Stærk kritik af revideret kostpyramide
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Stærk kritik af revideret kostpyramide

Kulhydraternes konger, pasta, ris, kartofler og lyst brød, skal man passe på. Til gengæld skal man helst indtage olie til de fleste måltider.

Det mener de to amerikanske ernæringsguruer, Harvard-forskeren professor Walter C. Willett og Dr. Robert Atkins fra New York, der med deres omvendte kostpyramide har stor succes i USA og er ved at slå igennem herhjemme.

Men ifølge Dagbladet Børsen er en bred vifte af danske forskere skeptiske og mener, at amerikanernes teori er spændende, men mangler videnskabelig dokumentation.

»Jeg mener ikke, at udviklingen derovre i tilstrækkelig grad er baseret på viden. Men de er selvfølgelig også desperate. Nu har de i mange år fokuseret på, at folk skulle spise mindre fedt, og det har ikke rigtigt hjulpet. Så nu skal de prøve noget andet,« siger ph.d. og lektor Anne Raben fra Institut for Human Ernæring på Den Kongelige Veterinære Landbohøjskole.

Hun skal lede den forskergruppe, der over de næste tre år skal undersøge og efterprøve den amerikanske teori.

Overlæge Steen Stender fra Gentofte Amts Sygehus kender til Walther Willets forsøg, og mener at metodikken efterlader stort spillerum til fejlfortolkninger. Eksempelvis er der en stor fejlmargin omkring de forsøgspersoner, der spiste pasta, fordi pasta er billigt og dermed appellerer til folk, som også spiser andre billige og ofte usunde madvarer.

Ernæringsrådets formand, docent dr. scient. Harald S. Hansen er utvetydig i sin vurdering:

»Jeg vil fraråde folk at leve efter de kostråd. Der skal bedre data til.«