Stædig silo i Assens er uforudsigelig som et jordskælvsområde
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Stædig silo i Assens er uforudsigelig som et jordskælvsområde

Rettet: 30 husejere i Assens skal formentlig bo på hotel en uge mere, fordi politi og beredskab frygter, at den genstridige sukkersilo ved Assens Arena vil styrte sammen uden for deres kontrol.

»Det er en meget kompleks sag, og derfor skal situationen vurderes yderligere. Teknikerne er ikke helt sikre på, hvordan det skal gribes an,« siger Kim Munksgaard, som er vagtchef ved Fyns Politi.

Siloen, som er den første i et sæt på to siloer, som begge skulle ned, blev sprængt tirsdag formiddag, men det blev en fuser. Siloen forskubbede sig en smule på soklen, men faldt ikke sammen som planlagt.

Læs også: Sprængning af fynsk silo blev en kæmpe fuser

Det komplekse i at få den ned i en ny runde består dels i, at siloen er 'dobbeltcylindret', dvs. der er et inderrør, og hælder det anderledes end den ydre silo, er balancepunktet svært at afgøre - og skulle den styrte over mod nabosiloen, kommer der en yderligere vanskelig beregning.

Og fordi konstruktionen i forvejen kan være porøs efter sprængningen, tør de ikke besigtige det indre rør på nuværende tidspunkt, skriver politiet i en pressemeddelelse.

Lunefuld konstruktion

En ny sprængning bliver derfor forsinket, ikke mindst pga. weekend-stormen, som rådgivere fra Rambøll er blevet sat til at se nærmere på. Politiet har ikke frigjort oplysninger fra rapporten, men skriver kort, at en sydlig vind er blevet vurderet til at kunne påvirke stabiliteten. Og da der netop er en sydlig vind i gang, tør ingen sige god for hverken at gå ind i siloen eller at lade beboerne flytte hjem igen.

»Det er vurderingen, at siloen p.t. står stabilt, men beregninger - foretaget af det rådgivende ingeniørfirma - viser, at vindpåvirkning kan påvirke stabiliteten, navnlig i tilfælde af, at vinden kommer fra sydlige retninger,« skriver Fyns Politi i pressemeddelelsen.

Ifølge adjungeret professor ved SBI, Jørgen Nielsen, kan man sammenligne siloen med en beskadiget bygning efter et jordskælv.

»Man ved jo ikke, om man bare skal nyse, før det styrter sammen, og derfor kan man ikke rigtigt se på konstruktionen og dermed ikke lave en analyse. En delvist sprængt konstruktion er lunefuld, for så aner man ikke en pind om, hvor kræfterne og ligevægten er,« siger han.

Jo længere tid, siloen står, jo mere svinder sandsynligheden også for, at den pludselig styrter i grus. Men ifølge Jørgen Nielsen kan det ske, og så skal nogen jo bære det tunge ansvar, hvis den styrter ned i husene eller i hovedet på en bygningsarbejder, som bliver sendt ind for at forstærke siloen.

Det har ikke været muligt inden redaktionens afslutning at fange det udførende nedrivningsfirma Preben Hockerup A/S for en uddybning af forløbet.

Dokumentation

Orientering fra politiet

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hold militæret udenfor, det er kun siloerne der skal væltes ikke hele byen.
På den ene side af siloen er der boliger, på den anden side ligger en nybygget idretshal, og bag ved den silo der endnu ikke ed sprængt ligger politistationen.

  • 0
  • 0

En ottomelara 76mm skibs kanon, kan sagtens ramme den silo præcist.
Leopard har også en fin slagebøsse til formålet. Eller den mere diskrete, lad rullemarie arbejde modsat, dvs sige levere en lille sprængladning, med fjerndetonering, ved døren til siloen.
Det sidste nok den nemmeste løsning.
En lille fjernstyret legetøjsbil kan også bruges til dette formål. Hvorfor kun se problemer. Bilen går nok tabt ved manøvren, men aligevel, ingen fare for meneskeliv. Økonomisk nok den mest overkommelige løsning.

  • 0
  • 0

Man vil jo nok gerne have et kontrolleret nedadgående kollaps, så man ikke risikerer et "skråt træk", som kan risikere at medføre, at siloerne falder i alle mulige uberegnelige retninger.

Mvh Rune

  • 0
  • 0

En ottomelara 76mm skibs kanon, kan sagtens ramme den silo præcist....

Villy har vis kun inspiceret land- og lufttropperen udenlands, så her var en god anledning til at se søværnet træne i Lillebælt. Måske har de også et 'hovsa-missil', hvor de kunne vise ham knappen :)

  • 0
  • 0

En ottomelara 76mm skibs kanon, kan sagtens ramme den silo præcist.
Leopard har også en fin slagebøsse til formålet. Eller den mere diskrete, lad rullemarie arbejde modsat, dvs sige levere en lille sprængladning, med fjerndetonering, ved døren til siloen.
Det sidste nok den nemmeste løsning.
En lille fjernstyret legetøjsbil kan også bruges til dette formål. Hvorfor kun se problemer. Bilen går nok tabt ved manøvren, men aligevel, ingen fare for meneskeliv. Økonomisk nok den mest overkommelige løsning.

Jeg tror at du overser den reelle problemstilling. Hvis den bare skulle væltes så ville det ikke være noget problem at få monteret sprængstof på bygningen, eller lade en nedbrydningsmaskine (ala den ved ungdomshuset klippe det ned). Udfordringen er at få den til at falde lige ned, og ikke vælte ind i andet på vejen ned.

En potentiel løsning kunne være at få Beredskabsstyrelsen heavy-USAR hold til at lave en allerh******s stor afstivning, hvorefter man ville kunne skille bygningen ad med en nedrivningsmaskine uden at frygte for sammenstyrtningsfaren. Ulempen er at en sådan konstruktion ville være enorm, og dermed svær at placere mod bygningen når den er bygget.

  • 0
  • 0

Martin, grunden til at jeg nævnte de mere eller mindre fantasifulde løsninger var netop forslag til sikre at ingen kom tilskade.
Beredskabsstyrelsen gør et godt arbejde, men siloen er........ lunefuld, og jeg vil, hvis jeg er leder helst ikke se tilbage nogen dræbte, hvis ikke andre midler havde været prøvet. Der er ikke umiddelbart liv på spil i og omkring siloen derfor mener jeg ikke at man skal bringe folkene i bredskabsstyrelsen i fare.

  • 0
  • 0

Man vil jo nok gerne have et kontrolleret nedadgående kollaps, så man ikke risikerer et "skråt træk", som kan risikere at medføre, at siloerne falder i alle mulige uberegnelige retninger.

Man kunne jo stabilisere med wirer i flere retninger. Det ser ud til der plads til at den kan lægges ned.
Jeg så fra Nokia da de lagde cementsiloerne i sydhavnen ned. Der brugte de netop en kugle, men de hældede rigtig meget før de endelig gav op.

  • 0
  • 0

Martin, grunden til at jeg nævnte de mere eller mindre fantasifulde løsninger var netop forslag til sikre at ingen kom tilskade.
Beredskabsstyrelsen gør et godt arbejde, men siloen er........ lunefuld, og jeg vil, hvis jeg er leder helst ikke se tilbage nogen dræbte, hvis ikke andre midler havde været prøvet. Der er ikke umiddelbart liv på spil i og omkring siloen derfor mener jeg ikke at man skal bringe folkene i bredskabsstyrelsen i fare.

Sympatisk tanke helt sikkert, men som tidligere værnepligtig derinde tror jeg ikke at du behøver være så bange for det. USAR holdet er virkeligt professionelt og ville aldrig kaste sig ud i det hvis de vurderede at det var uforsvarligt. Samtidigt ville en sådan afstivning blive bygget i sikker afstand fra tårnet, og sidenhen blive placeret og forankret af færrest mulige mennesker i risikozonen, op ad tårnet. Med en afstivning af den størrelse der vil være aktuel til et sådant tårn (jeg har set en af disse op til 2. Sals højde og tør næsten ikke tænke på størrelse ved et 60m tårn), så ville den blive placeret med kran, og manuelt blive forankret og foret til sidst (hvilket i teorien godt kunne gøres fra distancen med det rigtige lasermåleudstyr og en god tømre eller snedker), hvorfor det kunne gøres harmløst. Jeg tror personligt at de ville synes det var en lidt sjov opgave.
Personsikkerhedsmæssigt skal man huske at man også ved brande i tomme isolerede huse indsætter røgdykkere, hvilket jo også kan være farligt, for at redde værdier. Dette er lidt den samme tankegang her, hvor naboernes huse må siges at udgøre en vis værdi, som det er relevant at tage en kalkuleret risiko (professionel vurdering af USAR holdet) for at redde.

  • 0
  • 0

Jeg har fuld tillid til militæret, men jeg har også stort kendskab til militæret.
Siloerne består af en tynd skal af armeret beton og et stor hulrum indvendigt.
Beskyder man siloerne med panserbrydende granater 76.2 mm OtoMelara eller 120 mm Leopard II, vil granaten lave et relativt lille indgangshul, for at eksplodere indvendigt uden ar gøre den store skade. Anvendes massive projektiler, vil projektilet lave et relativt lille ind- og udgangshul, for at fortsætte ud over landskabet med en spredningsvinkel på måske ±45°. Anvendes hulladninger sprænges der et hul i skallen, men det meste af energien spredes uskadeligt i det store rum.
Anbringer rullemarie sprængladninger på ydersiden af skalle, forsvinder det meste af energien ud i den blå luft, hvis der skal anvendes sprængstof skal der bores huller i betonen, mange huler.
Den sikreste (og enkleste) løsning vil nok være en stor kran med en jernkugle, oppe fra og ned, men så er spørgsmålet om folk kan komme hjem til jul.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten