Stærekasser i trafikken sænker hastigheden – særligt for de hurtigste biler

Illustration: Wikipedia

De små, automatiske fartmålere – også kaldet stærekasser – har vist sig effektive som instrument til at sænke gennemsnitshastigheden på de strækninger, som er særligt uheldsbelastede. Det konkluderer Vejdirektoratet, der har evalueret fartmålinger fra 20 stærekasser over de seneste tre år.

Gennemsnitshastigheden er faldet med 10 km/t på de strækninger, hvor stærekasserne står, og det er ifølge Vejdirektoratet en så markant reduktion, at den »erfaringsmæssigt har en markant betydning for antallet af ulykker«.

Særligt de hurtigste biler, der i løbet af de seneste tre år har passeret en eller flere af de 20 automatiske fartmålere, har sat farten ned.

»Fart dræber og derfor er det afgørende for trafiksikkerheden på de danske veje, at vi får nedsat hastigheden på de meste udsatte strækninger. Evalueringen viser meget tydeligt, at stærekasserne har fået de hurtigste bilister til at sænke farten, og det er noget af det, jeg tager med, når jeg sammen med partierne bag infrastrukturaftalen i det nye år skal drøfte muligheden for flere stærekasser,« siger transportminister Benny Engelbrecht.

Hastigheden falder både før og efter stærekasserne

Evalueringen viser, at farten falder mest, når trafikanter er lige ud for stærekasserne, men at de allerede påbegynder nedbremsningen en kilometer derfra. Målingerne har desuden vist, at bilisterne ikke sætter hastigheden op, selv en kilometer efter at de har passeret stærekassen.

I en nyhedsartikel fra Vejdirektoratets hjemmeside fremgår det, at »formålet med stærekasserne er at gøre bilisterne opmærksomme på, at deres hastighed bliver målt og dermed få dem til at sænke farten«.

Bilisterne bliver orienteret om, at der er fartkontrol ved hjælp af tydelige skilte, inden de kører forbi en stærekasse.

Afdelingsleder Marianne Foldberg Steffensen fra Vejdirektoratet udtaler, at reducering af fart både er afgørende for, om ulykken i første omgang sker, og dernæst for hvor alvorlig den bliver.

I nyhedsartiklen fremgår det, at de 20 stærekasser bliver stående for nu, samt at der i det nye år vil tages politisk stilling til, hvad der videre skal ske med dem, og om der skal flere stærekasser op i Danmark.

Emner : Vejsikkerhed
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Citat;"Gennemsnitshastigheden er faldet med 10 km/t på de strækninger, hvor stærekasserne står, og det er ifølge Vejdirektoratet en så markant reduktion, at den »erfaringsmæssigt har en markant betydning for antallet af ulykker«."

Og som vi gerne ser på på sitet så vil vi gerne se noget dokumentation for bedre trafiksikkerhed på pågældende strækninger. Skulle man over søgninger på emnet falde over dokumentation for at fotovogne har en effekt på trafiksikkerheden, så ser vi det også gerne.

  • 14
  • 20

Som et eksempel kan jeg nævne de to stærekasser der står i retning øst og retning vest på Måløv Byvej rute 211 ved krydset Måløv/Smørum Parkvej:

Kører man som jeg gør 74 km/t på speedometeret svarende til reelle 70, bliver man overhalet af masser af biler på vejstrækningen mod stærekasserne. 100 m før stærekasserne sætter de biler der kører for stærkt farten ned til reelle 65 km/t, hvilket selvfølgelig sinker os der kører det vi må... hvis vi ikke noen gange faktisk kører forbi fartsynderne på vej hen mod stærekassen.

Bortset fra komikken i at de for hutigt kørende kommer til at køre en del langsommere end strengt taget nødvendigt, er det svært at se der er en effekt uden for de 100m før

mvh Jens

  • 17
  • 4

En-dimensionel tankegang fra Vejdirektoratet.

Det virker som om større bøder, indgreb mod vanvidskørsel m.fl. ikke har noget indflydelse. Eller har vejdirektoratet regnet ud hvor stor en andel de meget få stærekasser har?

Hvor stor en del af undersøgelsesperioden har været under nedlukning grundet corona? Reguleres tallet efter trafikmængde?

Det stiller flere spørgsmål end svar.

Hvis man ville sammenligne findes der masser undersøgelser syd for grænsen. De har et hav af stærekasser.

  • 2
  • 10

Jeg har gjort journalisten opmærlksom på, at gennemsnitstal er uanvendelige. For at forstå hvad der er sket må vi se målte hastigheder, før og efter, i passende intervaller f.eks. af 10 km/h.

Det er meget let at lave talfølger, som viser et lavere gennemsnit (10 km/h), men som også viser en værdiløs ænding (fordi der stadig er plads i gennemsnittet til nogle fartgale - og DE udfør en risiko.

  • 4
  • 5

Det er nok velment, og minder påfaldende om tro. Sandsynligvis er skaderne hovedsageligt af materiel art, når et par uopmærksomme trafikanter med besked hastighed påkører hinanden, og det er netop manglende opmærksomhed, det være sig bevidst eller ubevidst, der ligger bag trafikuheld. Man vælger så, at indgyde (naiv) tro på egen sikkerhed, ved at pålægge stærkt koncentrations reducerede begrænsninger ( seler og livrem), som skal gøre de uopmærksomme trygge. Vi kunne nok også, som vore naboer mod syd, løbende gøre tydeligt opmærksom på, at det er føreren af køretøjet, der har en ansvarsfuld opgave, som vedkommende skal fokusere 100% på. Gentagelse fremmer forståelsen!

PS Det vil selvfølgelig være et tab for statsfinanserne, hvis der ikke kommer et løbende provenu fra den, ååh så vigtige overvågning.

  • 6
  • 8
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten