Stamcellekur mod diabetes giver håb om at droppe insulinsprøjten

Insulinproducerende celler, der regulerer blodsukkeret hos mus, er en realitet i et amerikansk forsøg fra Harvard University.

Gennembruddet i jagten på en behandling mod type 1-diabetes er sket ved at transplantere en usædvanlig stor mængde modne betaceller ind i musene, der efter blot et par uger kunne regulere deres blodsukker.

Stamcelleforskere verden over er enige om, at forsøget markerer en vigtig milepæl i bestræbelserne på at kurere sukkersyge, men før armene kommer op over hovedet, skal det nævnes, at gennembruddet er sket på mus, der var manipuleret, så de stort set intet immunsystem havde.

Forskerne har nemlig endnu ikke løst det store problem - at sukkersygepatienter har et immunforsvar, der angriber og ødelægger de insulinproducerende betaceller i bugspytkirtlen. I dag sker der også transplantationer af betaceller fra donorer til patienter, men det kræver medicin til at forhindre immunsystemet i at angribe.

Læs også: Indsprøjtninger med stamceller giver blinde synet igen

Derfor er et væsentligt fokus for Harvard-forskerne nu at udvikle en slags beholder til betacellerne, så de er beskyttede.

»Vi tænker på den som en slags tepose. Den skal tillade betacellerne at læse mængden af sukker i blodet og udskille den rette mængde insulin,« siger chefforsker ved Harvard University Douglas Melton til nyhedsbureauet Bloomberg.

Douglas Melton har i 23 år arbejdet med at kurere type 1-diabetes, efter at hans søn fik konstateret sygdommen som spædbarn. I 2006 viste det californiske firma Viacyte, at det var muligt at dyrke betaceller fra embryonale stamceller, og i år har Viacyte fået myndighedernes godkendelse til at udføre kliniske forsøg på mennesker.

Læs også: Forskere dyrker en lille bitte menneskemave

Men den danske professor Ole Dragsbæk Madsen fra Novo Nordisk tror ikke på, at en behandling til mennesker er klar før om 15 til 20 år.

»Jeg er overbevist om, at vi skal nok finde løsningen. Men noget, der virker på laboratoriemus uden fungerende immunsystem, er langtfra det samme, som at det også virker på mennesker i en klinisk sammenhæng. Selv de mindste detaljer kan være 'showstoppere' i overførslen af museforsøg til mennesker, og det er nødvendigt med meget omfattende og grundige kliniske forsøg, før en mulig behandling kan blive til virkelighed,« siger Ole Dragsbæk Madsen til Diabetesforeningens nyhedsbrev.