Spydkasteren får ekstra kraft med en "atlatl"
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Spydkasteren får ekstra kraft med en "atlatl"

Med et kaste-bræt kan man slynge en pil eller et spyd afsted med mere end 120 km i timen og mere end 200 meter bort. En amerikansk forsker med øje for gammel teknologi har opstillet en matematisk model, der beskriver den såkaldte »atlatl«. Det er et mexikansk ord, der betyder »spydkaster«, men kastebrættet har været anvendt af jægere i mange egne af verden. Australiens aboriginals kalder den »woomera«.

En atlatl er typisk 30-100 cm lang og minder nærmest om en stor hæklenål. Den kan være af træ, ben, horn, m.m. Spydet eller pilen, der skal slynges afsted, hviler med sin bagende i »nålens« hæklekrog. Pilen holdes med tommel og pegefinger, mens atlatlen holdes med de tre andre fingre. Armen slynges fremad, og atlatlen gives et »svirp« ved vip af håndleddet. Pilens starthastighed når ofte op på mere end 120 km/hr, og rækkevidden når op over 200 meter.

Spanierne blev overraskede over kraften

Da spanierne kom til Sydamerika, mødtes de af krigere, der med atlatl slyngede spyd imod dem med så stor kraft, at spydet kunne gennembore en rustning. Med spyddets modhager hængende fast i kroppen, forblødte de inden i jernpanseret. En mand uden rustning kunne rammes af dræbende skud fra 100 meters afstand.

Det hævdes på websiden om atlatl hos Minnesota State University, der også fortæller, at den kom i brug på et tidspunkt for 20.000 til 40.000 år siden. Man mener, at dens efektivitet var stærkt medvirkende til, at jægerne i Nordamerika kunne udrydde den uldhårede mammut.

Brugen gik tilbage, da man for et par tusinde år siden opfandt kraftige buer til afskydning af pile. Nu til dags findes den i en (meget) tillempet version i form af boldkasteren »Chuckit«, som er 66 cm lang og af plast, og som holder en tennisbold, som man så kan slynge 30-40 meter bort til glæde for hundene i parken.

Richard Baugh i Californien er entusiast, når det gælder fortidens teknologi, og han satte sig for at finde ud af, hvilken betydning længden og vægten af atlatl og af pilen har på hastigheden. Han ville også finde ud af, om elasticitet er en vigtig parameter, og endelig ville han vide om de sten, atlatlen undertiden er udstyret med, kun har dekorativ betydning. Derfor optog han videofilm af en atlatl-kaster.

Der findes ligefrem et selskab for atlatl-entusiaster, World Atlatl Association, som afholder turneringer, m.m. Så det var ikke svært at finde en øvet person.

Digitaliseret video afslører atlatl's hemmelighed

Efter digitalisering af video-optagelserne opstillede Baugh en matematisk model for kastet. Han fandt, at den optimale atlatl-længde ligger omkring 40 cm, og at en elastisk atlatl kan øge hastigheden med omkring 15 procent.

Det sker, fordi man under slyngningen oparbejder en bøjning af atlatl-skaftet, og denne energi udløses så, når armen standser sit sving, og pilen slynges afsted.

Baugh fandt også, at anbringelse af vægte på atlatlen ikke har nævneværdig effekt. Men det skyldes måske, at han i sin model kun har vægt fleksibelt skaft. Andre mener i hvert fald, at stenens vægt og placering påvirker, hvor meget atlatlen bøjes. De mener også, at man med en nøje placering af stenen kan dæmpe den susende, svirpende lyd, der udsendes, når pilen sendes afsted. Hvis man er jæger, er det fikst at være så lydløs som muligt.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først