Stamceller fra navlestreng redder dødeligt syge danskere

For første gang i Danmark er to danskere blevet reddet af stamceller hentet fra navlestrengsblod. Den ene patient er netop udskrevet, mens den anden har været hjemme i tre måneder og har det fint, skriver Berlingske Tidende.

Da Danmark ikke selv råder over stamcellebanker, der sælger til donation, har Rigshospitalet købt blodet med de livreddende stamceller i Australien og USA for 250.000 kroner pr. behandling, oplyser avisen.

Stamcellerne gives til patienter med leukæmi, knoglemarvssvigt og en række medfødte sygdomme. Cirka 25 får hvert år stamcellerne fra en søster eller bror, hvor chancen for matchende vævstype er størst. Stamcellerne bliver suget ud fra donorens hoftekammer med små nåle. Yderligere omkring 75 får væv fra de 14,5 millioner donerer verden over, der er tilmeldt et knoglemarvsregister. Heraf er cirka 20.000 fra Danmark.

Men for mellem 10 og 20 patienter årligt er det umuligt at finde væv hos familie eller i registret. Dem håber Rigshopsitalet at kunne hjælpe med blod fra navlestrenge, som er er frosset ned og lagret i blodbanker.

»Vi håber, at vi med behandlingen kan hjælpe patienter, som vi før har måttet sige nej til at behandle, og som har været i stor risiko for at dø af deres sygdom,« siger overlage Gitte Olesen, overlæge på Rigshospitalets hæmatologiske klinik, til Berlingske Tidende.

Patienterne får tilført stamcellerne gennem et kateter til en blodåre i brysthulen. Cellerne sætter sig fast på knoglerne, hvor de begynder at producere nye blodceller. Forinden er patienterne indlagt i isolation i op til ti dage, hvor de får strålebehandling og kemoterapi. Det fjerner patientens egne stamceller, så kroppen accepterer de nye stamceller, skriver Berlingske Tidende.

Speciallæge Niels Ebbe Hansen fra Kræftens Bekæmpelse betegner resultaterne af den nye behandling som »meget opmuntrende«.

»Men det kalder også på overvejelser om, at vi herhjemme også begynder at opbygge en navlesnorsbank,« siger han til Berlingske Tidende.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Man kan evt. indlede et samarbejde med StemCare (der tidligere hed CopyGene). De opbevarer navlestrenge, og med forældrenes accept, kan der udtages nogle stamceller, evt. mod betaling for forældrenes "lageromkostninger". Det vil være en billig udvidelse af genbanken for samfundet, da der (højest) skal betales til den der donerer.

  • 0
  • 0

Lig stamceller? Så vidt, jeg ved- er det, det ikke. Så artiklen roder forvirrende rundt.

Stamceller er ikke ens med knoglemarv. Knoglemarv kan dononeres af slægtninge- eller folk med vævstypematch.

Stamceller er umodne/udifferentierede celler.

Mvh Tine

  • 0
  • 0

Hej Tine

Knoglemarv indeholder stamceller, som kan blive til et begrænset antal celletyper - kan ikke lige huske hvilke på stående fod! Navlestrengsblod indeholder også stamceller, som (igen, så vidt jeg lige husker) er mere potente end dem fra knoglemarv, altså kan blive til flere forskellige slags celler når de differentierer. Men som ikke kommer op på siden af de endnu mere potente embryonale stamceller.

Mvh. Astrid

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten