SSI vil kende antal smittede: Hostende danskere skal teste sig selv
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

SSI vil kende antal smittede: Hostende danskere skal teste sig selv

Mellem små 10.000 og små 100.000 danskere er nu smittet. Illustration: Wikimedia Commons

Mandag har 914 danskere været konstateret smittede med COVID-19, siden sygdommen første gang blev fundet herhjemme. 62 er indlagt, de 10 af dem på en intensiv. Fire er døde.

Men hvor mange danskere, som reelt er syge eller bærere af virussen, ved ingen. Efter at Danmark gik over til en såkaldt afbødningsstrategi, tester man nemlig kun de alvorligt syge.

Resten af os må blive hjemme under dynen som i tilfældet med influenza. Opsøgende smitte- og kontaktopsporing er ikke længere på programmet.

Derfor arbejder Statens Serum Institut (SSI) nu på at skabe et mere dækkende billede af smittegraden blandt danskere, som tager kontakt til deres læge, men som ikke vurderes at behøve hjælp.

Det fortæller Tyra Grove Krause, som er afdelingschef på afdelingen på Infektionsepidemiologi og Forebyggelse på SSI.

»Udbredelsen i samfundet er selvfølgelig interessant, og der er vi ved at sætte systemer op, som vi har med vores influenzaovervågningssystem, hvor nogle praktiserende læger - de såkaldte sentinellæger - tager prøver fra patienter, som møder med influenzalignende symptomer, så vi ved hvad der cirkulerer«, siger hun.

Læger som deltager i sentinelovervågningen er der omkring 120 af på landsplan, og de vil få mulighed for at teste 5-10 patienter hver uger per læge.

Hjemmepodninger skal give et overblik

Med COVID-19 er udfordringen at patienter, som mistænker at de er smittede, absolut ikke må møde op hos lægerne, men skal ringe til dem i stedet.

»Mange af de her patienter med luftvejssymptomer bliver ikke set lige nu hos de praktiserende læger. De bliver visiteret videre til andre«, siger Tyra Grove Krause.

Endnu flere bliver bare anbefalet at tage en panodil og lægge sig under dynen til de har det godt igen.

»Så vi er ved at prøve at sætte systemer op, som er baseret på hjemmetest. Så får en læge i sentinelprogrammet en patient i røret som de vurderer har luftvejsinfektion, men ikke er syg nok til at komme på sygehuset, kan en pårørende gå ned og hente et testkit hos lægen«, siger hun.

Så skal patienten podes i halsen derhjemme, og de pårørende skal gå ned og aflevere prøven igen. Derefter kommer testen komme ind i det almindelige flow af prøver, så man kan få en indikation på, hvor mange som sidder derhjemme og er smittede, forklarer hun.

Patienten får besked om sin status efter et par dage - hastende hospitalsprøver prioriteres forrest.

Tyra Grove Krause vurderer at systemet kan komme i gang hurtigt, sandsynligvis i næste uge.

Frivillig rapportering kan give baggrundstal

Den form for overvågning kan ikke give et sammenhængende billede af hvor mange smittede der er i Danmark.

»Men det vil kunne fortælle noget om, hvor mange af dem som ringer til lægen med luftvejssymptomer, som reelt har COVID-19. Vi vil kunne opgøre en procentandel blandt personer med luftvejssymptomer«, siger hun.

Samtidig er SSI ved at tilpasse et andet system, som bruges til overvågning af influenza. Her indberetter frivillige symptomer ind til det såkaldte "influmeter" hver uge - om de er raske, og hvis ikke, hvilke symptomer de har haft.

Systemet får knap 1000 indrapporteringer om ugen fra over 1500 tilmeldte.

»På den måde kan vi få en baggrundsrate af forskellige luftvejssymptomer. Og så vil vi måske kunne ekstrapolere ved at sammenholde de to systemer og sige noget om, hvor mange som er syge ude i samfundet«, siger Tyra Grove Krause.

»Det er jo egentlig ikke så interessant hvor mange derhjemme, som har luftvejsinfektioner. Men i og med der er iværksat alle de her tiltag vil vi jo gerne følge det i befolkningen«, siger hun.

Samtidig er det relevant at vide, hvor mange som har haft sygdommen og dermed er immune, for at vide hvor stor en effekt det vil have på næste bølge.

