SSI gensekventerer dansk abekoppetilfælde: 'Det er en ordentlig fætter'

Illustration: Wikipedia

Abekoppe-virussen, der nu er ankommet til Danmark, burde ikke skabe bekymring blandt danskerne. Det har været budskabet fra Sundhedsstyrelsen indtil videre.

Men vores viden om abekopper er hullet og gammel. Og virus kan vise sig at være utilregnelig, så SSI har nu kastet sig ud i arbejdet med at helgenomsekventere virus fra det danske tilfælde, der kom til landet via en rejse fra Spanien.

»Det er jo en ordentlig fætter med omkring 200.000 basepar, eller syv gange Sars-CoV-2,« fortæller overlæge på SSI Anders Fomsgaard.

»Vi giver den max opmærksomhed. Der er jo tale om en potentielt dødelig sygdom, som har udviklet sig meget på blot en uge fra nogle få tilfælde til over 80 fordelt over mange lande samtidig,« siger han.

De første tilfælde uden for Afrika ved dette udbrud blev spottet i Storbritannien i begyndelsen af måneden fra bl.a. en rejsende fra Nigeria, og siden har flere lande i Europa haft enkelte smittede.

Når abekopperne har vundet så stor opmærksomhed i forhold til andre infektionssygdomme i øjeblikket, skyldes det ifølge Anders Fomsgaard flere ting.

Læs også: Ny undervariant af Omikron spurter frem - volder SSI kvaler i laboratoriet

Først og fremmest er det første gang, abekopperne har bevæget sig så langt mod nord, og vi har ikke tidligere set dem hos mennesker i Danmark.

For det andet har de fleste mennesker under et par og fyrre år ingen immunitet over for abekopperne, da den ellers krydsimmunitetsgivende koppevaccine ikke er blevet givet i over 40 år. De almindelige kopper har nemlig stort set været udryddet siden 1980.

»Den minder jo om de oprindelige kopper, dog mildere. Derfor har den potentiale til at overtage den niche, som kopperne i sin tid havde, nu hvor man ikke længere vaccinerer,« siger Anders Fomsgaard.

På den positive side har det vist sig, at det er den vestafrikanske abekoppevariant, der florerer i Europa, og den er langt mindre dødelig end den centralafrikanske. Den vestafrikanske vurderes ’kun’ at have en dødelighed på 1-4 procent, mens den centralafrikanske traditionelt ligger på over 12 procent i Afrika.

Det har dog været meldt ud, at man ikke skal frygte sygdommen så meget i Danmark, da vores sundhed og sundhedssystem er i form til at klare udbrud, som typisk byder på feber og irriterede blærer, som vi kender det fra skoldkopper.

Læs også: Corona-varianter er i stigende grad begyndt at udveksle gener: 'Lidt af en gyser'

Et element af utilregnelighed

Men som med alle andre oversete, eksotiske virus i pludselig vækst, som Anders Fomsgaard kalder det, skal man altid gå ud fra, at der er et element af utilregnelighed.

I tilfældet med abekopper er der tale om en zoonose, der i sin tid er sprunget fra afrikanske dyr til mennesker, men også løbende har smittet andre dyr.

Alene af den grund er det ikke nemt at forudsige, om virussen på vej gennem f.eks. en rotte eller et pelsdyr vil have udviklet sig genetisk, fortæller han videre.

F.eks. vil SSI gerne undersøge, om nogle af generne i virus kan være ændret af det såkaldte APOBEC3-enzym, der menes at være en del af vores antivirale forsvar. Er virussens gener ændret, kan det være vigtig viden til at kaste lys over, om det bringer ændringer i sygdomsgraden med sig.

»Virustypen har været sekventeret før, men det er en del år siden, og selv om der er tale om en DNA-virus, der ikke muterer på samme niveau som en RNA-virus à la coronavirus, så ved vi jo ikke, om der alligevel er sket noget, og om den har potentiale til at opføre sig anderledes her end i Afrika,« siger han.

Læs også: Seneste Omikron-variant har forpurret sygehusbehandling med antistoffer

Skulle vurderingen blive, at det kan være en god idé at vaccinere sårbare grupper som børn og gravide, regner han dog med, at virussen næppe har ændret sig så meget, at den gængse koppevaccine ikke længere vil virke. Heller ikke, selv om det er over 40 år siden, vi sidst vaccinerede mod kopper i Danmark.

»Vi har et lager af koppevacciner, som vi forventer, vi ville kunne bruge. De skal måske godkendes igen, da de har ligget urørt i mere end 40 år, men vi har testet styrken af den, og den holder fortsat,« siger Anders Fomsgaard og understreger, at der dog også findes nyere vacciner.

Sundhedsstyrelsen udsendte fredag et sæt retningslinjer for håndtering af abekopper, hvori de pointerer, at virussen kun smitter ved meget tæt kontakt, og først når symptomerne såsom feber eller udvikling af blærer er gået i gang.

På den måde adskiller abekopper sig fra f.eks. skoldkopper og covid-19, som kan smitte, før udbruddet bliver synligt, og behandling vil typisk handle om at holde sårene efter blærerne rene for infektion.

Foruden vacciner, også nyere af slagsen, findes der antiviral medicin, der dog endnu ikke er godkendt i Danmark.

Emner : Vira
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er dejligt at vi stadigvæk er et land hvor nogen med forstand på hvad de laver tager sådan noget alvorligt og arbejder med det.

Jeg selv blev ret bekymret over Afteshowet på DR hvor de meget præcist kørte det samme script som med Corona: “Det kommer ikke rigtigt hertil”, “Hvis det gør er der ikke så mange der bliver syge”, “Den er i hvert fald ikke luftbåren” og “De der alligevel bliver smittede, dem er der noget i vejen med eller de gør noget forkert”.

Det er jo klart at noget er blevet anderledes, ellers ville sygdommen have været her tidligere. Måske er det ikke “den gode gamle abevirus vi alle kender fra lærebøgerne”! Eller måske er det ingenting. Nogen finder ud af det så vi ikke skal stresse over det.

Det er i øvrigt imponerende at en vaccine kan sidde i en ampul og holde i 40 år.

  • 11
  • 2

U.K. har officielt været polio frit siden 2003, men spildevanssprøver fra flere dele af London viser citat: genetically-linked samples has been identified repeatedly over several months.

https://www.cnbc.com/2022/06/22/ukhsa-dete...

Det vi ser nu er genetisk linked, altså ikke enkeltstående tilfælde af nyligt vaccinerede på gennemrejse, men at virus nu spredes i befolkningen.

  • 2
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten