Hvis borgmestre, borgergrupper og ngo'er håbede at møde en minister, der åbnede for alligevel at lade det danske atomaffald blive på Risø, så tog de gruelig fejl, da der blev afholdt høring i Børssalen i København i dag.
Trods argumenter om, at atomdepotet vil smadre vækst og et grønt image i enhver kommune, der tager imod det, så rystede sundhedsminister Astrid Krag (SF) ikke på hånden, da hun tilkendegav sin holdning i sagen.
»Vi skal ikke udskyde beslutningen om at begrave affaldet. I dag har vi ressourcerne og teknologien til at lave et sikkert depot, hvor strålingen er så lav, at den vil svare til den naturlige stråling, hvis man sidder oven på det,« lød det fra Astrid Krag.
Læs også: Se hele høringen om dansk atomaffald
Hun ser derfor ingen mulighed for at ændre på folketingsbeslutningen fra 2003 om at etablere et dansk slutdepot.
Læs Astrid Krags tale på høring om slutdepot ## her.
Høringen var arrangeret af borgmestrene fra de seks kommuner, der indtil videre er blevet udpeget som mulige placeringer af et depot. I slutningen af november har nye geologiske undersøgelser skåret det tal ned til to eller tre kommuner.
Men allerede på torsdag har Astrid Krag bedt partierne på Christiansborg melde klart ud, om de støtter den allerede vedtagne folketingsbeslutning. Det gør hun, fordi flere politikere, med tidligere minister Henrik Høgh (V) i spidsen, har argumenteret for at lade affaldet blive på Risø.
Men ifølge Astrid Krag vil det være at udskyde beslutningen, uanset om man venter på en eventuel fremtidig løsning eller laver et overfladedepot på Risø, hvor affaldet er placeret i dag.
»I 2003 vedtog et enigt folketing, at enhver generation skal rydde op efter sig selv, og det er jeg fortsat enig i. Vi skal ikke efterlade det her affaldsproblem til vores børn,« lød det fra Astrid Krag.
Undveg øjenkontakt med borgmester
Lige fra høringens start var det tydeligt, at Astrid Krag ikke så ud til at ændre holdning i sagen.
Struer Kommunes borgmester Niels Viggo Lynghøj forsøgte ellers med et gammel kinesisk ordsprog om, at 'det aldrig er for sent, at vende om, selvom man er gået langt ad den forkerte vej'. Men Astrid Krag så ud til at undvige et forsøg fra borgmesteren på at få øjenkontakt.
Ministeren afviste også beskyldninger om, at kommunerne ikke er blevet inddraget. Hele processen har været lagt åbent frem, og der har været rundvisninger på Risø. Og inden et slutdepot er fundet, vil der være afholdt fire høringer, lød det fra ministeren.
»Kommunerne har haft masser af muligheder for at fremføre deres synspunkter, og det har de så sandelig også gjort,« sagde ministeren før hun forlod salen med undskyldning om en travl kalender og overlod det til kontorchef John Pedersen at svare på yderligere spørgsmål til tilhørernes store ærgelse.
Fik over 50.000 underskrifter mod slutdepot
Inden hun gik, fik hun overrakt kasser med atomkraftadvarsler og 52.214 underskrifter mod et slutdepot. Efter hendes exit tog borgergrupper, borgmestre, folketingspolitikere og ngo'er skiftevis ordet og undtrykte deres utilfredshed med Astrid Krags holdning og snakkede til hende, som om hun stadig var til stede i salen.
I en efterfølgende paneldebat fik flere interessenter luft for deres frustrationer, der blandt andet handlede om, at Geus følger internationale retningslinjer for placering af slutdepoter, hvor et kriterium er, at man ikke skal anbringe det tæt på en storby.
Flere havde nemlig bidt mærke i, at den logik jo må betyde, at det så alligevel er farligt, og man bare ikke vil have det nærmest flest mulige danskere, og det fik borgmester Winni Grosbøll fra Bornholms Kommune til at udbryde.
»Der bor faktisk danskere i hele Danmark.«
En anden bekymring var risikoen for at forurene drikkevandet ved at placere det i et slutdepot under jorden, men til det svarede chefkonsulent i Geus Peter Graversen:
»Vi havde ikke på forhånd besluttet os for at grave det ned. Opgaven lød på at finde det sikrest mulige sted at placere det i Danmark, og vi er altså kommet frem til, at det er mere sikkert - også for drikkevandet - at grave det ned i et godt placeret slutdepot end at opbevare det på Risø.«
Dansk Dekommissionering, der har fået en milliard kroner til at rive kernereaktorerne på Risø ned, er allerede i fuld gang med arbejdet.