»For ordentligt at kunne måle det skal man jo lave sero-epidemiologiske undersøgelser på et tidspunkt (om der er dannet antistoffer med COVID-19, red.), så man kan se hvor mange som har været smittet. Men det findes ikke endnu,« siger afdelingschefen.

Mellem 9000 og 90.000 er smittet

Afdelingschefens slag på tasken er, at der lige nu er mindst 10 gange så mange smittede i danmark som det konstaterede antal og potentielt helt op til faktor 100.

Det giver et sted mellem 9000 og 90.000 smittede danskere lige nu.

En antagelse hidtil har været at antallet af smittede med corona-virussen fordobles hver sjette dag, men det er uklart hvor stor indvirkning den såkaldte "lukning af Danmark" har på det.

Indtil videre er presset på sundhedssystemet ikke stort, men toppen af bølgen er også fortsat omkring seks uger væk - mod midten eller slutningen af april, ifølge eksperter.

Med udgangspunkt i det nuværende pres på sundhedsvæsenet er det derfor svært for SSI at vurdere om vi fortsat er på en stejl smittetryksstigning, eller de forskellige myndighedstioltag har afbøjet den, og der bliver tale om en fladere og længere udvikling.

»Vi kan ikke sige præcis hvor vi er på de der kurver. Men hvis vi kigger på antallet af nye påviste tilfælde siden vi gik over til afbødningsstrategien, er det på nogenlunde samme niveau. Vi ser ikke en stigning i antallet af påviste tilfælde per dag. Og det at antallet af indlagte stiger, er kun udtryk for at man er indlagt et stykke tid. Så det vil hobe sig op. Vi ser ikke en stigning i antallet af nyindlagte,« siger Tyra Grove Krause.

Inkubationstiden på COVID-19 er fem-seks dage, og alvorlig sygdom optræder henad dag seks-syv-otte-ni-dagen.

»Selvfølgelig ved vi også at der er en latenstid på det at være udsat for smitte og syg og til at man bliver indlagt. Så det kan jo hurtigt ændre sig,« siger hun.

2.900 intensivpatienter

Ifølge Sundhedsstyrelsens strategipapir opererer den med et scenarie, hvor 600.000 danskere kan blive smittet i en første bølge.

11.000 af de smittede får ifølge styrelsen behov for sygehusbehandling, og 2.900 patienter forventes at skulle have intensivbehandling.

Ingeniøren har spurgt Sundhedsstyrelsen om, hvor mange af dem, som vil være indlagt samtidig, når der er flest, og hvordan det svarer til antallet af pladser.

Her mener man at have en vurdering af kapaciteten klar i midten af ugen.

En uge gammel italiensk statistik viser, at det her var otte procent af de personer, som var konstateret smittede, som krævede intensivbehandling.

Andre tal tyder på, at intensivpatienter i gennemsnit skal være indlagt i omkring tre uger, hvormed der med Sundhedsstyrelsens forventede antal vil blive brug for en intensivkapacitet på knap 61.000 sengedage i løbet af styrelsens scenarie for forårsbølgen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvorfor laver SSI eller SST ikke en portal hvor symptomatiske borgere selv kam registreres sig med postnummer, alder, første symptom dato etc? Det burde jo hjælpe med et overblik?

  • 9
  • 0

Hvorfor laver SSI eller SST ikke en portal hvor symptomatiske borgere selv kan registreres sig med postnummer, alder, første symptom dato etc? Det burde jo hjælpe med et overblik?

Jo Coronalisten, på samme vis som vi har danskerlisten, og 2 opdateringer dagligt, så det ikke kun er enhvejs information, hvis ikke man selv opdaterer så kontakt, flere og flere især ældre bor alene, kan man ikke opdatere kan der være brug for hjælp.

Det kan blive et problem med følsomme data, så det er nok ikke muligt i praksis.

Ansvarsfordeling så det er klart om coronalisten, egen læge, eller kommunen er ansvarlig for opfølgning.

  • 1
  • 0

Nå, det står jo i artiklen at influmeter opdateres, så er der bare det med antallet af intensiv sengedage jeg ikke får til at passe.

2.900 patienter forventes at skulle have intensivbehandling.

brug for en intensivkapacitet på knap 61.000 sengedage

Hvis de skal have intensiv sengepladser i 3-6 dage, lad os sige 4 dage i snit så bliver det 2.900 x 4 =11.600 intensiv sengedage, resten af tiden skal de vel kun have almindelige sengepladser.

  • 2
  • 1
  • 3
  • 1

Re "Men det vil kunne fortælle noget om, hvor mange af dem som ringer til lægen med luftvejssymptomer"

Jo - fint nok at laegen får data - som regionen får - og som vi borgere så IKKE FÅR - lige som hvor mange senge og syge der er i min region.

... Kunne man....

.. Bruge Facebook... En ny side.. "Jeg er forkølet i region xxx".... Like for ja.... (Ingen ting hvis man er frisk) ... Underopdelt på kommuner.... En ny side hver dag....

Og tele data/ip add. vil kunne opdage hvis en fra Århus prøver at laegge en "like" ind på region Sjaelland..

Er der ikke nogle studerende - der hurtigt kan lave en test.?? .

Evt en Facebook side pr teleselskab, for de ved Jo hvem der betaler regeringen.... Og dermed at data kommer rigtigt ind....?

Tja... Kan egentligt ikke lide Facebook.. Men måske kan den bruges til noget fornuftigt.. 😀

  • 2
  • 6

Så hvis "forårsbølge" perioden er 2 måneder så skal denne prognose bruge 1000 intensivsenge pr dag. Flere når det går hårdest for sig. Og vi har 500 intensivsengepladser i alt i Danmark.

  • 1
  • 1

Gerne en kommentar til mit andet opslag... Er det en bedre ide?? Fordi det kan gå hurtigt og alle har Facebook...

Facebook og andre selskaber i samme kategori er selvfølgelig oplagte fordi at de har mange brugere og er gode til at lave noget der er brugervenligt. Og de har også IT udviklingsmuskler til hurtigt at kunne lave: - Heatmaps, der oversætter GPS data fra telefon + symptomer til risiko for at blive smittet. - Estimere hvor stor en del af den samlede befolkning der har/har været smittet af COVID-19 - De kan let skalere globalt.

Personligt vil jeg dog hellere give mine data til Statens Serum Institut end til Facebook eller lignende selskaber :-) men det kræver selvfølgelig at de kan gribe, bruge og overstætte data til konkrete anbefalinger og beslutninger. Som f.eks. skoler i Ulfborg kan godt åbne nu - skoler på Nørrebro må vente lidt endnu.

  • 2
  • 0

Har jeg haft COVID-19? Er det ikke relevant at finde ud af hvem der har haft virus? og hvordan finder man ud af det? De der er blevet raske igen kan jo sagtens være med til at drive samfundet videre...

  • 6
  • 0

Citat: "Andre tal tyder på, at intensivpatienter i gennemsnit skal være indlagt i omkring tre uger"... Forventet indlæggelse er altså ca. 21 dage. Med et forventet behov på 61.000 dage og 2.900 patienter, kan vi udlede at det er intensivdage (21d/person), der tales om, ikke sengedage, hvor intensivdage kun udgør en mindre del.

  • 1
  • 1

En meget direkte og enkel metode, der kunne implementeres med det samme, ville være at bruge sms afstemning a la melodi grandprix, hvor folk kan sende en sms om dagen (gratis) med en kode, feks "2, 6,7" feks ifølge influmeters skema:

1 Ingen symptomer 2 Feber 3 Kulderystelser 4 Løbende eller stoppet næse 5 Nysen 6 Ondt i halsen 7 hovedpine 8 ... .... osv

  • 3
  • 0

De har vist besluttet at teste det meste af befokningen. Sikkert også derfor de har relativt flere smittede end andre lande. Om de har tænkt sig at følge op med mellemrum, for at følge udviklingen, ved jeg ikke.

  • 0
  • 0

Det lyder underligt i betragtning af at der på nuværende tidspunkt er registreret mindre end 200.000 tilfælde i hele verden. Det kan gerne være at det er store mørketal der spøger og at de 600.000 smittede inkluderer et estimeret mørketallet. Men hvis mørketallet er så stort så er sygdommen betydeligt mindre farlig/dødelig end det man regner med i dag, for der er næppe et tilsvarende stort mørketal af kritisk syge og døde. Lige nu rapporteres der på verdensplan om ca 96.000 aktive sygdomstilfælde hvoraf ca 6.000 er kritiske. Det indbefatter Kina, Italien, Iran, Spanien og Sydkorea som er de fem topscorere på listen over antal smittede. Hvordan det kan oversættes til et behov for 2.900 intensivpladser i Danmark er mig en gåde. Pt har vi omkring 1000 diagnosticerede og omkring 10 personer på intensiv. I dag (eller i går) estimeres at har vi ialt 9.000 smittede eller måske endda 90.000, med stadigt kun omkring 10 på intensiv. Så jeg gætter på at tallet på 2.900 er alt for højt sat, måske helt op til en faktor 10 for højt.

  • 1
  • 0

Helt enig, jeg har haft eleveret hvilepuls fra fredag over weekend, men er nu tilbage på 50. Fruen har skrantet lidt, sønnike er måske lidt forkølet. Når vi om lidt har været hjemme alle tre i mere end 7 dage er det sandsynligt at vi er sluppet eller blevet resistente.

Hvis vi er resistente kan vi snart hjælpe alle mulige steder, som dårlige smittebærere, og om måske fem uger som umulige smittebærere, hvis vi holder god hygiejne?

Må da være interessant for samfundet at vide?

  • 2
  • 0

JA, jeg er helt enig i at det er en stor fordel at vide det, hvis man har haft coronaen. Så vil det efter en passende karantæne (hvor længe????) være muligt at opføre sig normalt igen, uden risiko for at smitte eller blive smittet.

Er der nogen der ved, hvor længe der skal gå fra man føler sig rask, til at man ikke smitter?

  • 3
  • 0

Hvis man vil vide, hvor mange smittede, der er i befolkningen, hvad så med løbende at sende hjemmetests (steril vatpind) inkl. frankeret returkuvert til et antal tilfældigt udtrukne (fx. på CPR) danskere? Nogle tusind tests skulle være nok. Så undgår man selektion bias fra sentinellæge-leddet, og kan umiddelbart gange den fundne smittefrekvens med befolkningens størrelse for at få et estimat af totale antal smittede. Hvis man ikke har testkapacitet lige nu, kan man evt. også gemme prøverne og teste dem senere, når der er overskud til at detaljestudere første sygdomsbølge. Og så er vi klogere på bl.a. effekten af skolelukninger, osv., når anden bølge måske kommer til efteråret.

  • 3
  • 0

Lige nu er der kæmpe stor usikkerhed på hvor mange der er og har været smittet med COVID-19. Det betyder at mange beslutninger med store menneskelige og økonomiske konsekvenser nu og fremadrettet bliver taget på et lidt tyndt grundlag.

Men det behøvede ikke at være sådan! Skat kan finde ud af at indsamle input om vores selvangivelse og NaturTjek kører et Citizens Science projekt hvor de indsamler data om hvilke dyr og planter der findes i DK.

Et relativt simpelt greb kunne være at: - Sende en mail via eboks til alle en gang ugentligt - Fra mailen linkes til en hjemmeside, hvor borgeren skal svare på hvilke influenza symptomer man har haft og ikke har haft den seneste uge. - Mailen sendes forskudt i tid, således at en ny gruppe af mennesker modtager mailen hver dag.

På den måde vil man hele tiden have "fingeren på pulsen" ifht.: - Hvor mange er pt. smittede - Hvor mange har været smittede - Hvordan virker afbøde strategier - skal der strammes mere eller kan der løsnes - Det vil være muligt at lave lokale afbøde strategier alt efter hvordan situationen er lokalt.

  • 3
  • 0

ja , det kunne være yderst intersant at få oplyst , hvis man er rask, hvornår kan man komme tilbage og bidrage igen ? synes også vi mangler nogle tal på hvor mange af de inlagte kommer på intensiv og hvor mange -og hvornår- bliver de udskrevet ?

  • 2
  • 0

Efter min mening vil det være gavnligt at have et nøjere kendskab til udbredelsen på nuværende tidspunkt af hensyn til folks disciplin med at overholde de nuværende tiltag. En stejlt stigende kurve gør større indtryk end en udfladende kurve med en tilknyttet disclaimer. Og i fremtiden vil belønningen i form af en reelt aftagende udbredelseshastighed også vise folk at deres afsagn giver pote.

  • 2
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten