Sprøjtegift i 99 procent af danske børns urin
Danske børn har flere rester af sprøjtegifte, som kan hæmme udviklingen af deres færdigheder, end amerikanske børn. Sprøjtegiftene stammer fra frugt og grønt.
»Der er meget solid dokumentation for, at børnenes hjerner påvirkes, når mødrene har været udsat for stoffer fra den her gruppe af insektmidler,« siger professor i miljømedicin Philippe Grandjean, som er tilknyttet både Harvard University og Syddansk Universitet, til Politiken.
Især sprøjtemidlerne organofosfater hæmmer børns udvikling allerede i fosterstadiet. Flere af insektmidlerne i giftgruppen, som er designet til at påvirke insekthjerner, er allerede ulovlige. Men andre er helt lovlige, på trods af at de virker på samme måde som de ulovlige søsterprodukter. De er bare ikke blevet undersøgt endnu.
»Flere studier i USA har vist, at man kan se milde forringelser i 7-årige børns evner, hvis deres mødre har haft et højt indhold af organofosfater under graviditeten«, siger Virginia Rauh som leder Columbia Universitys afdeling for børns sundhed, til Politiken.
Sprøjtegift nedsætter IQ
Virginia Rauh har selv foretaget en undersøgelse af virkningen for giften chlorpyrifos. Det viser sig, at børn, som har et højt indhold af sprøjterester som foster, gennemsnitlig har ringere motoriske evner som 3-årige og lavere IQ som 7-årige.
»Det er ikke sådan, at børnene bliver retarderede, men resultaterne tyder på, at de mister 3 til 5 point i intelligensmålingerne sammenlignet med børn, hvis mødre ikke havde højt indhold af stoffet i urinen,« siger Virginia Rauh ifølge Politken.
I Danmark er chlorpyrifos forbudt, men fordi danskerne køber udenlandsk frugt og grønt, kommer stofferne alligevel op i indkøbskurven. Fødevarestyrelsens kontrolrapport fra 2011 viser 137 fund af chlorpyrifos ud af de 2.300 kontrolprøver.
»Mit råd er, at alle, men især gravide, virkelig skal være forsigtige og vaske frugt og grønt godt for at fjerne sprøjterester. Når det gælder jordbær og andre typer grønt, som er svære at vaske rene, er det en god idé at købe økologiske varer,« siger Virginia Rauh til Politiken.
Høj hyppighed af sprøjtegift i danske børn
Et forskningsprojekt fra Syddansk Universitet i Odense viser, at mange danske børn har rester af de skadelige stoffer i deres urin. Lektor i miljømedicin Helle Raun Andersen har i 2008 undersøgt 174 danske børn, og 99 procent af børnene havde rester af organofosfater i deres urin.
»De danske børns samlede niveau er højere end niveauet hos amerikanske børn i de målinger, som foretages hvert andet år i USA. Det bekymrer os, fordi de her stoffer er nervegifte, og vi er bange for, at de kan lave ravage, især når det gælder gravide kvinder og mindre børn«, siger Helle Raun Andersen til Politiken.
Siden 2008 er en række organofosfater blevet forbudt i Danmark og EU, og det kan have bragt mængden af sprøjterester i børnenes hverdag ned, påpeger Fødevarestyrelsen.
Dokumentation
- emailE-mail
- linkKopier link

Fortsæt din læsning
- Sortér efter chevron_right
- Trådet debat
"at man altså ikke sikrer sig mod pesticider i frugt og grønt blot ved at købe økologisk" og "vil man føle sig sikker så køb dansk - økologisk eller ikke økologisk". Altså, bare det er dansk så glem økologien. Vrøvl. En nyere stikprøve sætter tingene på plads - konventionel udenlands frugt, sprøjterester i 84 % / konventionel dansk frugt, sprøjterester i 46 % / økologisk udenlandsk frugt, sprøjterester i 16 % / økologisk dansk frugt, sprøjterester i 3 %. De nævnte 3 % menes at stamme fra luftbåren konventionelt brug. Billedet bekræftes i mange andre stikprøver, og sikkerhed listes derfor:
- dansk økologi
- udenlandsk økologi
- dansk uøkologi
- udenlandsk uøkologi
https://www.food.dtu.dk/Publikationer/Foedevaresikkerhed/Kemiske_forureninger/PesticidresterSer man på DTU Fødevareinstituttets prøveresultater, så fremgår det af de seneste to år, at man altså ikke sikrer sig mod pesticider i frugt og grønt blot ved at købe økologisk, som Virginia Rauh ellers siger til Politiken. I 2012 blev der fundet pesticider i økologisk salat fra Danmark og i økologiske rugkerner fra Estland. I år er der fundet pesticider i økologiske bananer fra den Dominikanske Republik og økologisk the fra Tyskland. Vil man føle sig sikker på sine fødevarer så køb dansk - økologisk eller ikke økologisk.
