For to måneder siden var tre personer smittet med abekopper i Danmark. Nu er tallet over 100, og på verdensplan er næsten 26.000 registreret smittet i 80 lande.
For to måneder siden var det desuden uvist, hvor, hvad og hvornår problemet startede. Det er der begyndt at komme svar på, fortæller overlæge på Statens Serum Institut (SSI) Anders Fomsgaard.
»Vi har flere smittede i Danmark nu, end jeg havde regnet med. Men med analyser af de mange virusprøver i Danmark og udlandet, begynder der også at tegne sig et meget interessante billede, nemlig at problemet ser ud til at være startet i Nigeria allerede i 2017,« siger han.
Hidtil var antagelsen, at abekopperne kun havde cirkuleret i et halvt års tid, efter der i efteråret 2021 blev konstateret to tilfælde af abekopper i henholdsvis Texas og Maryland i USA.
Indrejsende fra Nigeria havde taget smitten med sig, og der blev også konstateret smitte i de homoseksuelle miljøer i Storbritannien efterfølgende. Forskerne regnede med, at smitten til menneske havde været enlig svaler, og at tilpasningen til mennesket først for alvor er sket i de seneste måneder.
Efter granskning af genomerne af det voksende antal smittede i både Danmark og udland begynder et anderledes billede dog at tegne sig.
Sekvenser i genomet peger nemlig på, at de versioner, der cirkulerer i Europa lige nu, stammer fra et større udbrud i Nigeria i 2017, hvor flere hundrede personer blev smittet, og allerede her, blev et af menneskets forsvarsmekanismer mod abekopperne slået ud.
For netop abekopper er flere hundrede personer et ret højt tal, da sygdommen normalt ikke har spredt sig særlig godt blandt mennesker under tidligere mindre udbrud.
Anders Fomsgaard foreslog derfor tidligere på sommeren, at der kunne være tale om, at virus denne gang havde fået held til at snige sig uden om menneskets såkaldte APOBEC3-enzym, som menes at være en del af vores cellers antivirale forsvar.
Måske har et fejlslagent APOBEC3-enzym i en smittet åbnet for en videre mutation i virus, så det herefter har kunnet omgå enzymet i andre. Sommerens nærmere undersøgelser af virus bekræfter i hvert fald, at APOBEC3 nu er udfordret, og at det startede for fem år siden.
»Det interessante er, at vi nu kan se denne adaptation i prøver fra 2018, og at de udbrud, vi ser i Europa nu, har samme genetiske signatur. Så hele grundlaget for bedre smitte af mennesker blev lagt i 2017,« siger han.
Ligesom med andre virus har abekopperne siden spredt sig i flere varianter. Derfor er de to tilfælde, der blev set i hhv. Maryland og Texas sidste år heller ikke ens.
Ifølge Anders Fomsgaard er det primært varianten fra Maryland, som har været gået under radaren, og som vi nu ser sprede sig endemisk i Europa. Det var den, der for alvor begyndte at sprede sig under Pride-festivaller i Sydeuropa i foråret.
Varianten fra Texas var den, der senere spredte sig – også i de homoseksuelle miljøer – i bl.a. UK efterfølgende, men kan ved tæt kropskontakt naturligvis smitte til andre miljøer også.
De to varianter vurderes ikke som værende nævneværdigt forskellige i sygdoms- eller smittebillede, men at kunne skelne har alligevel stor betydning for smitteopsporing og de videre undersøgelser af virussens smitteevne og dermed fremtidsudsigterne.
»Og det er vigtigt, at vi har fået et sådant genetisk overblik allerede nu, hvor der er så forholdsvis få smittede. Hvis spredningen fortsat sker så hurtigt, som vi ser nu med en fordobling cirka hver anden uge, kan billedet blive mudret i løbet af ganske få uger til måneder,« siger Anders Fomsgaard, som derfor er i fuld sving med at udarbejde og opskalere nye metoder og protokoller til at holde styr på virussen.
Det er nemlig en anderledes sag at undersøge abekopper genetisk frem for SARS-CoV-2, som er en lille RNA-virus med ca. 30.000 baser. Abekopperne er en stor DNA-virus, som indeholder hele 200.000 basepar.
Ud over at der derfor er meget at undersøge, er det derfor også en udfordring at indhente helskindede lange sekvenser i prøverne, som typisk er små prøver fra mundhule, anus eller selve blærerne med relativt få virus i. Endelig kan sekventeringsmetoderne, som endnu ikke er standardiserede, variere landene imellem kvalitetsmæssigt, hvilket gør det svært at opnå et helt klart billede.
»Det pusler vi med nu, så vi konkluderer stadigvæk med et vist forbehold,« siger overlægen.
Heldigvis er der tale om en DNA-virus, der som udgangspunkt er mere stabile, fordi de to DNA-strenge kan holde hinanden i skak og rette eventuelle fejl i replikationen. Dermed muterer den ikke særlig hurtigt, og det er SSI’s håb til, at den kan inddæmmes.
»Men det kan også være, at vi må leve med, at den også bliver endemisk her i Europa. Hvis alle i de mest udsatte miljøer med mange seksualkontakter blev vaccineret og passede meget på i to-fire uger, kunne det være, at den var væk, men sådan er virkeligheden jo desværre ikke, og mørketallet er måske stort,« lyder det fra Anders Fomsgaard.
WHO har meldt ud, at abekopper nu har status som en global sundhedskrise og anbefaler bl.a. stor fokus på diagnosticering og overvågning for at hindre eller begrænse spredningen.
Den danske sundhedsstyrelse har bl.a. budt ind med tilbud om vaccination af nærkontakter til smittede og vurderer aktuelt, om flere grupper skal og kan tilbydes forebyggende vaccination, hvilket bl.a. foreningen LGBT+ har bifaldet.
