Sprøjte-trick kan mindske brugen af kemiske insektmidler

Brugen af kemiske sprøjtemidler kan reduceres betragteligt, hvis man lægger en solid plan for eksponeringen og anvender både kemiske og biologiske sprøjtemidler i en bestemt rækkefølge.

Det viser ny forskning fra Københavns Universitets Institut for Plante- og Miljøvidenskab, som har undersøgt, under hvilke tidsmæssige forhold bekæmpelsesmidler kommer mest til deres ret.

»Vi kunne se, at hvis man først svækker insekterne med biopesticider, så kan man efter 2-3 dage dræbe dem meget effektivt med meget lave doser kemi,« fortæller lektor Nicolai V. Meyling.

Forskergruppen havde – baseret på international viden – en formodning om, at rækkefølgen i anvendelsen af forskellige bekæmpelsesmidler kunne have en betydning.

For at efterprøve det, sprøjtede de i første omgang en gruppe Tenebrio molitor-biller, også kaldet melskrubber, med ca. halvdelen af den mængde biologiske sprøjtemidler, som er vurderet nødvendig for at opnå fuld effekt – under kontrollerede laboratorieforhold vel at mærke.

Sprøjtemidlet var i dette tilfælde dog afgrænset til 'aktivstoffet', bestående af sporer fra svampen Beauveria bassiana, som bl.a. har vist sig effektiv på varroamider, der angriber honningbier.

Efter otte dage så forskerne som forventet en effekt på ca. 50 procent dræbte biller. Nicolai V. Meyling vurderer, at den mængde formentlig svarer til den mængde døde biller, man kunne forvente ved fuld dosis i et væksthus eller på en mark, hvor billerne er knap så nemme at styre.

Tydelig cocktaileffekt

Herefter udførte de en lignende manøvre på et andet hold biller, der blev sprøjtet med 20 procent af den anbefalede dosis kemiske midler – aktivstoffet Alpha-Cypermethrin, som benyttes i en række kommercielle sprøjtemidler. Det tog livet af 10-15 procent af billerne.

Endelig undersøgte forskerne, om den samlede effekt ved at give begge midler i de reducerede doser – men i en bestemt rækkefølge – ville være større, end effekten ved blot at give de to reducerede doser samtidig.

Det undersøgte de i to efterfølgende setups: ét, hvor først det biologiske middel blev tilført i en dosering på 50 procent af den anbefalede, og efter henholdsvis 1, 2 eller 3 døgn så det kemiske i en 20-procents dosering. I de to sidste grupper sås den største effekt, hvor samtlige biller var døde efter fem-seks dage, fortæller Nicolai V. Meyling.

»Normalt skal svampen bruge mindst fem dage på at dræbe insektet, fordi den først skal etablere sig i insektet og vokse inde i dyret for at dræbe det. Men ved at give en mindre dosis svampesporer først, ser det ud til, at man kan svække billerne så meget, at man med den reducerede dosis af det kemiske middel efterfølgende kan opnå fuld effekt,« siger han.

Svampene alene er for uforudsigelige

I det andet forsøg, hvor kemien blev givet først, og svampene efter henholdsvis 20 og 24 timer, observerede gruppen efter otte dage, at de to midler ikke påvirkede hinanden, det vil sige, at dødeligheden var som man ville forvente, hvis man blot lagde de to individuelle stoffers effekt sammen. Det kemiske middel givet først svækkede altså ikke insektet med en større effekt af det biologiske middel til følge.

Når disse resultater er interessante, skyldes det, at det for det første giver en mulighed for at skære drastisk ned på brugen af kemiske sprøjtemidler, men det giver også de biologiske sprøjtemidler et solidt skub bagi.

Ifølge Nicolai V. Meyling kæmper fødevareproducenterne nemlig med, at insekternes adfærd ikke er helt forudsigelig – som det er tilfældet med de fleste levende organismer, der bliver sluppet løs i naturen – og derfor er det svært at få en så høj effekt af sprøjtemidler, som man gerne vil have.

Når forskergruppen her alligevel lykkedes med at få dræbt halvdelen af billerne med halvdelen af dosen, så skyldes det ifølge lektoren, at dette forsøg blev lavet under helt kontrollerede forhold i et laboratorium, hvor svampen nærmest fik serveret billen på et sølvfad. I naturen havde træfsikkerheden formentlig været knap så høj.

Forsøget siger da heller ikke noget om, hvorvidt 100 procent af insekterne ville bukke under ved denne forskudte cocktail i det virkelige liv, og på en mark eller i et væksthus findes der jo heller ikke blot én type insekt, men større samfund. Men der burde stadig ses en markant effekt, vurderer Nicolai V. Meyling.

Flere forsøg i kikkerten

»Får man bekæmpelsesmidlerne effektivt bragt ud, burde disse doser i princippet give en tilstrækkelig effekt – også ude i marken – og måske vil man kunne skrue endnu mere ned for kemien. Dette har vi dog ikke undersøgt,« siger han og understreger, at økologer selvfølgelig heller ikke kan benytte metoden, da kemien her helt skal holdes udenfor.

En af de ting, forskergruppen også interesserer sig for, er, hvordan insekternes immunforsvar hænger sammen, og hvordan de bruger det til at bekæmpe svampene i biopesticiderne. Hvis man får kortlagt denne mekanisme, kan man måske producere bekæmpelsesmidler eller sammensætte sprøjteprogrammer, der blokerer for dette forsvar.

»Måske kan vi gøre insekterne endnu mere modtagelige over for sprøjtemidler, og der er mange veje at gå for både os og andre forskergrupper,« siger Nicolai V. Meyling.

Resultaterne er publiceret i tidsskriftet Pest Management Science, udgivet af Society of Chemical Industry.