Jo Søren, kan bekæmpelse ske mekanisk effektivt, er kemisk bekæmpelse overflødig. De små bæster er jo også vidt udbredt på dyr, fandt i øvrigt små lopper der levede på en stor katteloppe for nylig.
Peter, det du påvirker huden med er alt andet lige af beskeden sunhedseffekt i modsætning hvad du indtager spiseligt, det er min pointe. Huden kan klare store giftmængder, spiseligt er tolerancen forfærdelig mange gange mindre. Men indvordes/udvordes gift burde kun accepteres som en undtagelsesageren, og ikke som et almindeliggjort grundlag for fødevareproduktion. Udfasningen begynder med sindets erkendelse af naturens uovertrufne økologiens egenskaber, og slutter fysisk ved at realisere denne sindets erkendelse.
Iflg. Fødevarestyrelsen 2011, er der pesticidrester i 3,6 procent af de ”økologiske” fødevarer, mens der i danske konventionelle fødevarer ”kun” er en overskridelse af grænseværdien for pesticidrester i 1 % af prøverne i grøntsager. Og ingen overskridelser i danskproduceret frugt og kornafgrøder. Til sammenligning blev der i et parti tørrede økologiske bønner fra Uganda fundet indhold af malathion (organofosfat) på 0,04 mg/kg. Grænseværdien er 0,02 mg/kg.
Der er jo Peder Wirstad som har taget initiativ til at vedlægge ovenstående åbne brev fra Bæredygtigt Landbrug. Der burde borge for kvaliteten. Men bemærk at:
Lundsten refererer til alle økologiske fødevarer - altså både danske og udenlandske og fremhæver specielt en enkelt prøve fra Uganda som en grov overskridelse. Men ifølge samme kilde er der ingen dansk producerede økologiske fødevarer der overskrider grænseværdierne. Der står sammenfattende (side 8: https://www.foedevarestyrelsen.dk/Publikationer/Alle%20publikationer/2012002.pdf): "Samlet set blev der fundet pesticidrester i 8 ud af 222 økologiske prøver svarende til 3,6 %. Fem af prøverne vurderedes ikke at være i overensstemmelse med økologireglerne. Disse fem prøver var alle af udenlandsk oprindelse. Der blev udtaget 77 af prøver fra danske økologiske produkter, og kun 1 af disse prøver havde restindhold af pesticider. Det blev vurderet, at der i dette tilfælde ikke var tale om en overtrædelse af økologireglerne."
Lundsten sammenligner dette med prøver fra produkter produceret på konventionel vis, dvs med anvendelse af pesticider. Men nu refererer han kun til dansk producerede produkter og hans tal repræsenterer nu kun OVERSKRIDELSER af grænseværdierne.
Manipulation? Hvad andet kan man vente fra godsejerlobbyen "Bæredygtigt Landbrug". Men fra Peder! Jeg er rystet.
De plejeprodukter vi anvender bør/skal da også være skånsomme mod naturen. Specifikt for os er jo at disse normalt ikke indtages indvortes (som fødevarerne - "Du er hvad du spiser"), så sundhedsskader er umiddelbart ikke det store problem.
Problemet er blot det, at organofosfater optages gennem hud og slimhinder!!!
Det er muligvis en god ide at "kvæle" lusene med silikonolie som foreslået, men det kræver nok lidt mere omhu og flere behandlinger. - Spørgsmålet var dog her, hvorfra det kom i urinen hos børn i 2008
De plejeprodukter vi anvender bør/skal da også være skånsomme mod naturen. Specifikt for os er jo at disse normalt ikke indtages indvortes (som fødevarerne - "Du er hvad du spiser"), så sundhedsskader er umiddelbart ikke det store problem.
De plejeprodukter vi anvender bør/skal da også være skånsomme mod naturen.
Lus bekæmpes effektivt med en tættekam. Det tager ca. 14 dage, man reder håret hver dag og fjerne lusene inden de når at lægge æg. Når alle æg er klækket er problemet løst - til næste gang. Processen bør koordineres med andre forældre.
Kemiske midler er i min erfaring virkningsløse og desuden noget svineri som her dokumenteret.
- mener sig forfulgt - nae det er brugets mere eller især mindre uøkologiske ageren som falder flere og flere for brystet. Men bruget anderkendes dog som hovedkilden til fødevarer, tallene behøver ingen kommentar - økologisalget ligger kun på en 5%. Tallene dækker sikkert over økonomi, der er grænser for hvad vi spenderer på madkvalitet - uvidende om at man kan leve fedt og godt af økologi, for en mindre merpris, der såre handler om at bryde gamle vaner op. Og konventionellen kan bestemt producere kvalitet - især de brug der nærmer sig økologisk ageren.
99% er en gennemslagskraftig størrelse der vækker opsigt. Nuvel, i en prøverunde (2011) fandtes giftrester:
- 74% i udenlands uøkologisk frugt
- 47 % i dansk uøkologisk frugt
- 3% i dansk økologisk frugt De 3% burde snarere være nær de 0%: Man mente at giften overvejende havde en luftbåren konventionel oprindelse. Sådanne prøverunder dækker over fund af meget små giftrester spredt over store prøvemængder, der ikke konkret giver anledning til bekymring, bekymringen går på kommende (altså potentielle) giftskaders omfang - går giftproblemet af sig selv bort? hvad er de biologiske langtidsvirkninger af små giftdoser? Vi kender kun det omvendte, påvirkning af store (korttids) giftpåvirkninger, og de er i alt fald dramatiske. En ting er sikkert, ageres der økologisk er potentialet minimalt - beviset er biologiens økologiske overlevelse på jorden i 3,8 mia. år.
@Peder Du glemte vist lige link til kilden:https://www.baeredygtigtlandbrug.dk/nyheder/2013/05/sproejtefri-randzoner-mod-lus-hos-boern.aspx
@Peder
Du glemte vist lige link til kilden:
Tak Jan!
Da burde vi også have den morsomme overskrift med ;-)
Kære Mette Gjerskov. Endnu en gang er du for tidligt ude med dine påstande. Hvis du, som det er kutyme blandt dine ministerkolleger, lige lader data undersøge inden du fremkommer med sådanne påstande, ville det spare dig for en endnu en konfrontation med det erhverv, du er minister for.
Organofosfater bruges ikke længere i landbruget. I dag bruger vi langt mere selektive og mindre giftige insekticider. De såkaldte pyrethoider, udviklet på baggrund af det naturlige stof pyrethrum, har for længst overtaget organofosfaternes rolle som insektmiddel i landbrug, gartnerier - hus og have.
Derimod anvendes organofosfater i stor stil til bekæmpelse af hovedlus hos børn. Specielt malathion anvendes som et effektivt middel.
Nu er det jo ikke første gang, at det kniber med fakta i dine udmeldinger. Effekten af randzonerne, som du stadig påstår vil fjerne 2.550 tons kvælstof. De 100 lukkede vandboringer, som du påstod at landbrugets ”sprøjtegifte” årligt var skyld i. Og påstanden om at landmændene hælder gift og gylle i vandløbene, der slår fiskene ihjel.
Du udtaler, at hvis man skal undgå sprøjtegift i maden, skal man købe økologisk. Iflg. Fødevarestyrelsen 2011, er der pesticidrester i 3,6 procent af de ”økologiske” fødevarer, mens der i danske konventionelle fødevarer ”kun” er en overskridelse af grænseværdien for pesticidrester i 1 % af prøverne i grøntsager. Og ingen overskridelser i danskproduceret frugt og kornafgrøder. Til sammenligning blev der i et parti tørrede økologiske bønner fra Uganda fundet indhold af malathion (organofosfat) på 0,04 mg/kg. Grænseværdien er 0,02 mg/kg.
Alle kan komme uheldigt af sted med en uovervejet udtalelse. Hvis det sker gentagne gange, er der tale om en tendens. I dit tilfælde er der tale om så mange eksempler, som der må være tale om en bevidst vildledning, med det formål at sætte det erhverv, som du er minister for, i et uheldigt lys på en forkert baggrund.
Jeg kender din forkærlighed for økologi. Det er fint med mig. Jeg deler ikke din holdning, men det giver mig ikke anledning eller lov til at tale nedladende om eller til at lyve om økologer eller folk, der sympatiserer med den økologiske tankegang. Vi har erfaring for at debattere på fakta og holdninger i Danmark. Jeg vil høfligt anbefale ministeren at komme tilbage på dette spor. Det er uværdigt for en minister at bruge den slags ufine midler til at opnå sine personlige mål.
Af Vagn Lundsteen, direktør Bæredygtigt Landbrug
Må man ikke tisse i haven mere?
Jeg vil gøre mig klog på om de påviste koncentrationer, hvad de så end måtte være, er skadelige.
Men det, at stofferne er forbudte Danmark og stammer fra importeret frugt burde give anledning til eftertanke. Bananer kan vi selvfølgelig ikke dyrke, men hvorfor er det lige at vi importerer æbler, pærer, bær osv?
Var det ikke en ide at gøre højere grad af selvforsyning til en politisk priorietet? Jeg mener, det at kunne regulere og overvåge fødevareforsyningen er da ret afgørende for folkesundenen for ikke at tale om det strategiske aspekt.
Man hører af og til naturfantaster agitere for at man skal lukke dansk landbrug ned og bare importere varene. Det kan jo ikke betale sig, siger de, og det fylder i landskabet.
Jeg håber de læser med.
vi skal 20 linier ned før ordet "udenlandsk" dukker op.....
alle ved at der sjældent læses mere end 10 linjer på nettet....
allerede to liner ned kunne man til sætningen "Sprøjtegiftene stammer fra frugt og grønt" have tilføjet " fra udlandet"!!
VHB!
...det er nu vist forældet at bruge pesticider til lusebekæmpelse. Vu har flere gange brugt dette som er langt "sundere" for mennesker:https://www.linicin.dk/behandling-af-lus/linicin-15-min-solution/
Du har helt ret, der er ikke nævnt noget om landbruget i denne artikel, jeg har blandet det sammen med noget jeg lige havde læst på BT eller EB.
Eller nøjes med at læse hvad politiken skriver, der jo henvises til. :-)
@Michael.
Du har helt ret, der er ikke nævnt noget om landbruget i denne artikel, jeg har blandet det sammen med noget jeg lige havde læst på BT eller EB.
Kan du ikke lige citerer hvor artiklen giver "Dansk landbrug" skylden eller i det hele taget angriber dem? Der imod fremgår det klart at det er importeret frugt og grønt og at de pågældende stoffer direkte er ulovlige at anvende i Danmark.I artiklen bliver til sprøjtegifte, der stammer fra frugt og grønt, og skyldes landbruget.
Uanset om det kan komme fra frugt og grønt eller ej, er det ikke det danske landbrug, der er synderen, hovedparten af frugt og grønt i Danmark importeres fra udlandet.
CITAT: "I Danmark er chlorpyrifos forbudt, men fordi danskerne køber udenlandsk frugt og grønt, kommer stofferne alligevel op i indkøbskurven. Fødevarestyrelsens kontrolrapport fra 2011 viser 137 fund af chlorpyrifos ud af de 2.300 kontrolprøver."
Artiklen handler om organofosfater.
Disse findes bl.a. i de midler, der i dag anvendes på børn for at udrydde skadedyr. Fra MCS-Danmarks hjemmeside: Malathion bruges mod menneskers hovedlus, mens diazinon bruges mod hunde- og kattelopper. (1,2). Fra giftlinien kan man se at organofosfater kan optages gennem hud og slimhinder. Så at påfører dette på hår og hovedbund er nok en rigtig dårlig ide. Mon ikke hovedparten at de fundne organofosfater netop hos børn kommer herfra, den evige kamp mod lus! I artiklen bliver til sprøjtegifte, der stammer fra frugt og grønt, og skyldes landbruget. Uanset om det kan komme fra frugt og grønt eller ej, er det ikke det danske landbrug, der er synderen, hovedparten af frugt og grønt i Danmark importeres fra udlandet.
Hvis elektricitet er billig kan hver familie selv dyrke sin mad i lukkede systemer og dermed have ansvaret for egen sundhed.Det kræver ikke et stort areal per næse. Det nuværende system er en dødsfælde og løser sig selv på en lidt ulækker måde. Når der er mindre end en halv milliard tilbage er problemet håndteerligt uden billig energi og kemi.Bevar frilandsmuseet Modstand mod KK er enten kemifremmende eller menneskefjendsk.
Hvad vil du gøre, når analysemetoderne om nogle år er blevet 10 gange mere følsomme, så vi kan se alle mulige farlige stoffer i vores vand og urin og fødevarer.
I følge artiklen er der konstateret statistisk sammenfald mellem intelligens og eksponering af børnene. Hvad vil du mere? det er ikke teori, men åbnlyse observationer af eksponering og mental udvikling. Eksponeringen bliver ikke udlagt som farlig fordi den kan måles men fordi der er konstateret sammenfald mellem optagelse i kroppen og mental udvikling.
På den bagrund mener at dit forsøg på at nedgøre problemet er usagligt spin til fordel for den forurenende industri. Hvorfor ved jeg ikke men måske fordi du er ingeniør.
Jeg synes Svend Ferdinandsen og andre med lignende synspunkter skulle læse den dokumentation om chlorpyrifos, jeg henviste til ovenfor. Der er i øvrigt forskel på om forureningerne findes i blod og urin end blot i miljøet. Når det findes i urinen, er det blevet optaget i kroppen og har haft en uønsket påvirkning af organismen - i det mindste på stofskifte processer. Om dette vil resultere i sygdom på kortere eller længere sigt afhænger af mange og til dels individuelle faktorer.
Søren Fosberg. Jeg vil ikke nedgøre "problemet", men efterlyser blot nogle forhold til at vurdere det. Hvad vil du gøre, når analysemetoderne om nogle år er blevet 10 gange mere følsomme, så vi kan se alle mulige farlige stoffer i vores vand og urin og fødevarer. Det virker af og til som om vi ikke har vænnet os til, at vi nu kan måle selv meget så koncentrationer af hvad som helst, og derefter bliver det udråbt til noget farligt. Somme tider med rette, sommetider unødigt.
Det virkser som om Fødevarestyrelsen bruger ressourcerne helt forkert, når de forkuserer på hestekød i stedet for at checke frugt og grønt for disse "plantebeskyttelsesmidler".
Det gøres der skam også, især importerede fødevarer:
https://www.foedevarestyrelsen.dk/Publikationer/Alle%20publikationer/2011002.pdf
DTU har også lidt om det:
Jeg kender ikke til kommentatorenes viden på området og hvad uenighed går på. Selv har jeg arbejdet ihærdigt inden for standadisering og EU lovgivningen på at gøre frugttræes sprøjtning mere optimalt med bedre fordeling af sprøjtevæske i frugttræer. MRL kan og bør være lavere. EU skal påvirkes for at ændre på syderuropas krav om højre MRL. Lige nu er DK ved at udforme krav til frugttræs sprøjter når de skal synes. Her bliver der ikke fokuseret på god væskefordeling. Hvem vil hjælpe?
NGO'en Pesticide Action Network har i april 2013 udarbejdet en omfattende dokumentation om chlorpyrifos, som de mener er en global persistent organic pollutant, som bør optages på forbudslisten i Stockholm Konventionen. Se fx www.panap.net
Een ting er at disse stoffer er fundet, men der står intet om mængderne, kun om at stofferne er meget skadelige. For ti år siden var børnene sikkert sunde, for da kunne man ikke måle det.
Det ville være godt med nogle ppm for det målte, og nogle ppm for de observerede skader.
Man er heller ikke klar over hvad forholdet er mellem mængde og effekt, men man kan konstatere sammenhæng mellem optagelse i kroppen (måling af indhold i urin) og udviklingen af hjernen. Er det ikke nok?
Nu er du nok ikke gravid Svend, men hvis du var, ville du så ignorere risikoen for skader på det ufødte barn og bare guffe løs af den pesticidforurenede mad. Næppe (man ved dog aldrig med dig). Men du er ikke gravid og du klister dig som sædvanlig op af det synspunkt at vi som borgere ydmygt skal bære risikoen ved den sakrosankte industris primitive metoder som bl.a. indebærer at at proppe gift i maden for at hæve profitten. Du føler nok at det er en god og ingeniørmæssig tilgang til det problem. Man bider jo ikke den hånd der fodrer en og rigtige ingeniører generer ikke industrien, men logrer ydmygt.
Man skulle tro du selv har fået for meget pesticid.
Een ting er at disse stoffer er fundet, men der står intet om mængderne, kun om at stofferne er meget skadelige. For ti år siden var børnene sikkert sunde, for da kunne man ikke måle det. Det ville være godt med nogle ppm for det målte, og nogle ppm for de observerede skader.
"de mister 3 til 5 point i intelligensmålingerne sammenlignet med børn, hvis mødre ikke havde højt indhold af stoffet i urinen".
Er der nogle forskere, der har forsøgt at beregne værdien af det resulterende samfundstab i DK? Verden?
Det virkser som om Fødevarestyrelsen bruger ressourcerne helt forkert, når de forkuserer på hestekød i stedet for at checke frugt og grønt for disse "plantebeskyttelsesmidler".
Det virkser som om Fødevarestyrelsen bruger ressourcerne helt forkert, når de forkuserer på hestekød i stedet for at checke frugt og grønt for disse "plantebeskyttelsesmidler".
Det kan du have ret i. Men problemet med hestekød er meget diffust og handler bl.a. om hvad kvaliteten er af det kød som øjensynligt ikke er underkastet nogen form for kontrol og derfor i princippet kan indeholde hvad som helst af industriens mirakelmidler. Dertil kommer forhold omkring dyremishandling som måske er en tand værre end vil har lyst til at tænke på når vi sætter tænderne i burgeren.
Men det virkelig store problem er at man ser at fødevarekontrollen ikke virker. Tilliden til fødevarerne baserer sig på at man tror der er en effektiv kontrol med producenterne. Det er der ikke, det kan alle se. Det er derfor opstandelsen er så stor. Det handler om penge og markedsandele. Og derfor er de to eksempler også to sider af samme sag. (Det har Svend forstået, derfor foreslår han at man tier problemet ihjel). Prøv at se på rådgivningen i forb. med frugt og grønt: køb dansk (mindre brug af pesticider), køb økologisk (ingen brug af pesticieder). Og med kød: undgå færdigretter, tilbered maden selv så man kan se råvarerne.
De økonomiske konsekvenser kan blive ganske enorme for mange producenter hvis tilliden svigter og kan udløse en gigantisk omstilling i hele fødevareindustrien (I Kina er der store problemer med tilliden - godt for os). At spise hvad andre har forberedt er en tillidssag, man har principielt ikke en jordisk chance for at gardere sig mod at maden er forgiftet når man henter den i supermarkedet. Man har bare tillid til at alt er i orden.
At tilliden til almindelige fødevarer er for nedadgående ser man efter min mening af væksten i økologi, folk har simpelthen mere tillid til at maden ikke indeholder skadelige stoffer som pesticider og antibiotikarester. Måske tror man at kvaliteten også er bedre, men grundlæggende er det indholdet af tilsætningsstoffer der bestemmer det - bevidst eller ubevidst. Tror jeg.
En slagter i Dar es Salaam blev lynchet på stedet da man fandt ud af at han imod traditionelle regler solgte kød fra et dyr der var slagtet dagen før. Man må bruge skrappe midler for at opretholde tilliden det man køber.
At danske børn har mere sprøjtegift i sig end amerikanske børn, er det fordi USA har skrappere lovgivning, eller fordi amerikanske børn spiser mindre grønt og frugt?