subsidier ophørte.


Det tvivler jeg stærkt på, ligesom jeg tvivler på at en vindmølle stopper med et dreje rundt, selvom dens ejer ikke længere kan få nok for strømmen til at betale sine afdrag på lånene.

Det er altid nemt at indføre subsidier, men umuligt at fjerne dem igen.

Iøvrigt argumenterede du jo også for en Carbon skat.


Øh hvor gjorde jeg det?

  • 3
  • 1

Vindmøllen har efter 4,5-10,5 måneder produceret den samme energimængde som der er gået til fremstillingen, opstillingen og 25 års drift af vindmøllen...

https://ing.dk/artikel/6-mw-vindmoelle-bet...

2014 er jo meget længe siden indenfor havvind og alle industrier i hele supply chain for havvindmøller forbedrer sig jo konstant og så er den vindmølle i dag en 8MW vindmølle, så det er nok rimeligt at antage at der idag nærmere er tale 3-7måneder til energiforbruget over hele havvindmøllens cyklus er udlignet.

Søren Lund forklarer jo fakta baseret at man vil nedtage disse møller efter endt driftstid og genbruge noget og recirkulere det meste bortset fra gearolier og rotoren stort set.

EROIE bliver derfor noget i retningen af 42 til 100.

  • 1
  • 2

Sorry. Du har nu en ting som du har helt ret i, men det lød sku ellers fornuftigt og plejer at være noget af det de mest fornuftige KK proponenter holder af at foreslå.

  • 0
  • 2

@ Bjarne Thorsted

Hvorfor skulle der være grund til at betvivle påstanden? Er der noget, der indikerer, at atomkraft udleder nogen nævneværdige mængder CO2? jeg mener bare, selve driften er totalt CO2-neutral.

Så vidt jeg forstår, opfatter du vind og sol som de hårdeste "klima-konkurrenter" til a-kraft, når regnet pr produceret (f.eks.) GWh.

I givet fald overser du, at velvalgte udgaver af bio-energi (som f.eks. effektivt el-producerende og "on-demand" -regulerbar termisk kraftvarme på halm og andre organiske restprodukter) kan være "CO2 negative", fordi de forhindrer emission af klimagasser, der er langt "stærkere" end CO2.

Ligesom med a-kraft, kan der produceres i både mørke og vindstille, og herunder på biomasse/affald, der - især i tør/tørret form - næsten tabsfrit kan sæsonlagres.

Og ikke mindst forholdet mellem Capex og Opex indikerer, at især ovennævnte bio-kraftvarme er et bedre match end a-kraft i et system med høj andel fluktuerende vind og sol.

  • 2
  • 1

Det svarer til 300-340 tons uproblematisk affald pr TWh for vindmøller mod 1.000 tons pr TWh, som adskillige fremtidige generationer skal bruge ressourcer på at opbevare, for atomkraft.

Kigger man væk fra den ubetydelige mængde brugte brændsel, så er den kun selve reaktor beholderen der har været udsat for den intense neutronstråling som skal gemmes til de forholdsvis kortlivede neutron transmuterede isotoper er henfaldet, eller kun ca. lige så lang tid som levetiden på det nye atomkraftværk man bygger i stedet for det de-kommissionerede.

Så kan ikke rigtigt se logikken i dit indlæg, andet end det er en fin demonstration af at cherrypicke opdigtede omstændigheder for at skabe det resultat man ønsker, akkurat som rapporten artiklen handler om. Lidt som en religiøs fanatiker...

  • 2
  • 0

@ Kjeld

Jeg tror, at du misforstår mig, idet "hårdeste" skam var i positiv betydning.

Jeg mener, at det bedste er en god "VE-blanding" af en hel masse brændselsfri men fluktuerende på en god "bund" af noget regulerbart. Begge dele og især kombinationen, med tilhørende store miljømæssige og samfundsøkonomiske "sidegevinster", men hvor bio-energiens desværre ofte glemmes/nedgøres.

Selv glemte jeg endda, at nævne mulighederne i retning af bio-CCS (baseret på bio-koks), som bidragende til "CO2-negativitet".

Så ret i stedet hellere din kritiske kommentar imod de mange VE-fortalere, der pt. skyder på bio-energien, f.eks. (til min store skuffelse) nu også Vindmølleindustrien:

https://ing.dk/artikel/analyse-regeringens...

Desværre kan mere af samme "bio-energi-nedgørende" skuffe findes på http://www.windpower.org/

Denne dårlige "VE-stil", er forhåbentlig bare en midlertidig smutter(?)

  • 1
  • 1

Jeg regnede forkert, ser jeg.
8 MW havvindmølle genererer mindst 900 GWh på en levetid, så det er kun ca 130 tons/TWh, hvoraf ca 100 tons er glasfiber.
Seneste udgave af samme mølle, yder 9,5 MW, og kommer således tæt på 1 TWh på 25 års levetid.
Glasfiber skal ikke, som uranbrændsel, indkapsles i dyrebare materialer og deponeres flere 100 m nede i grundfjellet, 20 gange så længe som civilisationen har varet.
Det kan afskaffes forsvarligt på flere måder, herunder pyrolyse, hvor polyesteren forgasses. og den overskydende gas sendes ud i gasnettet, mens det tilbageværende glasmateriale kan anvendes til alt fra isoleringsmateriale til klinker og cement.
https://dakofa.dk/element/glasfiberaffald-...
Ingen radioaktivitet, ingen problemer, ingen deponering.

Hehe kun 130tons for 900GWh der ikke kan genbruges til nyt, men en del reelt som fossilforbrænding, da epoxyen du brænder af jo er fossil brændsel.

Jamen lad os se, en reaktorbeholder på en 1300MW reaktor vejer 530tons uden brændsel osv, med en levetid på 60år som udgangspunkt uden levetidsopgraderinger.

https://www.euronuclear.org/info/encyclope...

Den producerer 1300MW x 0,9kapacitetsfaktor x 24 x 365 x 60 = 614952GWh i de 60år.

Eller skal vi sige 614TWh + en 8MW vindmølles livstidsproduktion :-)

Det giver vist nok under 1ton "affald" per TWh...

Modsat komposit vinger, kan den genbruges til en ny tilsvarende reaktor efter isotoperne er henfaldet.

Hvad er det for nogle dyrbare materialer som brugt brændsel skal indkabsles i?

Brugt brændsel er ikke ligefrem noget man har lyst til at gemme væk i al evighed, det er reelt kun de 3-5% kort og mellem -livede fissionsprodukter man er interesseret i at gemme væk de 300år, til de er på baggrunds niveau. Alt andet i brændslet kan genbruges til nyt, hvilket man efterhånden gør i mange lande feks. Frankrig, UK, Rusland og som også tilbyder dette for andre lande...

  • 3
  • 1

Hvordan kan nogen tage et energiscenarie alvorligt baseret på sol og vind?

En plan der kræver transmissionsledninger fra ækvator til polerne og rundt om jorden?
En plan der kræver energilagre i en gigantisk størrelse og med en teknologi der stort set ikke findes endnu?
En plan der forudsætter en politisk enighed mellem lande der ikke er på talefod idag, men som kræver tættere samarbejde end vi har i Skandinavien idag?

En plan baseret på den løgn og frygt som atomkraftmodstand er baseret på og som helt ignorere at der bygges nye atomkraftværker overalt på jorden (selv i europa) og som også vil være i drift i 2050 og 2100.
En plan der ganske overser de 450 eksisterende værker der leverer ca 10 % af klodens strøm.

  • 3
  • 6

Hvordan kan nogen tage et energiscenarie alvorligt baseret på sol og vind?

Stanford University synes at have taget det nye danske ord "disruption" til sig!
Og ved at forvandle sig til et videnssamfund uden viden har de vel skabt den ultimative disruption :-)
Man bygger tilsyneladende sine scenarier på en tro på at de forhold og tidsforløb man oplever indenfor IT-verdenen også gælder for resten af verden?
Så mon ikke man skal lægge 20 - 50 år til deres optimistiske forudsigelser?

  • 2
  • 2

Er det ikke snarere sådan, at modviljen mod nye atomkraftværker idag skyldes, at det synes at være alt for dyrt i forhold til VE.


Ikke i den brede befolkning, der frygter man stadigt de selvlysende grønne dræbersommerfugle.
Pas på at dine nørderier ikke bliver for indspiste.

Og så er der jo lande som åbenbart ikke har set lyset, og fortsætter med at bygge A-kraftværker. De har åbenbart råd til det, eller også er det ikke kommet til samme resultat som dig.

  • 4
  • 2

Ikke i den brede befolkning, der frygter man stadigt de selvlysende grønne dræbersommerfugle.


Tvivler jeg meget på, tror mere at det er en lille flok religiøse atomkrafttilhængere der stædigt holder fast i den gamle fordom... Det trækker helt sikkert kortet hver eneste gang de har muligheden...

Og så er der jo lande som åbenbart ikke har set lyset, og fortsætter med at bygge A-kraftværker. De har åbenbart råd til det, eller også er det ikke kommet til samme resultat som dig.


De fleste af de lande har ikke et velfungerende demokrati... Er det mon der forskellen er?

  • 3
  • 5

Tja det reelle affald fra brændslet udgør jo 5% af de 14ton brændsel altså 0,7ton fissionsprodukter per TWh.

Så hvis vi nu siger 2ton radioaktivt "affald" med selve reaktorbeholderen osv. per TWh, så er der alligevel langt op til de 130ton kompositmaterialer mm for 0,9TWh elektricitet fra en 8MW vindmølle, som ja ikke henfalder, eller rettere "som ikke forsvinder, bare fordi du "kigger væk" fra det. ;-)"

Sjovt som fanatikere kan trodse helt basal fysisk og bytte helt om på materialers egenskaber, og så på et ingeniør fora....

  • 3
  • 3

Her er interessante målinger af is og snemassen på Grønland (på fastlandet!, som jo er det sted man ser om havets vandstand påvirkes. En akkumulering betyder mindre vandstand og vice versa)

http://polarportal.dk/groenlands-indlandsi...

Her ser man at den "akcellererende" afsmeltning man altid ser nævnt i medierne som oftest. nu er standset og fulgt af en brat decelleration siden 2012, som var et ekceptionelt varmt år på Grønland. Hvis der da ikke ligefrem ligefrem er tale om et tilløb til en tiltagende masse af sne og is i de kommende år på fastlandet i Grønland. Prøv at forlænge tendenserne de sidste fem år med et polynomium...

Her er omtale af Antarktis i et studie af NASA eksperter i Antarktis

https://www.nasa.gov/feature/goddard/nasa-...

  • som jo er de rette folk til at omtale massen af sne og is akkumuleret på Antarktis

    fastlandet. ( ikke Jim Hansen fra NASA, som er ekspert i CO2, men som refereres ovenfor i et indlæg.

Her er indlæg fra en engelsk ekspert
https://www.theguardian.com/environment/20...

Som også viser en nydelig graf for akkumuleringen af is og sne på Antarktis- noget han påpeger er helt i modstrid med de globale cirkulationsmodeller der alle forudsiger det modsatte af observationerne!

Man kan se at havets vandstand de sidste 5 år slet ikke skulle være steget hvis man adderer Arktis og Antarktis. En vandstigning kan udelukkende henføres til opvarmning af havene ikke forøget vandtilførsel. Men det omtales jo slet ikke i de gale medier.

  • 3
  • 1

Det er lidt spændende hvad der sker. Mekanismen med at højere temperaturer giver mere nedbør og dermed også mere sne er ikke just ukendt.
Der er ikke noget til hinder for at islaget kan stige selvom gennemsnitstemperaturen stiger. Det interessante er egentligt ikke sommertemperaturen, men vintertemperaturen og længden af perioden hvor temperaturen er under 0.

Luftforurening er heller ikke ukendt. Forurenet sne fra skovbrande, kan øge afsmeltningen. Der har været mange skovbrande, f.eks. var det meget slemt i Rusland i 2010, men jeg kan ikke lige huske nogen virkeligt store de sidste par år.

Klimaforandringer kan skabe flere skovbrande, men skovbrandene i Rusland var ligeså meget et resultat af menneskelig aktivitet. Så kan vi passe bedre på vores skove, vil det også gavne klimaet.

Man kan ikke afgøre noget over disse data, det er for tidligt. Dog er det opløftende at det kan gå den anden vej.
For at putte malurt i bægeret, ser man også klimaforskere sige, at vi har mere tid inden det går galt, så vi har mere tid til at "redde" kloden.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten