Mandag har 914 danskere været konstateret smittede med COVID-19, siden sygdommen første gang blev fundet herhjemme. 62 er indlagt, de 10 af dem på en intensiv. Fire er døde.
Men hvor mange danskere, som reelt er syge eller bærere af virussen, ved ingen. Efter at Danmark gik over til en såkaldt afbødningsstrategi, tester man nemlig kun de alvorligt syge.
Resten af os må blive hjemme under dynen som i tilfældet med influenza. Opsøgende smitte- og kontaktopsporing er ikke længere på programmet.
Derfor arbejder Statens Serum Institut (SSI) nu på at skabe et mere dækkende billede af smittegraden blandt danskere, som tager kontakt til deres læge, men som ikke vurderes at behøve hjælp.
Det fortæller Tyra Grove Krause, som er afdelingschef på afdelingen på Infektionsepidemiologi og Forebyggelse på SSI.
»Udbredelsen i samfundet er selvfølgelig interessant, og der er vi ved at sætte systemer op, som vi har med vores influenzaovervågningssystem, hvor nogle praktiserende læger - de såkaldte sentinellæger - tager prøver fra patienter, som møder med influenzalignende symptomer, så vi ved hvad der cirkulerer«, siger hun.
Læger som deltager i sentinelovervågningen er der omkring 120 af på landsplan, og de vil få mulighed for at teste 5-10 patienter hver uger per læge.
Hjemmepodninger skal give et overblik
Med COVID-19 er udfordringen at patienter, som mistænker at de er smittede, absolut ikke må møde op hos lægerne, men skal ringe til dem i stedet.
»Mange af de her patienter med luftvejssymptomer bliver ikke set lige nu hos de praktiserende læger. De bliver visiteret videre til andre«, siger Tyra Grove Krause.
Endnu flere bliver bare anbefalet at tage en panodil og lægge sig under dynen til de har det godt igen.
»Så vi er ved at prøve at sætte systemer op, som er baseret på hjemmetest. Så får en læge i sentinelprogrammet en patient i røret som de vurderer har luftvejsinfektion, men ikke er syg nok til at komme på sygehuset, kan en pårørende gå ned og hente et testkit hos lægen«, siger hun.
Så skal patienten podes i halsen derhjemme, og de pårørende skal gå ned og aflevere prøven igen. Derefter kommer testen komme ind i det almindelige flow af prøver, så man kan få en indikation på, hvor mange som sidder derhjemme og er smittede, forklarer hun.
Patienten får besked om sin status efter et par dage - hastende hospitalsprøver prioriteres forrest.
Tyra Grove Krause vurderer at systemet kan komme i gang hurtigt, sandsynligvis i næste uge.
Frivillig rapportering kan give baggrundstal
Den form for overvågning kan ikke give et sammenhængende billede af hvor mange smittede der er i Danmark.
»Men det vil kunne fortælle noget om, hvor mange af dem som ringer til lægen med luftvejssymptomer, som reelt har COVID-19. Vi vil kunne opgøre en procentandel blandt personer med luftvejssymptomer«, siger hun.
Samtidig er SSI ved at tilpasse et andet system, som bruges til overvågning af influenza. Her indberetter frivillige symptomer ind til det såkaldte "influmeter" hver uge - om de er raske, og hvis ikke, hvilke symptomer de har haft.
Systemet får knap 1000 indrapporteringer om ugen fra over 1500 tilmeldte.
»På den måde kan vi få en baggrundsrate af forskellige luftvejssymptomer. Og så vil vi måske kunne ekstrapolere ved at sammenholde de to systemer og sige noget om, hvor mange som er syge ude i samfundet«, siger Tyra Grove Krause.
»Det er jo egentlig ikke så interessant hvor mange derhjemme, som har luftvejsinfektioner. Men i og med der er iværksat alle de her tiltag vil vi jo gerne følge det i befolkningen«, siger hun.
Samtidig er det relevant at vide, hvor mange som har haft sygdommen og dermed er immune, for at vide hvor stor en effekt det vil have på næste bølge.
»For ordentligt at kunne måle det skal man jo lave sero-epidemiologiske undersøgelser på et tidspunkt (om der er dannet antistoffer med COVID-19, red.), så man kan se hvor mange som har været smittet. Men det findes ikke endnu,« siger afdelingschefen.
Mellem 9000 og 90.000 er smittet
Afdelingschefens slag på tasken er, at der lige nu er mindst 10 gange så mange smittede i danmark som det konstaterede antal og potentielt helt op til faktor 100.
Det giver et sted mellem 9000 og 90.000 smittede danskere lige nu.
En antagelse hidtil har været at antallet af smittede med corona-virussen fordobles hver sjette dag, men det er uklart hvor stor indvirkning den såkaldte "lukning af Danmark" har på det.
Indtil videre er presset på sundhedssystemet ikke stort, men toppen af bølgen er også fortsat omkring seks uger væk - mod midten eller slutningen af april, ifølge eksperter.
Med udgangspunkt i det nuværende pres på sundhedsvæsenet er det derfor svært for SSI at vurdere om vi fortsat er på en stejl smittetryksstigning, eller de forskellige myndighedstioltag har afbøjet den, og der bliver tale om en fladere og længere udvikling.
»Vi kan ikke sige præcis hvor vi er på de der kurver. Men hvis vi kigger på antallet af nye påviste tilfælde siden vi gik over til afbødningsstrategien, er det på nogenlunde samme niveau. Vi ser ikke en stigning i antallet af påviste tilfælde per dag. Og det at antallet af indlagte stiger, er kun udtryk for at man er indlagt et stykke tid. Så det vil hobe sig op. Vi ser ikke en stigning i antallet af nyindlagte,« siger Tyra Grove Krause.
Inkubationstiden på COVID-19 er fem-seks dage, og alvorlig sygdom optræder henad dag seks-syv-otte-ni-dagen.
»Selvfølgelig ved vi også at der er en latenstid på det at være udsat for smitte og syg og til at man bliver indlagt. Så det kan jo hurtigt ændre sig,« siger hun.
2.900 intensivpatienter
Ifølge Sundhedsstyrelsens strategipapir opererer den med et scenarie, hvor 600.000 danskere kan blive smittet i en første bølge.
11.000 af de smittede får ifølge styrelsen behov for sygehusbehandling, og 2.900 patienter forventes at skulle have intensivbehandling.
Ingeniøren har spurgt Sundhedsstyrelsen om, hvor mange af dem, som vil være indlagt samtidig, når der er flest, og hvordan det svarer til antallet af pladser.
Her mener man at have en vurdering af kapaciteten klar i midten af ugen.
En uge gammel italiensk statistik viser, at det her var otte procent af de personer, som var konstateret smittede, som krævede intensivbehandling.
Andre tal tyder på, at intensivpatienter i gennemsnit skal være indlagt i omkring tre uger, hvormed der med Sundhedsstyrelsens forventede antal vil blive brug for en intensivkapacitet på knap 61.000 sengedage i løbet af styrelsens scenarie for forårsbølgen.
