Sprøjte-trick kan mindske brugen af kemiske insektmidler
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Sprøjte-trick kan mindske brugen af kemiske insektmidler

En melskrubbe (Tenebrio molitor) er dræbt af svampen Beauveria bassiana. Svampens hyfer trænger ud mellem leddene på billen og danner et stort antal sporer, som kan inficere nye biller. Illustration: Nicolai V. Meyling, Københavns Universitet

Brugen af kemiske sprøjtemidler kan reduceres betragteligt, hvis man lægger en solid plan for eksponeringen og anvender både kemiske og biologiske sprøjtemidler i en bestemt rækkefølge.

Det viser ny forskning fra Københavns Universitets Institut for Plante- og Miljøvidenskab, som har undersøgt, under hvilke tidsmæssige forhold bekæmpelsesmidler kommer mest til deres ret.

»Vi kunne se, at hvis man først svækker insekterne med biopesticider, så kan man efter 2-3 dage dræbe dem meget effektivt med meget lave doser kemi,« fortæller lektor Nicolai V. Meyling.

Forskergruppen havde – baseret på international viden – en formodning om, at rækkefølgen i anvendelsen af forskellige bekæmpelsesmidler kunne have en betydning.

Læs også: Efsa: Hverken dyr eller mennesker tager skade af glyphosat-rester i maden

For at efterprøve det, sprøjtede de i første omgang en gruppe Tenebrio molitor-biller, også kaldet melskrubber, med ca. halvdelen af den mængde biologiske sprøjtemidler, som er vurderet nødvendig for at opnå fuld effekt – under kontrollerede laboratorieforhold vel at mærke.

Melskrubber er biller af arten Tenebrio molitor, som let kan holdes i kultur på havregryn. Illustration: Natasja Lykke Corfixen

Sprøjtemidlet var i dette tilfælde dog afgrænset til 'aktivstoffet', bestående af sporer fra svampen Beauveria bassiana, som bl.a. har vist sig effektiv på varroamider, der angriber honningbier.

Efter otte dage så forskerne som forventet en effekt på ca. 50 procent dræbte biller. Nicolai V. Meyling vurderer, at den mængde formentlig svarer til den mængde døde biller, man kunne forvente ved fuld dosis i et væksthus eller på en mark, hvor billerne er knap så nemme at styre.

Tydelig cocktaileffekt

Herefter udførte de en lignende manøvre på et andet hold biller, der blev sprøjtet med 20 procent af den anbefalede dosis kemiske midler – aktivstoffet Alpha-Cypermethrin, som benyttes i en række kommercielle sprøjtemidler. Det tog livet af 10-15 procent af billerne.

Endelig undersøgte forskerne, om den samlede effekt ved at give begge midler i de reducerede doser – men i en bestemt rækkefølge – ville være større, end effekten ved blot at give de to reducerede doser samtidig.

Læs også: Hvad hjælper forbud mod bi-dræbende pesticider, hvis landmændene alligevel får dispensation?

Det undersøgte de i to efterfølgende setups: ét, hvor først det biologiske middel blev tilført i en dosering på 50 procent af den anbefalede, og efter henholdsvis 1, 2 eller 3 døgn så det kemiske i en 20-procents dosering. I de to sidste grupper sås den største effekt, hvor samtlige biller var døde efter fem-seks dage, fortæller Nicolai V. Meyling.

»Normalt skal svampen bruge mindst fem dage på at dræbe insektet, fordi den først skal etablere sig i insektet og vokse inde i dyret for at dræbe det. Men ved at give en mindre dosis svampesporer først, ser det ud til, at man kan svække billerne så meget, at man med den reducerede dosis af det kemiske middel efterfølgende kan opnå fuld effekt,« siger han.

Figuren viser andelen af døde biller over otte dage efter udsættelse for svampeinfektion ved tiden 0 (stiplet pil) og lavt niveau af kemisk insekticid 72 timer senere (fuldoptrukken pil). Fuld optrukken linje viser den observerede dødelighed, mens den stiplede linje viser den forventede dødelighed, som er baseret på en beregningsmodel, hvor de to midler ikke påvirker hinanden. Den højere observerede dødelighed viser, at de to midler har et samspil, så svampeinficerede biller er mere modtagelige for insekticidet. Illustration: Kathrine E. Pedersen

Svampene alene er for uforudsigelige

I det andet forsøg, hvor kemien blev givet først, og svampene efter henholdsvis 20 og 24 timer, observerede gruppen efter otte dage, at de to midler ikke påvirkede hinanden, det vil sige, at dødeligheden var som man ville forvente, hvis man blot lagde de to individuelle stoffers effekt sammen. Det kemiske middel givet først svækkede altså ikke insektet med en større effekt af det biologiske middel til følge.

Når disse resultater er interessante, skyldes det, at det for det første giver en mulighed for at skære drastisk ned på brugen af kemiske sprøjtemidler, men det giver også de biologiske sprøjtemidler et solidt skub bagi.

Læs også: Resistent hybrid-skadedyr kan true landbrug

Ifølge Nicolai V. Meyling kæmper fødevareproducenterne nemlig med, at insekternes adfærd ikke er helt forudsigelig – som det er tilfældet med de fleste levende organismer, der bliver sluppet løs i naturen – og derfor er det svært at få en så høj effekt af sprøjtemidler, som man gerne vil have.

Når forskergruppen her alligevel lykkedes med at få dræbt halvdelen af billerne med halvdelen af dosen, så skyldes det ifølge lektoren, at dette forsøg blev lavet under helt kontrollerede forhold i et laboratorium, hvor svampen nærmest fik serveret billen på et sølvfad. I naturen havde træfsikkerheden formentlig været knap så høj.

Forsøget siger da heller ikke noget om, hvorvidt 100 procent af insekterne ville bukke under ved denne forskudte cocktail i det virkelige liv, og på en mark eller i et væksthus findes der jo heller ikke blot én type insekt, men større samfund. Men der burde stadig ses en markant effekt, vurderer Nicolai V. Meyling.

Flere forsøg i kikkerten

»Får man bekæmpelsesmidlerne effektivt bragt ud, burde disse doser i princippet give en tilstrækkelig effekt – også ude i marken – og måske vil man kunne skrue endnu mere ned for kemien. Dette har vi dog ikke undersøgt,« siger han og understreger, at økologer selvfølgelig heller ikke kan benytte metoden, da kemien her helt skal holdes udenfor.

Læs også: Rottestudie: Roundup ændrer tarmfloraen hos nyfødte

En af de ting, forskergruppen også interesserer sig for, er, hvordan insekternes immunforsvar hænger sammen, og hvordan de bruger det til at bekæmpe svampene i biopesticiderne. Hvis man får kortlagt denne mekanisme, kan man måske producere bekæmpelsesmidler eller sammensætte sprøjteprogrammer, der blokerer for dette forsvar.

»Måske kan vi gøre insekterne endnu mere modtagelige over for sprøjtemidler, og der er mange veje at gå for både os og andre forskergrupper,« siger Nicolai V. Meyling.

Resultaterne er publiceret i tidsskriftet Pest Management Science, udgivet af Society of Chemical Industry.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er en gåde hvorfor der i et såkaldt fagblad benyttes ikke faglige termer.
Overordnet hedder det kombinationseffekt, hvor der normalt er tale om additiv virkning.
Er der mindre effekt af kombination, er der tale om antagoni.
Er der derimod tale om en ekstra effekt ved kombination, kaldes det synergi.
Læs mere herom:
https://www.researchgate.net/publication/2...

NB! Artiklen der henvises til i artiklen benytter også termen: synergi.

  • 2
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten