Stålleverandør slår igen: Kyssende bro var fejlprojekteret
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Stålleverandør slår igen: Kyssende bro var fejlprojekteret

I dønningerne efter Pihl & Søns konkurs kæmpes der med næb og kløer om ansvaret for, at københavnernes inderhavnsbro, der for længst skulle have været klar, i stedet står og gaber halvfærdigt inde midt i byen.

Det handler om millioner af kroner og over 400 ton stål, som ingen vil have. Umiddelbart er den spanske stålleverandør brændt inde med hele sin stålleverance og har ikke fået en krone fra Pihl.

Og det handler om anseelse og de alvorlige økonomiske ridser i lakken, som sagen har påført den spanske stålleverandør. Nu går spanske Tadarsa i modoffensiv efter beskyldninger om, at virksomheden har leveret dårlig kvalitet:

»Vi mener, at Pihl & Søns konkurs er blevet brugt som en belejlig undskyldning for at redde dem, der ikke har løst deres opgave ordentligt. Og vi tror, at det er i et forsøg på at skjule sine fejl, at den projekterende nu forsøger at tørre ansvaret af på en stålleverandør, der befinder sig bekvemt langt borte,« siger Justo Acedo, kommerciel direktør for den spanske industrikoncern Grupo Daniel Alonso, der tæller Tadarsa blandt sine otte fabrikker.

Ifølge Justo Acedo ser spillet omkring inderhavnsbroen, aktørerne og deres ansvar sådan ud:

»Tadarsa blev hyret af Pihl & Søn til at levere materialer, især konstruktionsstål og rustfrit stål i kvaliteter, som Københavns Kommunes rådgivende ingeniørfirma har defineret, samt til fremstilling af broen, inklusive dens spor, maling og transport til København. Projekteringen var altså absolut ikke en del af vores opgave, men blev udført af Cowis britiske datterselskab, Flint & Neill, der var direkte ansat af bygherren og derfor eneste ansvarlige for projekteringen,« forklarer han.

»Vi leverer stålentreprisen i nøje overensstemmelse med de projekterede specifikationer. Vi har fulgt de beskrevne tolerancer og fremstillingsmetoder. Alle oplysninger om den enkelte fremstillingsproces blev sendt til Flint & Neill, før processen gik i gang. Og de projekterendes synspunkter er blevet fulgt. Hele processen er blevet kontrolleret, bekræftet og godkendt af bygherrens tilsynsførende på stedet,« fastslår Justo Acedo.

Rådgiver: Ingen fejl i projektmaterialet

I Flint & Neill svarer driftsdirektør Ian Firth på de spanske beskyldninger:

»Der er et juridisk slagsmål i gang, men de tekniske fakta er meget klare: Der er ingen fejl i vores projektmateriale til stålleverancen. Det hele handler om ordentligt håndværk eller ej.«

I Københavns Kommune, som ikke ville modtage stålleverancen med henvisning til såvel kvalitet som overskredet deadline, er kommentaren endnu kortere:

»Det er et spørgsmål mellem Pihl & Søns konkursbo og stålleverandøren,« siger centerchef i kommunens teknik- og miljøforvaltning, Jens Christian Zøfting-Larsen, der for to uger siden begrundede fyringen af Tadarsa sådan her:

»Den stålproduktion, der foregik i Spanien, var jo hverken helt eller halvt færdig, og der var også nogle alvorlige kvalitetsproblemer, som vi påtalte over for Pihl & Søn. Så vi har desværre ikke mulighed for at anvende den allerede producerede stålleverance i færdiggørelsen af broenden.«

Læs også: Dårligt stål, skævheder og forkert projektering: Inderhavnsbro er fyldt med fejl

Konsekvensen af den beslutning er, at den kommende totalentreprenør på Inderhavnsbroen selv kan vælge stålleverandør. Den kontrakt, som kommunen efter planen indgår i starten af 2014 med sin kommende totalentreprenør om at lave Inderhavnsbroen færdig, vil omfatte hele stålleverancen.

Hvis Københavns Kommune kommer ud af det juridiske hundeslagsmål, sådan som juristerne håber, slipper kommunen for at betale for det spanske stål, fordi det var konkursramte Pihl, som havde entreret med Tadarsa.

95 procent af stålet er klar

Tilbage står Tadarsa, der nu er leveringsklar med 95 procent af sin entreprise, ret alene og kan bare henvise til stålkoncernens 60 årige kvalitets-, miljø- og sikkerhedscertificerede stålproduktion til teknologivirksomheder som Siemens, General Eletric, Alstom, Vestas, Tecnicas Reunidas, KBR, Iberdrola, Foster Wheeler, Nato, Volvo, Iveco og en række andre både spanske og internationale virksomheder, som i årevis har haft tillid til koncernen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Man kan bygge et 400m containerskib i Korea næsten kun på grundlag af tegninger fra Danmark. Nogle af målene har større tolerancer end broen, andre har mindre, men til slut får man et værktøj som fungerer nærmest perfekt. Man har nogle folk gående hos producenten for at rette arbejdet til.
Tegninger er i princippet tilstrækkeligt grundlag for konstruktion, ellers er de ufuldstændige.

Hvad siger tegningerne for broen? Hvilke steder er der forskel på tegning, bro og havn?
Hvis bro er anderledes end tegningerne, er det producentens ansvar.
Hvis bro er lig tegning, er det bygherrens ansvar.
Så enkelt burde det være, men er det åbenbart ikke - så hvad er det mere præcist der er diskussion om?

Måske har den ene part lavet 10 store fejl, mens den anden part har lavet 100 små fejl - og så er det noget rod.

  • 8
  • 0

Dette kan være livstruende for den spanske stålproducent. Der er næppe tvivl om, at Pihl gik målrettet efter denne leverandør, fordi prisen var skruet helt i bund i det spanske selskab - den indenlandske spanske efterspørgsel er nærmest ikke-eksisterende.

Det er nu op til advokaterne - og de går som bekendt ikke op i sandheden eller virkeligheden, men efter sandsynliggørelser.

Hvis begge parter kan sandsynliggøre/påvise væsentlige fejl hos modparten, vil det ende med et forlig - med to tabere - skrotværdien vil næppe heller dække omkostningen til advokaterne.

  • 3
  • 0

kunne godt tænke mig at vide mere om disse problemer,
om det gælder rustfrit stål der ruster på pladsen for eksempel,
som når rådgiver bestemmer en ståltype som desværre ikke enger sig til formålet:
så er det hverken rådgiver eller stålleverandørens skyld, de har blot valgt det forkerte.

  • 0
  • 0

Hvis man ser deres hjemme side så har de ingen broreferencer. De er mere specialiseret i trykkedler. Hvordan kan bygherren godkende en underleverendør uden referencer ?

  • 0
  • 0

Ja, der er gået alt for meget "Ekstrablad" i den sag, mere relevante oplysninger savnes.

Man kunne for eksempel lave et interview med den ingeniør der har ledet projektet, frem for bare at angribe et firma, som vi rent faktisk ikke ved om er skyldige, det er jo ikke bevist bare fordi Københavns kommune siger det. Selvfølgelig kan de godt have ret, men jeg syntes ikke vi ser nogle beviser for det.

At dele af projektet er fejlprojekteret, er vel ikke leverandøren af ståls skyld, men kan nærmere lægges tilbage til Københavns kommune i den sidste ende og selvfølgelig den hedengangne Phil.

For mig ser det mere ud som om Københavns Kommune forsøger at løbe fra deres del af ansvaret.

  • 2
  • 0