Stålfundamenter gør havmøller billigere
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Stålfundamenter gør havmøller billigere

Af Jan Andersen

Stålfundament sender større havmøller ud på dybere vand Vindmølleparker til havs er rykket et skridt nærmere, efter at prisen på fundamenterne ser ud til relativt at kunne bringes væsentligt ned. Det viser et projekt, som Elsamprojekt, Elkraft, LICengineering, Nellemann, Nielsen & Rauschenberger samt Rambøl har udført. Undersøgelsen viser, at fundamenterne kan laves i stål i stedet for de meget tunge, besværlige og dyre betonfundamenter, der er anvendt ved Tunø Knob og Vindeby. Med et stålfundament til en 1,5 MW mølle, som effektmæssigt er tre gange større end de nuværende havmøller, stiger prisen for fundamentet ikke mere end 10-20 procent i forhold til et betonfundament.

  • Men mest interessant er det, at prisen for stålfundamenter stiger meget svagt, når vanddybderne stiger. Det er ikke meget dyrere at lave et stålfundament til 11 meter vand end et til fem meter. Dermed er der god ud- sigt til, at man kan stille møller på 10-15 meter vand, sagde afdelingsleder i Elsamprojekt Henning Grastrup, som på Energistyrelsens konference om vindenergi i Randers for nylig fremlagde resultaterne. Større vanddybder betyder flere placeringsmuligheder. Grastrup understregede dog, at arbejdsgruppen kun har undersøgt forholdene indtil 11 meters dybde, men ''man kan sikkert også gå op til 15 meter. Betonfundamenternes pris har hidtil været et betydeligt fordyrende led, men de nye resultater gør havmøllerne mere attraktive ved at sænke prisen pr. kilowatttime. I et af Grastrups eksempler stiger prisen for et stålfundament fra 2,3 til 2,8 mill. kr., når man går fra fem meter vand til 11 meter. - Det er et væsentligt prisfald, sammenlignet med, at et betomfundament ville koste 5-6 mill. kroner, og det prisfald er undersøgelsens hovedresultat, sagde Grastrup. De to nuværende havmølleparker står på 3-5 meters vanddybde. Ved Vindeby står der ti 500 kW-møller, og ved Tunø Knob står elleve 450 kW-møller. Betonfundamenterne til vindmølleparken ved Tunø Knob vejer hver omkring 500 ton, og de har udgjort 23 procent af anlægsprisen for møllerne. På land ville det samme fundament have udgjort 6 procent af prisen. Energistyrelsen har støttet med over to mill. kr., og opgaven bestod i at nedbringe omkostningerne til fundamenterne. Undersøgelsen har drejet sig om tre typer fundamenter. 1: Et gravi- tationsfundament af samme type som et betonfundament, hvor stålfundamentets hulrum erstattes med andre tunge materialer, f.eks. sten eller jernmalm. 2: Et stålfundament, hvor en enkelt stålpæl med en diameter på tre-fire meter rammes en snes meter ned i havbunden. 3: Et tre- eller fire-bens fundament i stål, der minder om den type, der anvendes ved boreplatforme.
    STÅL ER BEDST

Undersøgelsen konkluderer, at stål ser ud til at være det mest fordelagtige materiale, og at et stålfundament kan holde i 50 år, uden nævneværdige ved- ligeholdelsesomkostninger. Desuden er det langt lettere at planlægge med stålfundamenter, og arbejdsgruppen regner med, at det med stålfundamenter vil kunne lade sig gøre at installere vindmølleparken med hundrede 1,5 MW- møller i løbet af en sommer. - I forhold til dybderne ved Vindeby og Tunø er et stålfundament ikke specielt meget billigere, men til gengæld vil det kunne bære en mølle med tre gange større effekt, nemlig 1,5 MW, sagde Grastrup, som tror på, at der kan stilles 1,5 MW-møller op til havs efter år 2000. I de indre farvande, hvor der er is, vil prisen på de tre slags stålkonstruktioner være stort set den samme. - Hvis man går op i størrelse på en mølle, stiger kræfterne fra isen, som er det store problem, ikke væsentligt, så en del af besparelsen på stålkonstruktionen får vi sådan set forærende, siger Grastrup, som kalder resultaterne for ''et betydeligt skridt fremad i udviklingen af havmøller''. Det videre arbejde med havmøllerne foregår i en arbejdsgruppe under Energistyrelsen, som til sommer

barsler med en plan for havmøllernes fremtid.
ING:9707