Stamcelleforsker: Genmanipuleret abefår banebrydende

Stamcelleforskningen har taget et kvanteskridt fremad, efter at det er lykkedes forskere fra Jichi Medical University i Tochgi i Japan at klone et får, som bag det pelsede ydre rummer organer, herunder en bugspytkirtel, fra en chimpanse.

Den helt store hurdle i stamcelleforskning er nemlig at få værten til at acceptere de fremmede celler og ikke udstøde dem. Og det er netop det, der er lykkedes med 'abefåret', som MetroXpress har døbt det.

Og ifølge den danske stamcelleekspert Trine Fink fra Aalborg Universitet er det 'banebrydende', hvad de japanske forskere har opnået. Det åbner nemlig i princippet op for, at man kan dyrke menneskeorganer i dyrekroppe og dermed overkomme organdonationens største forhindring: Manglen på organer.

De etiske love og regelsæt forhindrer dog stamcelleforskningen i at tage dette næste store skridt, fortæller Trine Fink, som Ingeniøren har fanget for at få nogle ord på, hvad gennembruddet med det japanske abefår kan få af betydning for stamcelleforskningen.

Teknikken til at gøre det samme med menneskeorganer er til stede
Hvad er det præcist, de japanske forskere har gjort?

»Så vidt jeg kan forstå, har de manipuleret med kloningen af får. I de befrugtede æg har de sprøjtet stamceller ind fra aber, så efter at fårene er blevet født, kan man dyrke abegener, uden at fårekroppen frastøder dem. Det er ret banebrydende at kunne generere et får, som rent faktisk kan tolerere det her fremmedlegeme i kroppen,« siger Trine Fink, som er lektor ved Laboratoriet for Stamcelleforskning på Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi ved Aalborg Universitet.

Hun betoner dog, at det er svært at danne sig præcis klarhed over det japanske eksperiment og dets omfang, da en videnskabelig artikel om projektet endnu kun findes på japansk.

Er vi så kommet et skridt nærmere at kunne dyrke menneskeorganer i dyrekroppe?

»Hvis de har kunnet lave det her får, der kan tolerere abeceller, så har man dermed også teknikken til at kunne gøre det med mennesker. Men det er ikke tilladt at blande menneske- og dyrestamceller sammen. Desuden kan det være farligt at gøre det.»

Kan danne en kræftfremkaldende virus

Hvordan kan det være farligt?

»I mange menneske- og dyreceller er der såkaldte endogene retrovira. De er oftest harmløse, men ved en sammenblanding mellem menneskeceller og dyreceller kan man frygte, at de kan danne en ny type virus, der er aktiv, og som vil kunne inficere mennesker. Sådanne vira kan for eksempel være kræftfremkaldende.«

Så er det i virkeligheden flot forskning til ingen verdens nytte?

»Nej, man lærer jo noget af det. Og måske viser det sig, at man kan bruge det senere hen. Så det er spændende og vigtig forskning. Og det er imponerende, hvad japanerne har lavet. Hvis de har været i stand til at dyrke et helt organ, giver det noget information til andre forskere om, hvordan man kan dyrke organer. Og det giver nogle perspektiver i forhold til, hvordan man kan bruge stamceller.»

De biologiske barrierer er væk - men ikke de etiske

Men at dyrke menneskeorganer i dyr venter ikke lige rundt om hjørnet?

»Nej. Ikke så vidt jeg kan se. Der er nogle lovmæssige -, nogle etiske - og nogle biologiske barrierer. Dette projekt har jo så været med til at nedbryde nogle af de biologiske barrierer, men de etiske eksisterer så stadigvæk,« slutter Trine Fink.

Den lille fårede verdenssensation kan - så vidt vides - stadig opleves i levende live på universitetet i Tochgi.