Stadig penge i Esprit

Af Leif Hansson

Der er afsat 100 milliarder kr. til europæisk forskning i de kommende år. Vi er nu midt i EU's fjerde rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling. I perioden 1995-98 er der afsat et totalbeløb på godt 12 milliarder ecu, ca. 100 milliarder kr., til 15 særprogrammer inden for forskellige forskningsområder. Et af disse særprogrammer er Informations- og kommunikationsteknologi, IKT. Det er en direkte efterkommer af Esprit-programmet, der midt i firserne var starten på det daværende EF's målbevidste satsning på fælleseuropæisk forskning, og selv om navnet Esprit blev undgået i fjerde rammeprogram, er det nu igen taget i brug.

De enkelte særprogrammer afvikles efter hvert sit mønster, og de ansvarlige for informationsteknologien har valgt at fordele pengene over alle årene. Derfor er der i november 1996 vedtaget en arbejdsplan, så der er to nye runder med ansøgningsfrister den 15. juni og den 15. december 1997. Her fordeles i alt 300 mill. ecu, ca. 2,4 milliarder kr. - Målet med Esprit er stadig at opbygge info-samfundet, siger konsulent Bent Egebart, der er dansk medlem af programkomiteen. Man sætter brugerne i fokus, og det skal tages alvorligt. Når et konsortium fremsætter et forslag, skal der være reel deltagelse fra nogle, der vil investere i at udnytte resultaterne bagefter.
KOMMERCIELT ORIENTERET

De første Esprit-programmer blev kritiseret for at være for verdensfjerne. Den indvundne viden blev ikke udnyttet af erhvervslivet i rimelig grad. Derfor er kravene til den industrielle deltagelse skærpet, efterhånden i en sådan grad at både universiteterne og Europas helt store industrikoncerner, der sidder med omkring ''Round Table'' og rådgiver Europa-Kommissionen, er begyndt at advare om det. Universiteterne protesterer, fordi forskningen ikke er langsigtet nok, når industrien skal være med, og koncernerne finder, at projekterne kommer lovlig tæt på markedet. Men for tiden er det altså et ultimativt krav, at projekterne skal være brugerorienterede. De aktuelle indkaldelser er samlet i fire klynger, ''focused clusters'', samt tre støtteteknologier. De fire klynger er Open Microprocessor Initiative, High Performance Computing and Networking, Technologies for Business Processes og Integration in Manufacturing, der er en videreførsel af det område, der tidligere har været betegnet cim eller Computer Integrated Manufacturing. Støtteteknologierne er Software Technologies, Components and Subsystems og Multimedia Technologies, og som rosinen i pølseenden er der den langsigtede forskning, hvor deltagelse fra industrien altså også er et krav. Det er ikke de samme underafsnit af programmerne, der indkaldes forslag til i juni og december.
STARTHJÆLP

Hertil kommer nogle tværgående emner. I juni er det IT for Mobility og Electronic Commerce, og i december gælder det Information Access and Interfaces og Learning and Training in Industry. Endelig tilbyder Esprit støtte til at tage nye teknologier i brug. Det sker under overskrifterne ''Best practice'' og ''First use'', hvor firmaer for eksempel kan få hjælp til at gå i gang med at udvikle deres egen processorchip til specielle formål, et såkaldt asic eller application specific integrated circuit. Her er der ikke krav om samarbejde mellem flere lande, og ansøgningerne er ikke bundet til de sædvanlige terminer. Danske institutioner og virksomheder har ret konsistent kunnet hente en større procentdel af de uddelte midler, end Danmark betaler til programmerne. For tiden betaler vi 1,8 pct. af budgettet, men vi får 2,2 pct. - Vi er som regel hurtige til at forstå et nyt program og tager 4-5 pct. i den første udbudsrunde. Derefter bliver det mindre, men dog stadig med ''overskud''. - Men vi må også se på, om det er de rigtige projekter, vi er med i. Det giver jo en multiplikatoreffekt, at deltagerne har adgang til alle resultaterne i et projekt. Når man selv bidrager med én bog, får man ti eller 100 andre, slutter Bent Egebart. Erhvervsfremme Styrelsens EuroCenter har nærmere oplysninger om programmerne. De kan også hentes på ''http://Euroweb.dti.dk'' eller ''http://www.cordis.lu''.