Stædig ingeniør: Det kan jeg gøre bedre end Femern A/S

Hans Schjær-Jacobsen ved godt, at det kan give ballade. At der faktisk er næsten statsgaranti for at stille sig ud i strid modvind, når han med sine beregninger dokumenterer, at der er betydeligt større risiko, end de officielle prognoser viser, for at Femern-tunnelen ender med en ekstraregning til skatteyderne.

»Jeg har ikke noget ønske om at tale imod Femern-projektet. Jeg udfordrer beregningerne på det, der er min faglige kompetence,« gentager han igen og igen, da Ingeniøren over to glas vand og to computere i villalejligheden i Hellerup bliver ved og ved at spørge til hans motiver for at rive næsten et halvt år ud af kalenderen.

Læs også: Sådan har Hans Schjær-Jacobsen regnet

»Jeg er provokeret af, at en professionel organisation som Femern A/S ikke gør, hvad jeg synes, vi kan forvente af den, når det gælder så stort et anlægsprojekt.«

Læs også: Ny beregning: Skatteyderne kommer til at hænge på en del af Femern-regningen

Hans Schjær-Jacobsen har i en årrække beskæftiget sig med risiko­analyse, både i private virksomheder og på Ingeniørhøjskolen i København, og som den grundige mand, han er, fremviser han straks en publikationsliste på ti sider for at dokumentere, at beregningerne af Femern-forbindelsen langtfra er første gang, han regner på og diskuterer metoderne til at vurdere store investeringer.

Han kastede sig over Femern-­forbindelsen, fordi den med hans egne ord gav ham en chance for at vise, ‘hvordan man kan regne på og præsentere de usikkerheder, der er på et stort anlægsprojekt, som endnu ikke er igangsat’.

»Her er en chance,« lyder det entusiastisk.

De partielle følsomhedsanalyser

Hans undren begyndte med, at han kiggede på de såkaldte partielle følsomhedsanalyser, som Femern A/S har udarbejdet. De regner kun på ét parameter ad gangen. Det vil sige, at de regner på, at trafikken ikke udvikler sig lige så hurtigt som ventet, så der kommer færre indtægter fra bilerne. Dernæst regner de på, at byggeprisen bliver højere end budgetteret. Men de kombinerer ikke de to faktorer.

»Det undrede jeg mig over, for det er ikke state of the art-metoden til at regne usikkerhed. Og så sagde jeg til mig selv, at det kan jeg gøre bedre,« lyder det fra Hans Schjær-Jacobsen.

Chancen skulle dog vise sig at blive mere besværlig at gribe, end han havde forestillet sig. For at beregne sandsynlighed for forskellige tilbagebetalingstider skal Hans Schjær-Jacobsen have adgang til selve den finansielle model, som Femern A/S benytter. Men det var lukket land. Det statsejede selskab ville ikke udlevere den, hvilket han stadig ikke forstår.

Derfor måtte Hans Schjær-Jacobsen først skrue sin egen model sammen. Den bad han Femern A/S om at hjælpe med at validere, men det ville selskabet heller ikke.

Derfor endte det med, at han udviklede sin egen model, som kan reproducere de resultater, Femern A/S offentliggør. Under det arbejde indså han, at den ikke kun er gal med beregningen af usikkerheden.

»Det samme gælder selve de centrale estimater. På en række punkter er det gået den forkerte vej,« siger han og nævner trafikprognoserne, EU-tilskuddet og byggeprisen.

Ikke et realistisk billede

Derefter begyndte han sine beregninger af usikkerheden. Resultatet er givet:

»Femern A/S giver ikke et realis­tisk billede af den samlede økonomiske risiko for projektet. Der er lille sandsynlighed for, at det går godt, hvis vi med godt mener, at tilbagebetalingstiden skal være under 40 år.«

»Det her er et højrisikoprojekt,« siger han.

Hans Schjær-Jacobsen forsøgte også at regne på tilbagebetalingstiden, hvis en prognose for trafikken, som Scandlines betalte et tysk konsulentfirma for at udarbejde, bliver til virkelighed. Det regnestykke er håbløst for de danske skatteydere, for risikoen for en tilbagebetalingstid på over 50 år – i praksis lig med rentedød – er 88 procent.

Og så har Hans Schjær-Jacobsen ikke engang regnet på, hvad det betyder, hvis færgerne bliver ved med at sejle mellem Rødby og Putt­garden, sådan som Scandlines har bebudet.

»Det er ikke værd at regne på, for det er temmelig indlysende, at så går det helt skævt,« som han siger.

Efter at denne artikel er offentliggjort, kan Hans Schjær-Jacobsen imødese kritik. Fra forskere, som ikke finder hans metode videnskabeligt valid. Fra politikere, som ikke bryder sig om konklusionen. Og frem for alt fra Femern A/S. Det tager han roligt.

»Jeg har ingen organisation bag, men jeg holder mig til den faglige kritik af de metoder, som er anvendt,« siger han og bebuder en artikel i et fagtidsskrift om sine beregninger.

Læs også: Sådan har Hans Schjær-Jacobsen regnet

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvis man som part i sagen skal kunne komme med en seriøs kritik, må man vel også være klar til at dokumentere sine beregninger. Så hvis Femern A/S vil kritisere regnestykket er det jo ikke nok at sige at 'de alene vide'. Så må der tal på bordet og så kommer modellen vel også frem, i en vis udstrækning.

Ing.dk bør vel også få Femern A/S til at svare på spørgsmålene omkring data og modeller. Om de så vil udlevere dem eller ej..

  • 17
  • 0

Det skal du desværre nok ikke regne med. :(

Jeg havde en lignende debat med Region H, for nogle år siden i forbindelse med en reform af det præhospitale beredskab. Regionen gjorde meget ud af deres fine model for hvor, der skulle være hvor mange ambulancer, hvor der var sandsynligheder og data bag.

Da jeg netop i samme periode havde lært om dimensionering af afløb, hvor man jo ser på regnvejr, og fastlægger en grænse for ekstremregn, hvor kloakken ikke kan følge med, stillede jeg et lignende spørgsmål til Region H, om de kunne dele deres baggrundsrapport, og nærmere bestemt hvor ofte der ikke ville være en ambulance klar, og hvor henne den ville mangle.

Jeg fik aldrig noget ud af mine henvendelser, andet end en mail tråd, der ikke var tiltænkt mig, hvori det fremgik, at den faglige ansvarlige ikke under nogen omstændigheder ville have sine beregninger frem.

Jeg kan godt se det fra administrationens side, at der kan komme mange "dumme" spørgsmål, men jeg synes egentligt at det er et demokratisk problem, at statslige og halv-statslige organisationer må holde deres beslutningsgrundlag hemmelige efter forgodtbefindende, især når der så ofte bliver ført "den nødvendige politik". Så som du siger: Hvis man hævder noget, må man også stå på mål for det!

  • 16
  • 0

Man kan godt forestille sig at Fehmern selskabet har en interesse i at nedtone både kapitalkravet og risikoen. Når først projektet er igang kan man løbende dryppe nyheder om at dette og hint er blevet dyrere, og at den-og-den forudsætning er under forandring. På de tidspunkter vil sunk-cost være så høje at man ikke kan vende om. Og regningen vil altid kunne betales (af nogen andre). Samtidig sørger A/S strukturen for at man ikke kan søge aktindsigt, eller pålægge trafikministeren ansvar, selvom det jo de facto er et offentlig projekt.

Dermed ikke sagt at de gør det, eller at Hans Schær har ret i sin analyse, men en form for "open book" kunne være interessant når det nu er Danmarkshistoriens suverænt største anlægsprojekt. Jeg vil mene at danske ingeniører og økonomer i en mere åben proces kan bidrage med meget, og måske endda se muligheder som ikke ellers opdages.

  • 9
  • 0

Samtidig sørger A/S strukturen for at man ikke kan søge aktindsigt

Det er faktisk ikke rigtigt længere. Femern A/S blev fra årsskiftet som udgangspunkt omfattet af lov om offentlighed i forvaltningen, og Folketingets ombudsmand har for nylig afgjort, at han er rette klagemyndighed for afgørelserne fra Femern A/S selv.

Der er en lang række undtagelser i loven om, hvilke dokumenter der udleveres, men det skal endelig ikke forhindre nogen i at forsøge sig og sende evt. spændende resultater til redaktionen ;-)

Mange hilsner

Magnus Bredsdorff

  • 10
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten