Sprøjtegift får dispensation, hvis manuelt arbejde er for svært
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Sprøjtegift får dispensation, hvis manuelt arbejde er for svært

Illustration: Aarhus Universitet

»Æble- og pæresorter, som ikke udtyndes kemisk, kan koste 100-150 arbejdstimer pr. ha. Ved en timeløn på 200 kr. er det en betydelig omkostning pr. ha, hvilket gør det vanskeligt at konkurrere prismæssigt med importerede æbler og pærer.«

Sådan lyder en begrundelse for at give danske frugtavlere dispensation til at benytte 1-naphthyl-eddikesyre – et pesticid, som ikke er godkendt i Danmark, fordi der mangler nye studier af det. Nu kan de sprøjte 1-naphthyl-eddikesyre på deres æble- og pæretræer, så de slipper for at gå rundt og nippe de mindre frugter af ude i plantagerne.

Læs også: Landmænd får dispensationer på stribe til forbudte pesticider

Økonomien spiller på lignende vis en rolle for alle de dispensationer, Miljøstyrelsen udsteder hvert år til ikke-godkendte pesticider. Det viser en liste over dispensationer til 14 forskellige pesticider, som er blevet udarbejdet for Folketinget, og som Ingeniøren har fået uddybende oplysninger til.

Det er nemlig landmændene, der gennem deres organisationer søger om dem, fordi de har vanskeligt ved at få økonomi i deres produktion uden de kemiske hjælpemidler.

Kontorchef Lea Frimann Hansen afviser, at frugtavlerne kan tvinges til at benytte håndkraft til f.eks. udtynding af frugt, som de økologiske avlere gør.

»Det skal stå i rimeligt forhold til de udgifter, der er ved manuelt arbejde. Det kan blive så dyrt, at det vil stoppe konventionel æbleproduktion i Danmark,« forklarer hun.

Ingen kemiske alternativer

Et andet kriterium for at opnå dispensation er derfor, at der ikke findes kemiske alternativer – altså at ingen godkendte pesticider kan benyttes til samme formål. Det er dog tilstrækkeligt, at ukrudtet, svampene eller insekterne risikerer at udvikle resistens mod de godkendte midler.

Det gælder f.eks. propyzamid, et herbicid til at slå græsukrudt ihjel. Det blev forbudt i rapsmarker i 2009, men nu er der dispensation, bl.a. fordi ukrudtet er blevet resistent over for de godkendte midler.

At økonomiske argumenter og manglen på kemiske alternativer udløser dispensationer til danske landmænd, finder de danske vandværkers brancheorganisation, Danva, helt forkert.

»Industrien har nogle helt andre reguleringer, end landbruget tilsyneladende har,« siger seniorkonsulent Claus Vangsgaard.

Han henviser til, at hvis et stof i industrien bliver forbudt, så må virksomhederne indrette deres produktion anderledes. De får ikke dispensation, fordi det er dyrt at omstille sig.

»Vi har måske været for naive, og vi er ikke blevet hørt om dispensa­tionerne,« siger Claus Vangsgaard.

»Der må være en grænse«

Hårdere ord falder fra Danmarks Naturfredningsforening, hvor landbrugspolitisk seniorrådgiver Thyge Nygaard »nægter at acceptere præmissen om, at der skal være et kemisk alternativ.«

»Der må være en grænse for, hvad vi kan acceptere af kemisk stads i vores landbrugsproduktion,« mener han:

»Det virker, som om hele vores godkendelsesprogram er hullet som en si.«

Mere afdæmpet i formuleringerne er professor Hans-Jørgen Albrechtsen fra DTU Miljø, men hans pointe er nogenlunde den samme.

»Det virker ikke helt gennemtænkt, at man forbyder noget, fordi der er et miljømæssigt problem, og så fortsætter vi med at bruge stoffet år efter år,« siger han.

Landmænd bliver gidsler

Langtfra alle dispensationer bliver givet til stoffer, som der er udstedt forbud mod. I de fleste tilfælde har producenten helt enkelt ikke søgt om godkendelse af stoffet eller til at bruge det til formålet, som landmændene ønsker dispensation til.

I Miljøstyrelsen understreger kontorchef Lea Frimann Hansen, at Danmark følger EU-reglerne for dispensationer.

» Vi kan ikke tvinge et kemikaliefirma til at søge. Hvis vi slet ikke giver dispensationer, bliver gidslerne dem, der har brug for midlerne ude i marken,« siger hun.

Kontorchefen fremhæver, at Miljøstyrelsen udelukkende giver dispensation til stoffer, hvor der kan vises sikker anvendelse. Det kræver, at der i forvejen er enten en tidligere godkendelse eller en EU-vurdering af stoffet.

Kan ledsages af særlige krav

»Landbruget kan ikke bare få en dispensation, og der kan være særlige krav knyttet til den,« pointerer Lea Frimann Hansen.

En dispensation gives uden krav om nye undersøgelse af flere miljøforhold, som skal til, hvis Miljøstyrelsen skal udstede en egentlig godkendelse, som gælder 10-15 år. En dispensation gælder kun 120 dage. For mange af stofferne har Miljø­styrelsen givet dispensation igennem flere år, men hvert år foretages en konkret vurdering.

Styrelsen har ingen opgørelse over antallet af afslag på ansøgninger, hvilket blandt andet skyldes, at landbrugets videncenter, Seges, ofte henvender sig for at få styrelsens umiddelbare vurdering af muligheden for at få dispensation. Hvis den er negativ, så kommer der naturligvis ingen ansøgning.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Lad os alle klappe i hænderne over at LL nu i udlandet ses som en ledestjerne for hvordan miljøet "beskyttes", grøn energi beskæres og grundforskning lukkes i det offentlige !
Måske gøres disse nye "tiltag" for at generobre stemmer til det nært forestående kommunevalg og forhåbentligt snarlige folketingsvalg !

Det er jo KUN gået nedad siden offentlighedsloven blev vedtaget, se hvor ofte statsrevisorene har givet massiv negativ kritik (desværre after the fact) til virkeligt mange dele at det offentlige, jeg har aldrig oplevet noget lignende EVER !

  • 10
  • 1

Eddikesyre er heller ikke godkendt som pesticid. Det skal igennem en lang godkendelsesprocess, hvor det nok falder grundet vandopløsligheden.
Der er ingen virksomheder der vil bekoste godkendelser for dette.
Hvilket nok er det der er problemet.
Nogen har lagt Danmark i en forkert zone, hvor det stort set kun er Danmark der skal godkendes midler til. Den udgift skal der en stor omsætning til for at tjene ind og i Danmark er for lille.
Det er vel det Miljøstyrelsen fortæller. At DN er blottet for realisme, er jo tydeligt.

  • 2
  • 10

Blottet for realisme? Den må du da gerne udbygge. Det er jo totalt langt ude, når man forbyder rimsulfuron fordi det går i grundvandet og bagefter gives der dispensation så forbruget er nøjagtigt det samme som før forbuddet. Hvordan kan det på nogen måde forsvares?

  • 11
  • 0

Jeg har ved hårdt arbejde samlet alle Miljøstyrelsens Bekæmpelsesmiddel-statistikker 1988-2015 pr. virkstof og tegnet grafer med tilhørende mængdeangivelser:

Miljøstyrelsens Bekæmpelsesmiddel-statistik 1988-2015

Der kan være problemer med stavefejl i navne/ændringer af navn over tid, men mit gæt er at det er næsten korrekt.

Ingeniøren nævner virkstoffet: Absicinsyre. Jeg kan ikke finde dette stof overhovedet på nettet. Det er muligvis en stavefejl.

Der er rigtig mange virkstoffer jeg intet kender til.

Der er lidt problemer med entydigt at fastlægge ophørsår, dels fordi der er en 18 måneders regel og fejl indberetninger. Det vil være muligt, at udpege de virkstoffer som man oprindeligt forbød, men som man har godkendt igen, som f.eks. 2,4-D .

  • 5
  • 0

Jeg mener, at Esben Lunde Larsen er ved at snyde Folketinget mht. forbud mod neonics som bejdsemiddel.

Hvis en landmand vil omgå reglerne for brug af neonics som bejdsemiddel, kan han gøre følgende :

1.Trin
Den såsæd han ønsker bejdset med et forbudt middel i Danmark eksporteres til udlandet.

2.trin
Den såsæd han har eksporteret bejdses med det ønskede bejdsemiddel.

3.trin
Den bejdsede såsæd importers til Danmark og sås ud.

Alle tre trin er lovlige.

På denne måde kan man bejdse med alle mulige midler også selv om Folketinget har nedlagt forbud mod brugen af et bejdsemiddel.

I et svar fra prof Per Kudsk, Århus Universitet skriver han på vegne af Esben Lunde Larsen:

Majs
Klaus Flemløse noterer sig, at der ikke er registreret forbrug af neonikotinoider i majs i sprøjtejournal 2015. Det skyldes, at hele majsproduktionen i Danmark ifølge Landbrug & Fødevarer er baseret på importeret frø, som er bejdset med midler, som er godkendt i det pågældende land.

Her står, at man frit kan importere såsæd bejdset med midler, der er ulovlige i Danmark. Desuden står der, at Esben Lunde Larsen og Landbrug & Fødevare er klar over dette.

Jeg har gjort nogle Folketingsmedlemmer opmærksom på dette trick uden noget positiv respons.

Her er et link til alle dokumenter:

Brevveksling med Esben Lunde Larsen

Det er da snyd.

Det stå en del mere om de forventede tab ved forbud mod neonics, som jeg vender tilbage med på et tidspunkt.

  • 12
  • 0

Imidacloprid som et veterinært bekæmpelsesmiddel

I forbindelse med diskussionen om godkendelse af neonikotinoider, er det interessant at vide, at der er en anvendelse af Imidacloprid til bekæmpelse af lus, lopper og flåter hos kæledyr. Dette fremgår af Vetstat – en database med alle veterinære medicinske produkter.

I 2015 har der være solgt 12385 doser med Imidacloprid svarende til 2,140 kg, dvs. ca. 2 kg. Dette fremgår af følgende graf.

Graf over salg af Imidacloprid fra Vetstat

Antal solgte doser er et udtryk for i hvor mange hjem, der har en løbende belastning fra Imidacloprid.

Til sammenligning kan anføres, at der er solgt ca. 1900 kg af Imidacloprid til bekæmpelse af insekter i landbrugsproduktionen i 2015. Dette fremgår af følgende graf.

Graf over salg af Imidacloprid fra pesticide-statistik

Jeg har ingen kendskab til undersøgelser af belastningen med Imidacloprid i hjem med kæledyr, der behandles med Imidacloprid.

I denne forbindelse gøres opmærksom på, at Imidacloprid er med på prof. Phillippe Grandjeans liste over pesticider, der kan give børn hjerneskader.

  • 4
  • 0

Ifølge Miljøstyrelsen er der i alt importeret 28.9 tons æg forurenet med Fipronil. Der er fundet en koncentration på 0.018 mg pr kg æg.

Dette betyder, at den samlede belastning er på

28900 kg *0.018 mg pr kg = 520 mg =0.52 gram

Altså ca. 0.5 gram Fipronil er blevet spredt i Danmark som følge af æggeskandalen.
(Jeg har bedt Fødevarerstyrelsen om at bekræfte disse tal. Afventer svar.)

I de informationer offentligheden har fået, har man glemt at fortælle om forbruget af Fipronil til veterinær anvendelse til bekæmpelse af lopper, lus og flåter i bl.a. private hjem. I 2016 er der ifølge Vetstat solgt 1273 doser via dyrlæger. Disse 1273 doser indeholder i alt 603 g Fipronil. Her til kommer et ikke-registreret salg uden om dyrlægerne. Belastninger af Fipronil i Danmark er altså lang større end belastningen fra de forurenede æg.

Graf over salg af Fipronil fra Vetstat

Det vil ikke kunne undgås, at Fipronil bliver spredt i de hjem, hvor man anvender det til bekæmpelse af lus, lopper og flåter hos hunde og katte. Der er ganske vist tale om små koncentrationer, men set i lyset af, at Fipronil er på Phillippe Grandjeans list over pesticider, der kan give hjerneskader hos børn, mener jeg, at det er betænkeligt.

Ingen har bekymret sig om belastningen af Fipronil i Danmark og ingen bortset fra undertegnede har undersøgt dette. Gid at der var nogle kvikke Folketingsmedlemmer, der vil tage sagen op.

Her er link til Fipronil statistikker:

Salg af Antal doser Fipronil ifølge Vetstat

Salg i mg af Fipronil ifølge Vetstat

Sammenligning af belastning

Salg af Fipronil pr dyreart

Hvis man vil udstille ens eget hykleri i forbindelse med Fipronil, kan jeg oplyse, at jeg tidligere havde Schæferhund, der en eller flere gange har fået et loppemiddel. På dette tidspunkt havde jeg ingen interesse for pesticider og vidste heller ikke om det var Fipronil, Imidacloprid eller andre virkstoffer.

Belastningen fra loppemidler, der indeholder Imidacloprid er lang større end belastningen fra Fipronil.

  • 4
  • 0

Pesticider og veterinære præparater – under radaren

Der kan være pesticider, der er ulovlige, men som man helt lovlig kan få adgang til, nemlig som et veterinært præparat.

For at identificer disse præparater har jeg sammenkørt:

  1. Miljøministeriets Pesticid-statistikker for perioden 1988-2015
  2. Fødevarerstyrelsen database med veterinære medicinske præparater
  3. Phillippe Grandjeans liste over pesticider, der kan skade børns hjerner

Der kan være problemer med forskellige stavemåder eller forskellige navne for samme virkstof. Derfor kan der være nogle jeg mangler.

Set i lyset af et massivt pres fra landbrugets organisation, kunne man tænke sig, at Miljøstyrelsen har fjernet godkendelse af et pesticid for så til gengæld, at godkende det som et veterinært præparat. Dermed kan man flytte et pesticid under radaren for personer, der holder øje med landbrugets pesticidforbrug. Der er to oplagte kandidater til sådanne produkter, nemlig er Fipronil og Imidacloprid.

Her er listen med de produkter 12, som jeg har identificeret som værende et pesticid og som et veterinært præparat samtidig:

Amitraz, borsyre, bronopol ,deltamethrin, fipronil, imidacloprid, indoxacarb, lindan, methopren, permethrin, phoxim og spinosad.

Mistanke liste pesticid og veterinært præparat

I det tilfælde, at disse produkter anvendes til bekæmpelses af lus, lopper og flåter for kæledyr, kan man tænke sig, at der er en påvirkning fra husstøv på gravide kvinder og børn. Derfor har jeg flettet prof. Phillipe Grandjeans liste over pesticider, der er under mistanke for at skade børns hjerner, sammen med de to andre databaser. Der er herved dukket 5 produkter op, der kan skade børns hjerner. Blandt disse præparater er Fipronil og Imidacloprid.

Jeg har ikke gennemgået alle disse produkter mht. egenskab og udbredelse. Det må komme på et senere tidspunkt.

Jeg kunne håbe på, at der er nogle kvikke Folketingsmedlemmer, der vil tage sagen op overfor Miljøministeren.

  • 2
  • 0

fremfor det hysteri (medier, interesseorganisationer og politikere) vi er blevet præsenteret for.

En optælling af borgere som ser med alvor på selv en nok så lille ekstra portion udeklareret gift i deres mad, kan meget vel ende med et antal som langt overstiger den ikke nærmere definerede mængde som hr Damgaard kalder "vi".

Når de som spreder gift i stigende mængder på landbrugsjord siger det er ganske ufarligt, har deres udsagn samme troværdighed som når hr Biedermann får fortalt at det er uproblematisk at oplagre benzin på loftet over hans soveværelse.

  • 2
  • 1

Jan C Damgaard skriver:

Det er endda i værste fald, i virkeligheden er det langt under. Her burde proportionalitets princippet gælde, fremfor det hysteri (medier, interesseorganisationer og politikere) vi er blevet præsenteret for.

Hvis du læser, hvad Phillippe Grandjean skriverom hjerneskader på børn som følge af forurening med visse pesticider, kan man ikke umiddelbart feje det af vejen som hysteri.

Udfordringen ligger mere i retningen af at man kassere æg med en lille forurening , men glemmer forurening med Fipronil og Imidacloprid i måske over 10000 danske hjem i forbindelse med behandling af kæledyr mod lys, lopper og flåter.

Desuden: Hvis man ser bort fra forurening af æg med Fipronil, ja hvad skal man så ellers se bort fra ?

  • 2
  • 0

Folketingsmedlem for SF, Trine Torp, stillede i sommeren 2017 et spørgsmål til Miljøminister vedr. dispensationer til brugen af pesticider i landbruget. Det er spørgsmål nr. 1025 stillet den 11.august 2017.

Journalist Magnus Bredsdorff, Ingeniøren har taget emnet op vedr. dispensation til brugen af pesticider i en flot opsat artikel baseret bl.a. interview med kontorchef i Miljøstyrelsen, Lea Frimann Hansen.

Det er ikke indholdet af spørgsmålet til Ministeren og dennes svar og heller ikke den konkrete indhold af artiklen i Ingeniøren, men derimod den sprogforbistring, der tilsyneladende er mellem Folketingsmedlemmer, Ministeren og journalister.

På den ene side benytter Trine Torp og Magnus Bredsdorff efter min skøn den almindelige definition af at godkende, at dispensere og at forbyde nemlig betydningerne:

At godkende:
”acceptere og erklære at noget opfylder de nødvendige (ofte juridisk gældende) krav; sige ja til”

At dispensere:
”tillade at en almindeligt gældende bestemmelse, regel, krav el.lign. ikke overholdes i ét eller flere særlige tilfælde det er ofte en person eller instans med særlig myndighed der dispenserer”

At forbyde:
”bestemme at nogen ikke må gøre noget bestemt, eller at noget bestemt ikke må forekomme”

På den anden side er der i Miljøstyrelsen og i SEGES usikkerhed om, hvad disse begreber står for. Her er nogle eksempler på de begreber, som Miljøstyrelse og SEGES bruger i forbindelse med godkendelse af pesticider:

  1. 1.Et middel kan være godkendt
  2. 2.Et middel kan være regelret godkendt
  3. 3.Et middel kan være godkendt til en mindre anvendelse
  4. 4.Et middel kan være special godkendt til forskel for en regelret godkendelse
  5. 5.Et middel kan være forbudt, men via en dispensation kan det alligevel bruges
  6. 6.Et middel kan være godkendt, men via en dispensation kan anvendelsen udvides

Se f.eks. Brugsanvisning til mindre anvendelse af..

I ordenes oprindelige betydning er begreberne 3, 4, 5 og 6 dispensationer.

Det ser ud til, at Miljøstyrelsen og SEGES kun bruger ordet ”dispensation ” i tilfælde af, at et produkt er ikke godkendt, men via en dispensation er tilladt.

Miljøministeriet/SEGES anvender kun sjældent ordet ”dispensation”. Fra Miljøstyrelsens database med bestanden af bekæmpelsesmidler pr primo 2017 har jeg optalt, at der kun findes 179 tilfælde, hvor ordet ”Disp.” eller ”Dispensation” indgår bestandsoplysningerne. Dette er vel at bemærke ud af 5000 produkter.

Nogle af disse dispensationer er årlig tilbagevendende dispensationer, som f.eks. dispensationerne vedr. Aktivstoffet Asulam. Fra og med 2001 er der årlige givet en dispensation.

Her er en tabel med en oversigt over dispensationer af

Dispensation til Mindre Anvendelse af Asulox

Dermed er produktet de facto godkendt. Det samme gælder produkter med aktivstoffet Dazomet, der er blevet dispenseret hvert år fra 2012 og til 2016. Altså igen en de facto godkendelse.

Dispensation til Mindre Anvendelse af Basamid GR

De øvrige dispensationer, som betegnes med ”godkendelse til mindre anvendelser”, er langt større antal, nemlig 1393 gældende dispensationer i 2017. Her er grafen for antal dispensationer af denne type:

Udvikling i antal dispensationer til Mindre Anvendelse

Der er tale om et øjebliksbillede og det er der for ikke mulig at sige noget om en trend i antal dispensationer til dette formål. I 2017 er der 1393 dispensationer til Mindre Anvendelse

Afgrøden Jordbær
Ser vi som et eksempel på afgrøden ”Jordbær” ser antal gældende dispensationer således ud.

Udvikling i antal dispensationer til Mindre Anvendelse på Jordbær

I 2017 er der altså 27 dispensation til mindre anvendelser af pesticider på Jordbær på et samlet areal på ca. 1000 ha. En jordbærmark behandles i gennemsnit med ca. 7 sprøjtninger pr år. Velbekomme.

Tabel med Antal dispensationer til Mindre Anvendelser på Jordbær

Bemærkninger:
Der er efter min mening tale om at Miljøministeren, Miljøstyrelsen og SEGES anvender et nysprog, der er skabt til, at skabe forvirring. Dette nysprog er blevet skabt for flere år siden, men er tilsyneladende godkendt i forbindelse med Pesticid-forliget i 2017. Derfor kan man ikke alene klandre den nuværende Miljøministeren for dette sprogbrug, men må henvise til Miljøstyrelsen og SEGES i forening.

Journalist Magnus Bredsdorff, Ingeniøren har efter min mening skrevet en rigtig god artikel, men er blevet taget ved næsen af kontorchef i Miljøstyrelsen, Lea Frimann Hansen, idet hun ved en snæver definition af ”dispensationer” har snakket uden om de 1393 dispensationer til Mindre Anvendelser.

Hvad angår Folketingsmedlem Trine Torp, SF er det også en bitter pille sluge, idet hun ikke har være klar over nysproget omkring pesticider.

Link:
Ansøgning om godkendelse af pesticider til mindre anvendelser

Brugsanvisning til mindre anvendelse af..

Trine Torp Spørgsmål nr 1025 til Miljø og Fødevareministeren. Endelig svar

  • 4
  • 0

Kontorchef i Miljøstyrelsen, Lea Frimann Hansen har skrevet på Miljøstyrelsens hjemmeside en uddybende forklaring:

Dispensationer gives kun til pesticider der kan anvendes sikkert i forhold til mennesker og miljø

Heraf fremgår, at man kun anvender ordet "dispensation" i forhold til forbudte midler og pt. drejser det sig kun om 16 midler. Jeg ved ikke om der menes produkter eller virkstoffer.

Ud fra min forældede bestand fra primo 2017 er der kun 10 produkter, hvor der er givet en dispensation.

Hvad så med de 1393 dispensationer til Mindre Anvendelser ?

Miljøstyrelsen har tilsynelanden ikke opgivet brugen af nysprog.

  • 4
  • 0

Kravet på de 120 dage holder for Asulox, men ikke for Basamid GR, hvor tidsfristen er overskredet væsentlig. Check selv via tidligere link.

Jeg har ikke undersøgt det for de øvrige dispensationer.

  • 1
  • 0

Jeg har sammenskrevet mine indlæg omkring Nysprog i forbindelse med pesticider, rettet trykfejl, gjort det mere læselig, tilføjet nogle statistikke og opdateret links.

Nysprog i forbindelse med pesticider - opdateret version

Denne version er sendt til Folketingets Miljø og Fødevareudvalg(MOF), til miljøminister Esben Lunde Larsen og til folketingsmedlem Trine Torp, SF. Nu kan jeg kun vente på deres reaktion.

Jeg overvejer at droppe ud af diskussionen om pesticider, men først skal jeg se reaktionen på denne henvendelse.

Det er muligt, at jeg går i krig med bidøde.

  • 2
  • 1

Jeg har modtaget et svar fra kontorchef Lea Friman Hansen(LFH). Her er et link til hendes var:

Svar fra Lea Frimann Hansen

Der tale om et pænt og høfligt svar, som det hører sig til.

Min henvendelse drejer sig om den sproglig manipulation, der findes sted, i forbindelsen med håndteringen af bekæmpelsesmidler. I princippet bekræfter LFH denne manipulation dog uden at skrive det direkte.

Miljøstyrelsen sprogbrug er afledt af Pesticidforordningen.

Pesticideforordningen

Ordet "dispensation" findes kun i et tilfælde i Pesticidforordningen i forbindelse med hjælpe stoffer, § 81. I andre tilfælde, hvor der indholdsmæssigt er tale om en dispensation, benytter man nysprog.

Miljøstyrelsen definerer selv en dispensation i relation til 120-dages reglen omtalt i §53 stk. 1.

Hvis et Folketingsmedlem eller en journalist stiller et spørgsmål om dispensationer, tolker Miljøstyrelsen i betydningen §53, stik 1 også selv om, der er over 1400 dispensation gældende i 2017.

Der ligger derfor en konflikt mellem den almindelig opfattelse af ords betydning og Miljøstyrelsens nysprog, som placerer Folketingets medlemmer på herrens mark. Det er på ingen måde tilfredsstillende. Jeg forstå ikke, at Folketinget finder sig i dette.

Offentlige ansatte er forpligtiget at overholde princippet om ”den yderste gode tro”, som det kommer til udtryk i:

Den yderste gode tro

Dette betyder, at embedsværket altid skal videregive informationer på en afbalanceret måde og ikke benytte nysprog.

Det er min opfattelse, at Miljøstyrelsen ikke lever op til det omtalte princip i denne sammenhæng.

  • 1
  • 1

Jeg har været på jagt efter artikler, der omhandler sammenhængen mellem halveringstider for pesticider og temperaturen. Det viser sig, at der har været et arbejde i gang i EU, der netop omhandler dette emne.

Jeg har fundet to artikler.

Considerations of temperature in the context of the persistence classification in the EU, Michael Matthies

Denne artikel er publiceret i april 2017 under EU.

Theory, D.L. Nofziger: Temperature-Dependent Degradation

Publiceret i 2001.

Jeg har kun læst artikler hurtigt igennem og vil formodentlig vende tilbage med mere.

Der er en markant sammenhæng mellem temperatur og halveringstider for en temperatur under 60 C.

Der gælder med lidt god vilje, at en halvering af temperaturen vil fordoble halveringstiderne. De fleste studier af halveringstiderne er udført ved 20C. Dette betyder, at halveringstiderne i Sydeuropa er overvurderet og undervurderet i Danmark og det øvrige Skandinavien.

Glyphosat har en halveringstid på 15 dage ved 20 C. Hvis det skønnes, at temperaturen i Danmark i gennemsnit er på 10 C, vil halveringstiden være på ca. 39 dage(?), jf. Arrhenius formel.

Imidacloprid har en halveringstid ved 20 C på 191 dage, men ved 10 C er halveringstiden 493 dage(?)!!

(?)= usikker på beregningerne/verificeres af andre.

Det er sikkert, at man i forbindelse med godkendelse af pesticider i Danmark har haft et forkert grundlag. Et pesticid, som man i dag betragter som ”persistent ” vil kunne flytte sig til ”very persistent”

Denne problemstilling er ikke havnet på Folketingets bord endnu, men den kommer nok.

  • 1
  • 0

...... er, at de tvinges til at skrive om teoretisk svære emner i "anders and sprog" og i "journalistisk ligefremhed" når de skal oplyse politikere. Så jo, emnerne er forlængst landet på politikernes bord, hvor resultatet er, at enten forstår de ikke problemet, eller værre hvis de gør,anvender "mørkelygten".

Et stort problem i statsapparatet er forskellen mellem politikere, jurister og cand scient poler. Juristerne holder sig lovenes præmisser og cand scient polerne til hvad der økonomisk er mest fordelagtigt og politikerne overvejer vælgernes reaktioner og reaktionerne fra andre partier.
Det er en treenighed der altid vil give skæve resultater.

Der er reelle grunde for alle de skandaler vi har været vidne til de sidste tyve år.

  • 1
  • 2

Kære Bjarne

Du peger på noget væsentlig. Jeg har været inde på samme tankegang, nemlig at der er store kommunikations problemer mellem de, der ved, og dem, der skal formidler og beslutte.

Dertil kommer det evindelig spin og fordrejninger af interesseorganisationer.

Jeg har henvendt mig flere gange til Miljøministeren, Folketingets Miljø-og Fødevare udvalg, Socialdemokratiet, Enhedslisten og SF. Jeg har fået en pæn behandling af alle, men jeg kun scoret et par mål og nogen vil hævde også et par selvmål.

Det er meget svært at være et Folketingsmedlem, idet de bliver bombarderet med noter etc. Det er svært at trænge igennem. På et tidspunkt får jeg forhåbentlig tilegnet mig et skrivmåde/layout således , at jeg bliver læst. Der ligger et arbejde forud for mig også med hensyn til at skrive om persistens/halveringstider/temperatur, men først skal jeg have læst emnet op.

  • 1
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten