Danske forskere, hospitaler og virksomheder på stamcelle-området præsenterer i dag en kortlægning af det danske stamcellefelt med sammenligning til udlandet og på den baggrund en række anbefalinger for, hvad der skal gøres, hvis Danmark skal satse på feltet.
Rapporten "Dansk StamcelleInitiativ" udpeger blandt andet sygdoms- og teknologiområder, hvor Danmark står stærkt og derfor bør målrette en satsning mod, men hovedbudskabet til politikerne er, at der er brug for en national strategi for stamcelleområdet.
Direktør Poul Andersson fra Bioneer, der har koordineret arbejdet med projektet, forklarer, at der er brug for en særskilt strategi for området, fordi det ikke kun drejer sig om enkelte forskningsprojekter, der kan få støtte fra forskningsrådene, men at det er afgørende, at der bliver tænkt i stamceller helt ud til patienterne.
»Det, der adskiller stamcelleområdet fra klassiske forskningsrådsprojekter, er, at de enkelte dele skal vurderes som en del af en større kæde hele vejen fra laboratorium til behandling. Der er ingen vej udenom; vi bliver nødt til både at sige A, B og C på stamcelleområdet, hvis det skal give mening,« siger Poul Andersson.
Han understreger, at der stadig skal være de samme kvalitetskrav til de enkelte forskningsprojekter, som forskningsrådene stiller i dag. Forskellen er blot fokus på hele kæden.
Umuligt at overføre behandlinger til Danmark
Civilingeniør og professor ved Kliniske Institutter på Rigshospitalet, Claus Yding Andersen, der har siddet med i arbejdsgruppen, påpeger eksempelvis, at det ikke kan overføres til Danmark, hvis forskere i USA får et gennembrud inden for stamceller.
»Lige nu er det sådan, at vi end ikke kan hente celler ude i verden og behandle med dem, for vi har ikke de påkrævede faciliteter med renrum og så videre. Det tror jeg, at vi bliver nødt til at investere i, og det alene vil koste op mod 100 millioner kroner,« siger han.
De påpeger begge, at der ud over de rette faciliteter også er brug for folk med den nødvendige viden i Danmark. Ellers vil Danmark mangle de nødvendige forudsætninger for at kunne udvælge og hjemtage behandlingsteknologier. Forskning på et eller andet niveau er derfor nødvendigt for at opbygge den nødvendige ekspertise.
Politikerne skal levere 600 millioner
Ifølge rapporten vil det kræve en offentlig investering på 600 millioner kroner over fem år og en parallel privat indsats på 270 millioner kroner, hvis danske patienter hurtigt skal få nytte af de muligheder for stamcellebehandling, som er under udvikling forskningslaboratorier verden over.
Konkret anbefaler rapporten blandt andet, at pengene skal bruges til, at forskningen inden for bestemte sygdomsområder som diabetes og akut hjertesygdom styrkes, at der oprettes sygdomsfokuserede udviklingscentre, en national facilitet til fremstilling af cellemateriale, udvikling af ny teknologi og behandlingskoncepter, formidling, forskningsprofessorater og ph.d.-uddannelser.
Poul Andersson fra Bioneer understreger, at det primære mål er at få beslutningstagerne til at tale sammen.
»Håbet er, at man finder sammen på tværs af ministerier og ser stamcelleområdet som den kæde det er, og laver den politiske prioritering, at stamcelleområdet skal støttes. Og vi har så givet et bud på, hvordan man kan strukturere processen frem mod en national strategi,« siger Poul Andersson.
Forskningsdirektør for Novos Hagedorn Forskningsinstitut, Ole Dragsbæk Madsen, der også sad med i arbejdsgruppen, understreger ligeledes, at det vigtigste er en national strategi.
»Hvis man vil satse på stamceller skal der være en national strategi, som i hvert fald forskningsministeriet og sundhedsministeriet er enige om og arbejder sammen om,« siger Ole Dragsbæk Madsen.
Videnskabsministeren har hidtil afvist en strategi for området, da forskningsrådene ikke har fundet det nødvendigt.
Ole Dragsbæk Madsen ser meget gerne, at der kommer en koordineringsgruppe, som er kompetent, og som vil tage ansvaret for at prioritere. Der skal både prioriteres det rigtige rent videnskabeligt og i forhold til sygdomsområder ud fra videnskabelig substans, og hvad Danmark bliver nødt til at satse på, da udlandet er så langt, at vi også kommer til at bruge det til behandling.
Gruppen skal bestå af udvalgte folk fra ministerierne, Rådet for Teknologi og Innovation, industrien og forskningen.
Udlandet er meget længere
Herudover påpeger Ole Dragsbæk Madsen, at det er oplagt, at man bakker op om en virksomhed som Novo Nordisk, der har meldt ud, at de ser stamceller som et fremtidigt behandlingsområde, og sørger for, at der bliver uddannet folk, der kan arbejde med det. Ellers må virksomhederne til udlandet, som Novo Nordisk, der har allieret sig med Lund Stamcellecenter.
Poul Andersson påpeger også, at udlandet er længere fremme, og at udviklingen i andre lande også illustrerer, at der er behov for, at der også gøres noget i Danmark
»Under arbejdet med rapporten er det gået op for os, hvor langt fremme, fokuserede og aktive de faktisk er inden for stamceller i andre lande - for eksempel i Storbritannien, hvor de blandt andet har store privat-offentlige samarbejder omkring forskellige aspekter,« siger Poul Andersson.
Han mener dog stadig, at Danmark har en chance, hvis der fokuseres på de områder, hvor Danmark allerede står stærkt som diabetes og finde nicher, som andre ikke satser på.
Claus Yding Andersen er enig.
»Hvis Danmark virkelig vil satse på det her, er det nødvendigt med beløb som 600 millioner, men så har vi også mulighed for at få etableret nogle miljøer, som godt kan komme med på vognen hen ad vejen,« siger han.
Han understreger, at det nu er op til politikerne.
»Det kan godt være, at politikerne beslutter, at der er noget andet, der har mere brug for 600 millioner. Det har jeg fuld respekt for, bare de gør det på et oplyst grundlag, og det synes jeg, de har fået nu,« siger Claus Yding Andersen.
Han påpeger dog, at der er voldsomt store potentialer i stamceller, og hvis politikerne vælger at sige nej, så er det svært at få det op at flyve i Danmark, og så får Danmark måske regningen senere, fordi andre lande udvikler blandt andet medikamenter, som vi må ud at købe.
