Står det til Bruxelles er der solceller på alle offentlige bygninger inden tre år

I EU-landet Cypern er der opsat solceller på de fleste offentlige bygninger. Her er det på Omodous Gymnasiet. Illustration: .

I et udkast gør EU-Kommissionen det tydeligt, at man vil gå langt for at blive fri for russisk energi. Kommissionen overvejer nemlig at igangsætte en række initiativer, der skal sørge for, at alle egnede offentlige bygninger har solceller installeret på taget inden 2025.

Det skriver mediet Euronews.

I udkastet skriver kommissionen, at »solenergi er essentielt for at kunne gøre EU uafhængig af russisk naturgas.«

Udkastet bliver højst sandsynligt publiceret i næste uge som en del af en række forslag, der skal gøre hele EU fri af russisk olie og gas.

Ét af de forslag bliver altså dette forslag om solceller på alle offentlige bygninger, som har fået det ligefremme navn European Solar Rooftops Initiative. Forslaget skal skære ned på fossil energi brugt i private hjem, kontorer, butikker og fabrikker.

Prisen på solceller er faldet med mere end 80 pct. over det sidste årti, men teknologien producerede kun fem pct. af EU's elektricitet i 2020.

Kræver handling i år

Planen kræver, at EU og nationale regeringer skrider til handling allerede i år og sætter en øvre grænse på tre måneder for at få godkendt en solcelleinstallation på et tag.

Det vil skubbe landene til at bruge EU-finansiering og lancere støtteprogrammer til solceller på tagene.

Et andet forslag fra EU skal få regeringer og leverandører til at arbejde sammen om at opkvalificere ansatte i solenergisektoren, mens en EU Solar Industry Alliance skal bruge unionens innovationsfond til at understøtte investeringer i produktionen.

Der findes allerede 14 planlagte projekter med henblik på produktion af solcellekomponenter i Europa, men nogle af disse har brug for flere milliarder euro i støtte, før de kan sparkes i gang.

I 2020 leverede Kina 75 pct. af alle solceller i Europa, der har svært ved at konkurrere med egne fabrikker i så massiv skala, som Kina har.

Det har ført til, at flere i EU snakker varmt for at indføre lovgivning om, at nye bygninger skal have solceller på flade tage, offentlige bygninger og supermarkeder.

Forslaget om at installere solceller på alle nye bygninger blev for nylig debatteret af Ingeniørens læsere. Det kan du læse mere om her.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

God idé, så længe ordningerne er frivillige og attraktive, og at beurakratiet ikke tager overhånd, f.eks at prisen for celler og montage på offentlige bygninger ikke medregnes under indvesteringsloft osv.

Vi kunne også få nettomåleordningen tilbage, denne gang med garantier mod udhuling af nye ordninger hvor private beskattes når de køber det strøm de selv har produceret tilbage, og ikke lade begrænsningen være solcellernes peakværdi, men nettilslutningens peakværdi, jeg hører hele tiden om hvor billige batterier er blevet, og nej det ville ikke blive dyrt for energiafgiften skal i forvejen sættes pænt meget ned for at gøre det atraktivt at skifte forbruget fra fossil til el.

Det bør også være tilladt at opsætte fælles paneler i forbindelse med landsbyer, eller f.eks over store parkeringspladser ved boligforeninger, med fiktiv uddeling af en mængde afgiftfri strøm til de enkelte lejemål modsvarende deres egen produktion.

Andre ikke udnyttede arealer kunne være de volde som S-toget kører på, der er en del der ligger åbent og højt.

  • 20
  • 4

Så bureaukraterne i Bruxell vil bruge vores spareskillinger til at tilfredsstille deres ambitioner. Hvis det er økonomisk attraktivt kommer cellerne af sig selv, hvis ikke så hold snitterne fra vores skillinger.

  • 13
  • 34

hold snitterne fra vores skillinger.

Typisk at nogen tror det er en gratis omgang.

Jo, vi kan vælge at lukke øjnene det er i første omgang ganske gratis, men hvad tror du selv at pengestrømmene til Oligarkerne som holder Putin ved magten, og pengestrømmene til mellemøsten som selv om de ikke er krigeriske dog forlader EU og gør os alle sammen fattigere, og så har vi endnu ikke talt om hvad det skal koste at afværge klimakrisen.

Luk øjnene og betal for krigsmaskiner og oprustning, eller åben øjnene og betal for lidt solceller som i forvejen er på nippet til at kunne betale sig, du vil hellere betale formuen end klatskillingen, jeg har det lige omvendt.

  • 40
  • 3

Typisk at nogen tror det er en gratis omgang.

Problemet er at politikere ikke er håndværkere, eller ingeniører.

Konsekvensen bliver en masse prestige politikerne kan se på og pudse glorien, mens andre ansatte må bøvle med spande og baljer hvor tagene bliver læk. Noget vi bør huske, da administrationsbygningen på DTU (Lyngby) havde mange læk.

Forslaget er et hjernedødt forslag ligesom deres gratis wifi-forslag. Staterne skal ikke lege bygge matadorer i en inflationstid, da slet ikke på symboler som ligegyldige byportaler gravet ned med forgyldte skovle. Et monument for eftertiden ser anderledes ud.

Hvis man endelig vil se på sikkerhed af kritisk infrastruktur, så bør de se på regler for sikring af ejerskab og vedligehold af kritisk infrastruktur. Et andet vigtigt punkt er forsyningssikkerhed af flere kritiske forbrugsstoffer. Lad andre få lov til at bygge.

  • 5
  • 21

Vi kunne også få nettomåleordningen tilbage, denne gang med garantier mod udhuling af nye ordninger hvor private beskattes når de køber det strøm de selv har produceret tilbage,

Med elvarme, så har man i praksis en nettomåler ordning uden afgift.

Bevares der er 0,8 øre til staten men det tal er negligerbart.

Resten er:

Transport udgifter til/fra nettet.

Så er der prisen for køb som varierer fra time til time, men det gør den jo også når man sælger.

Slutteligt er der moms af alt det man køber.

Og køber du strømmen 20% billigere end du solgte, så er momsen af selve strømmen udlignes.

Sælger du 1Kwh strøm for 1,5 kroner og køber 1 kwh strøm for 50 øre, så går regnestykket i nul, alt inklusive !

Har du ikke elvarme, så er det et andet regnestykke!

  • 6
  • 1

Så bureaukraterne i Bruxell vil bruge vores spareskillinger til at tilfredsstille deres ambitioner. Hvis det er økonomisk attraktivt kommer cellerne af sig selv, hvis ikke så hold snitterne fra vores skillinger.

Med de elpriser vi har i øjeblikket, så er det eneste EU skal foretage sig:

At gøre op med "de-facto forbuddet" om at offentlige bygninger ikke må være energi producenter. Altså ende med en lovgivning hvor offentlige bygninger sidestilles med privates og det privat erhvervslivs.

  • 24
  • 2

Så bureaukraterne i Bruxell vil bruge vores spareskillinger til at tilfredsstille deres ambitioner. Hvis det er økonomisk attraktivt kommer cellerne af sig selv, hvis ikke så hold snitterne fra vores skillinger.

Altid er der to elementer der hindrer udbredelsen af VE: Enten har man ikke lov, eller også er der "ikke råd". Samspillet mellem de to forstærker hinanden.

At hindre via lovgivning er på mange måder meningsløst. Man må ikke sætte solceller på et bestemt tag lige nu. Om 3 år må man måske godt, og så sætter man selvfølgelig straks panelerne op.

I 2030 vil ejeren af det solenergi-producerende tag bare ryste på hovedet over, at det ikke var lovligt i 2022, men det blev det i 2025. Man har bare mistet 3 år uden solcelleproduktion, pga. papirnusseri.

Det er papirnusseri, som bureaukrater skal have løn for. Senere skal andre bureaukrater have løn for at ændre lovgivningen. Bureaukraterne holder gerne lange møder om det. Er lovgivningen tilpas indviklet, kan man bruge mere tid på det pr. sag, og er der så et incentiv til at lave simpel lovgivning?

At man "ikke har råd" eller ikke har lov betyder bare, at dine penge bliver brugt endnu mere sjofelt: På bureaukrati i stedet for infrastruktur.

  • 21
  • 0

Bureaukraterne??

Hvad med klimaet? Venter det på bureaukraterne ?

Kunne men ikke lave en fælles løsning, på alle de 98 kommuner?

En form for en instans, som stå for alle ind købe af vedvarende energi på alle offentlige / kommunale bygninger områder hvor der kunne sætte vedvarendeenergi op

Der kunne måske være en lokal energi ambassadør, i alle kommunerne

Så er det ambassadøren, og måske en ingeniør som skal ansøg den, fælles energi instans, om at få opsat vedvarende energi op

Den fælles energi instans stå for alt, køb og salg af strømmen

Tænker at alle de 98 kommuner skal ejer den særlige energi instans.

De stå også for driften og vedligeholdelsen

Hilsen Martin G.

  • 1
  • 2

Jeg vil gerne advare, mod de solcelleleverandører der lugter store profitter.

Man bør, fra arrangørernes side, være meget, opmærksom på at indkøbspriser og omkostninger ikke stikker af.

Samtlige kontrakter bør, i høj grad, være forberedt herpå.

  • 4
  • 2

Samtlige kontrakter bør, i høj grad, være forberedt herpå.

Det er gammel erfaring, at når offentlige instansen melder ud de vil bruge store/større summer/resourcer indenfor et område, så samles der guldfugle.

De offentlige kontrakt forhandlere er ret ofte på tynd is og har ikke nogen somhelst ide om hvad det er de laver.

Det ved Guldfuglene når de byder ind med lav pris: "Det havde i ikke entydigt specificeret, der er tale om en tillægsordre uden for kontrakt"

  • 10
  • 2

guldfugle

Det er da et smukt ord for gribbe.

Problemet er jo netop beslutningsniveauet, EU!

Det bør i høj grad være noget der besluttes helt lokalt, hvor det giver mening. Hvis nogen beslutning skal op på et højere plan så er det de enkelte landes parlamenter der beslutter regler mht. planlove, landskabslove og byggelove. Ikke lovsjusk, og slet ikke forårsage byggesjusk.

EU skal holde sig til det overordnede og ikke forfalde til gammeldags top-down ledelse(detajlregulering). Den lovgivende og udøvende instans skal ikke drive forretning.

  • 0
  • 7

Solceller på taget, ja! Alle har brug for el, nogle til opvarmning og nogle til opladning af elbiler. De der vil have opladet sin elbil, bør selv etablere solceller på taget, det gælder særligt i de store byer. i modsat fald skal alle gader graves på for at lægge støre kabler. Det er en horribel tanke, at lave enorme solcelleparker på Lolland og i vestjylland for at skaffe strøm til elbiler i København. Derfor solceller lokalt til elbilen, ellers må du cykle!

  • 8
  • 4

Var det på grund af solceller?

Jeg har intet imod solceller, kun imod topstyring uden jordforbindelse.

Byggesjusk, hvadenten det skyldes konstruktionsfejl, lovsjusk eller andet, er stadig byggesjusk. At kortslutte kvalitetskrav til byggeri med hensyn til dit eller dat efter en EU-kommisærs nykker er ingen løsning.

Om der skal solceller på tagene, må besluttes lokalt efter lovene. Lovgivere kan tilpasse lovene, men ikke bygge eller drive virksomhed.

Lidt lavpraktisk: hvor mange kvadratkilometer solceller er der tale om og hvor mange produceres årligt? Skal andre stilles bag i køen for offentligt forbrug af solceller? Hvem mon producerer disse mange solceller?

Priserne til materialer og arbejdet vil stige og presser skatterne op (eller skaber bundløs gæld). De der fryser hver vinter vil fremover komme til både at fryse og spænde livremmen ind.

  • 4
  • 12

Det er en god idé, men man bør huske off-grid drift og batteri. I krisesituationer, er en stor del af kriseberedskabet på rådhuset, men også sygehuse, lægehuse, og vandværker har brug for strøm. Hvis systemet er med batteri, er det forholdsvis nemt at sætte en kontakt på, der kan tænde strøm til en inverter, der kan levere nødstrøm. Der findes måske også smartere muligheder, hvis EU kræver solen bruges til nødstrøm med batteribackup. Nødstrømsudgangen kan måske erstatte, eller supplere UPS.

  • 2
  • 8

Det er en god idé, men man bør huske off-grid drift og batteri.

Man må formode at der allerede er nødstrømsanlæg installeret hvor det er nødvendigt for at beredskabet kan fungere ?

Taget i betragtning hvor sjældent strømmen mangler i Danmark, er det ikke indlysende at den ekstra komplexitet ved at integrere solcellerne i nødstrømsanlægget giver bedre oppetid.

Det, og ekstraomkostningen, skal holdes op imod at den eneste positive effekt er at man sparer nogle små sjatter dieselolie ved sjældne lejligheder.

  • 18
  • 1

Man må formode at der allerede er nødstrømsanlæg installeret hvor det er nødvendigt for at beredskabet kan fungere ?

Taget i betragtning hvor sjældent strømmen mangler i Danmark, er det ikke indlysende at den ekstra komplexitet ved at integrere solcellerne i nødstrømsanlægget giver bedre oppetid.

Det, og ekstraomkostningen, skal holdes op imod at den eneste positive effekt er at man sparer nogle små sjatter dieselolie ved sjældne lejligheder.

Det er vist sjældent - måske aldrig - at vores kriseberedskab har været i funktion, på grund af strømsvigt. Nødtelefoner, mødelokale osv. der står parat er vist aldrig benyttet. Så ud fra den tanke, så kunne vi godt sløjfe det hele. Og hvad skal vi med sirener? Vi har også lukket alle beskyttelsesrummene, eller sat vinduer i, så rummene kan anvendes til noget.

Jeg mener dog ikke, at det kræver meget, når man alligevel er i gang med solceller. Nødstrømmen er etableret, og det eneste der skal til, er at kunne forsyne nødstrømmen med strøm fra 48V eller 96V batteriet, udover diesel generatoren. Hvis der er en UPS på med batteri, kan man måske have en lader der går fra solcellebatteriet til UPS'ens batteri. Nogle UPS's kan måske forsynes direkte med 96V DC til opladning. Det kunne være et byg-selv projekt. Det kan ikke koste meget, og der bliver større batteribackup der kan anvendes, indtil at en dieselgenerator startes. Men, du har helt ret i, at vi forhånentligt aldrig får brug for det.

  • 1
  • 4

Jeg mener dog ikke, at det kræver meget, når man alligevel er i gang med solceller. Nødstrømmen er etableret, og det eneste der skal til, er at kunne forsyne nødstrømmen med strøm fra 48V eller 96V batteriet, udover diesel generatoren.

Teoretisk set har du ret og hvis man designede et nyt nødstrømsanlæg kunne det bestemt være værd at tage solceller med i overvejelserne.

Men når der allerede står nødstrømsanlæg af alle mulige årgange, fabrikater, typer, størrelser og batterispændinger, bliver det pludselig en meget rodet opgave - for et meget lille payback.

  • 14
  • 1

Priserne til materialer og arbejdet vil stige og presser skatterne op (eller skaber bundløs gæld). De der fryser hver vinter vil fremover komme til både at fryse og spænde livremmen ind.

Priserne er formentligt de samme for staten og private, med mindre at staten betaler ekstra, der gør sig godt i gode ingeniørlommer.

Normalt forventes at solceller betaler sig ind. Indtægten per m2 solcelle, vil betale sig ind, uanset om den er indstalleret hos private, eller hos staten. Giver det overskud, så får staten overskud, og skatten bliver måske mindre. Giver det underskud, så får staten måske underskud, og skatten bliver større. Omvendt, havde private investeret i samme antal m2 som staten, og giver det underskud, så vil der være mange med ondt i lommerne. Er det staten, fordeles overskuddet og underskuddet til os alle.

  • 2
  • 4

Jeg har nu i 10 år læst om de kraftigt sænkede priser. 80% i de sidste 10 år står der i artiklen. Men hvis jeg vil have sådan et anlæg som jeg selv købte for 10 år siden koster det ca. 60% af prisen - når man tæller inverter og montering med. Besparelsen er lidt større, hvis man monterer det selv man må.

Men den ville være endnu større, hvis man måtte montere små anlæg selv. Fx vil jeg gerne sætte noget op i mit sommerhus. Men monteringen ville æde det meste af investeringen op - ud over at jeg slet ikke har råd og så ville skulle til at låne.

I andre EU lande som fx Holland og Tyskland har man tilladt 600-1000W anlæg som man plugger direkte i stikkontakten. Dvs. man ikke skal betale halvdelen af anlægets pris til en elektriker for at få en inverter monteret. Man plugger den bare i stikkontakten. Den slags no BS lovgivning gad jeg godt have herhjemme også.

Med de nuværende elpriser burde det være en nobrainer at få smækket en masse op alle steder, hvor det var muligt.

Jeg har lidt samme udfordring med varmepumpe. 4000kr. for en varmepumpe, 4500kr. for montering, hvor jeg reelt også kan lave det meste selv, ud over at suge vaccuum. Det behøvede vel ikke at koste 4-5000kr.?

  • 6
  • 1

Jeg har lidt samme udfordring med varmepumpe. 4000kr. for en varmepumpe, 4500kr. for montering, hvor jeg reelt også kan lave det meste selv, ud over at suge vaccuum. Det behøvede vel ikke at koste 4-5000kr.?

Normalt er kun ca. 3000 kr. af monteringsprisen arbejdsløn. Resten er dele, der bruges for monteringen. Indtil marts måned i år, har man kunnet opgive monteringen på skat, og få håndværkerfradrag for de 3000 kr. Dette fradrag er nu sløjfet, og luft-luft varmepumper derfor mindst 1000 kr. dyrere fra april i år. Men, det siger politikerne ikke noget om.

  • 3
  • 2

Køb en bedre varmepumpe med højere SCOP, eventuelt en der ikke behøver årlige eftersyn.

Sagen er, at det er til mit sommerhus. En sådan luft/luft kræver ikke noget årligt eftersyn, da der ikke er så meget kølevæske i, men den skal monteres af en godkendt montør, da der skal suges vaccuum, for at få den til at være fuldt effektiv.

Men vi bruger jo kun varmen ind i mellem forår/efterår, så der er ingen fornuftig grund til at købe en dyr varmepumpe. Det vil den simpelthen blive brugt for lidt til.

Jeg må kigge lidt rundt efter en der er billigere. Det plejer bare at være en standard pris.

  • 1
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten