Spritnyt amerikansk hangarskib choktestet med 20-ton bombe

Illustration: SN Jackson Adkins

Den amerikanske flåde har udløst en kraftig eksplosion tæt på dets helt nye hangarskib USS Gerald R. Ford, det første i sin klasse.

De såkaldte full ship shock trials er en serie på i alt tre sprængninger tættere og tættere på skibet, i dette tilfælde 20 ton sprængstof, som skal afprøve om det er kampklart.

Artiklen fortsætter under videoen

Det amerikanske forsvar har ikke offentliggjort hvilken type eksplosiver, som blev anvendt, og hvor langt fra skibet de blev udløst, men rystelserne fra eksplosionen blev målt til 3,9 på Richter-skalaen af US Geological Survey.

Og testen, som ikke er gennemført på et hangarskib siden USS Theodore Roosevelt i 1987, var tilsyneladende en succes.

»Først-i-sin klasse hangarskibet blev designet ved hjælp af avancerede computermodelleringsmetoder, testning og analyse for at sikre, at skibet er hårdført nok til at kunne modstå en kampsituation, og disse choktests leverer data, som bruges i at validere skibets styrke,« lyder det i en pressemeddelelse.

Mere end fire millioner km kabling

Ud over selve den strukturelle integritet af skibet, har testen sandsynligvis også indebåret omfattende målinger på komponenterne i det moderne krigsskib, der tæller mere end fire millioner meter kabling.

Både kommunikationsudstyr, sensorer og i værste fald skibets A1B-atomreaktorer ville kunne blive beskadiget i en kampsituation.

Da Arleigh Burke-klassen af destroyere blev choktestet, blev 4460 komponenter monitoreret undervejs.

Artiklen fortsætter under videoen

Ford-klassen er udset til på længere sigt at erstatte Nimitz-hangarskibene. De koster 13 milliarder dollars stykket, er 333 meter lange og har et deplacement på 100.000 ton.

Mandskabet tæller næsten 6000 personer, men det er uklart, hvor mange der var ombord under choktesten.

Ifølge den amerikanske flåde blev testen udført langt fra land og under hensyntagen til dyrelivet i området.

Rettet 23. juni: Tidligere fremgik det, at skibet har 4 millioner kilometer kabling og en atomreaktor. Det er rettet til to reaktorer og fire millioner meter kabling.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Har man ikke testet skroget for et torpedo anslag? fx med et dummy test skrog sektion. Ville tro at et eksplosion direkte på skroget er voldsommere end et eksplosion et stykke fra skroget.

  • 2
  • 1

De fleste torpedoer rammer ikke skibet, men dykker under og detonere under kølen i stedet. Det er langt mere effektivt, specielt på et skib så stort. De her test er for at finde ud af hvor mange systemer der sættes ud af spillet ved større eller mindre rystelser.

  • 23
  • 0

Som skibet så har 2 stk af.

Atomreaktorerne er de mest robuste komponenter i skibet, langt mere solide end dampturbinerne der driver skibet og leverer strøm til al teknikken og "life support" til 6000 mennesker.

125 MW elforsyning og 350.000 Shaft Horse Power (260 MW) på de 4 propeller, der diver skibet, og min 20 års drift på første ladning uran.

De nyeste hangarskibe har ovenikøbet deres eget PtX anlæg ombord, der kan producere fly brændstof fra havvandet og den opløste CO2.

Atomkraft giver uendelig rækkevidde og muligheder, og dette viser hvor perfekt en energikilde atomkraft er.

  • 33
  • 34

Hvordan bærer man sig ad med at tage hensyn til dyrelivet, når man detonerer 20 tons sprængstof?

  • 21
  • 0

The 14 million feet of electrical and fiber optic wiring. Altså ikke 4 mio km kabel, som I skriver, men 4.000 km kabel - det er stadig meget kabel.

  • 21
  • 0

Svarende til ca. 80 milliarder kroner. Dette skulle iflg. artklen være prisen for hele skibet. "125 MW elforsyning og 350.000 Shaft Horse Power (260 MW) på de 4 propeller, der diver skibet, og min 20 års drift på første ladning uran."

Jeg ved ikke, hvor mang MW elektricitet de 125+260 MW kunne blive til, men vel tæt på 400 MW. Russerne kan bygge kernekraftværker til en pris af ca. 25kr/W. (Havvindmøller i Nordsøen løber op i ca. 42 kr/W exclusive kabler og exclusive den nødvendige 100% back up. Alle Danmarks havvindmøller tilsammen kan gå i NUL, så behovet for fuld back-up er indiskutabelt.) Kan amerikanerne bygge til samme pris som russerne, og det må man formode, at de kan, idet de har 70 års erfaring med maritime atomreaktorer, vil hangarskibets atomkraftanlæg koste ca. 10 milliarder ud af skibets ialt 80 milliarder.

Det lyder som en rigtig god ide, at bruge kernekraft til fremdrift af store skibe.

  • 14
  • 16

Du kan ikke sammenligne LEU landbaserede anlæg med HEU kompakte reaktorer der bruges på hangarskibe. De koster mere, da det er helt andre parametre der er væsentlige. Du overestimere også hvor meget elektrisk effekt de kan producere. Hvordan du forventer en elektrisk generator kan udvinde mere energi end der findes på akslen forstår jeg ikke. Hvis vi antager en 95% virkningsgrad lander vi omkring 372 MW. Iøvrigt skal a-kraft reaktorer også have 100% backup. De er notorisk svære at starte op igen efter et nødstop. Det er derfor man ikke bare har en reaktor på et hangar skib, eller noget andet krigsskib. Barsebæk var 7 dage om at sterte en reaktor op igen efter et nødstop.

  • 13
  • 2

Har man ikke testet skroget for et torpedo anslag? fx med et dummy test skrog sektion. Ville tro at et eksplosion direkte på skroget er voldsommere end et eksplosion et stykke fra skroget.

De har tideligere udført tests på USS America, en Kitty Hawk klasse supercarrier og brugt erfaringerne herfra til designet af Gerald R. Ford. Skibet blev beskudt med forskellige våben over en periode på 4 uger inden det sank. https://usmilitaryupdate.com/navy/uss-amer...

  • 5
  • 0

Kan amerikanerne bygge til samme pris som russerne, og det må man formode, at de kan, idet de har 70 års erfaring med maritime atomreaktorer, vil hangarskibets atomkraftanlæg koste ca. 10 milliarder ud af skibets ialt 80 milliarder.

Fremdrivningsmaskinerier udgør formentlig noget mere end 13 % af byggeprisen. Mere realistisk er 25-30 % ~ 20-25 mia. men jeg ville ikke blive overrasket hvis den var 40-50 % ~ 30-40 mia.

20 års drift på første ladning uran, det betyder højt beriget uran. Beriget til et niveau langt over kommercielt kernebrændsel, til en pris langt over kommercielt kernebrænsel.

Det lyder som en rigtig god ide, at bruge kernekraft til fremdrift af store skibe.

10 mia. for 400 MW maskineri.

Til sammenligning koster et 20.000 TEU containerskib med ~100 MW diesel/LNG maskineri omkring 1 mia.

Så der er nok ikke specielt god økonomi i kernekraft til kommercielle skibe.

  • 12
  • 1

Det burde være ulovligt at teste på den måde. Marine livet bliver jo voldsomt beskadiget. Hvaler kommunikation lider overlast.

  • 14
  • 8

Flemming Froekjær.

Du ved intet om marine reaktorer kan jeg læse. Derfor spekulerer du og påstulerer noget åbentlyst vrøvl, baseret på forældet viden og gætværk.

USNavy bruger netop atomkraft på hangarskibe og ubåde, fordi de er utroligt robuste og pålidelige.

Især ubåde har brug for pålidelig maskineri, og da USN San Fransisko sejlede ind i et bjerg, med 30 knob, overlevede både skib, besætning og reaktor sammenstødet og sejlede videre.

Vores debatter ville blive bedre hvis I gættede lidt mindre og læste lidt mere op på emnet.

  • 7
  • 16

Du ved intet om marine reaktorer kan jeg læse. Derfor spekulerer du og påstulerer noget åbentlyst vrøvl, baseret på forældet viden og gætværk.

Vil du pege på hvad der er forkert i mit indlæg? Jeg udtalte mig overhovedet ikke om reaktorens pålidelighed. Det ændre ikke på at hvis du standser en reaktor pludseligt står du først med et overskud af Jod 135 som henfalder til Xenon 135. Xenon 135 er en fremragende neutron absorber. Uden en aktiv reaktor har du ingen neutroner til at "brænde dem af" til xenon 136, og istedet henfalder de til Cesium. Iod 135 har en halveringstid på 6,5 time, så så længe har du en overproduktion af Xenon. Xenon 135 har en halveringstid på over 9 timer. Da reaktorer til hangarskibe oftest kører på HEU skulle man tro det er en mindre problem end i en LEU reaktor, men oftest er brændslet tilsat gadolinium som en burnable poisen for at reducere reaktiviteten af det højt berigede brændsel. Efterhånden som brændslet bliver mindre reaktivt "brændes" gadoliniumen også så man vedligeholder en ballance. Jeg siger ikke det er umuligt at starte reaktoren igen, men det tager tid som man ikke har.

  • 9
  • 0

Hold nu niveauet på et infantilt stadie, således hr. Fos kan følge med! Vi skal jo bare bygge mindst 10.000 stk. af disse HEU reaktorer og monterer dem på alt, der kan kører og flyde. Derefter ignorer vi en masse økonomiske, praktiske og fysiske problemer og drysser lidt tryllestøv på det hele.

  • 12
  • 4

Det ændre ikke på at hvis du standser en reaktor pludseligt står du først med et overskud af Jod 135 som henfalder til Xenon 135. Xenon 135 er en fremragende neutron absorber. Uden en aktiv reaktor har du ingen neutroner til at "brænde dem af" til xenon 136, og istedet henfalder de til Cesium. Iod 135 har en halveringstid på 6,5 time, så så længe har du en overproduktion af Xenon. Xenon 135 har en halveringstid på over 9 timer. Da reaktorer til hangarskibe oftest kører på HEU skulle man tro det er en mindre problem end i en LEU reaktor, men oftest er brændslet tilsat gadolinium som en burnable poisen for at reducere reaktiviteten af det højt berigede brændsel. Efterhånden som brændslet bliver mindre reaktivt "brændes" gadoliniumen også så man vedligeholder en ballance. Jeg siger ikke det er umuligt at starte reaktoren igen, men det tager tid som man ikke har.

Nu tænker du på energi som kul og olie, i en atomreaktor koster brændslet næsten ingen ting, så i stedet for at køre reaktoren op og ned, køre man på en konstant høj reaktorydelse og brænder den overskydende damp af i kondensatoren.

Det ændre ikke meget på brændselscyklus om man nedregulerer en reaktor, så man kan lige så godt lade den køre fuld effekt. For et kraftværk ved en flod, kan det være et problem at skaffe tilstrækkelig køling, men på et skib i havet kan man altid køle den overskydende energi væk. På et kommerciel anlæg er det selvfølgelig et tap at man ikke kan sælge den producerede energi, det svare til at lukke en vindmølle i blæsevejr, eller et solcelle anlæg i solskin. Når man har bygget et atomdrevet krigsskib, så har man brugt alle pengene, så betyder det ikke noget om man sender varme ud i havet.

  • 1
  • 0

Jeg taler ikke om regulering, men om nød stop. Det er et krigsskib, og selv om reaktorerne er extremt pålidelige er de nød til at tage højde for uhæld.

Derfor har overfladeskibe normalt to reaktorer. Et overfladeskib der ligger dødt i vandet er ekstremt sårbart. Selv på en reaktor, kan sådan et skib sejle over 20 knob, en pæn fart i en nødsituation. Et hangarskib vil endog kunne starte og lande fly på en reaktor.

Men vestlige ubåde har kun en reaktor. Ubådsreaktorer er ekstremt pålidelige. Alternative dieselgeneratorer og batterier giver måske 4-6 knob, tilstrækkeligt når man kan gemme sig i dybet.

Et stop for køling vil lukke reaktoren.

Så er det da godt man altid har tilstrækkeligt med kølevand. Atomskibe opererer kun på åbent hav, hvor rissikoen for tilstoppede kølevandsfiltre er minimal.

  • 5
  • 0

Derfor har overfladeskibe normalt to reaktorer

Det var netop min pointe.

Så er det da godt man altid har tilstrækkeligt med kølevand.

Men har du en pumpe til at hælde det over reaktoren, eller til varmeveksleren. Jeg er klar over de har multiple lag af redundans, men det er sådan set også min pointe. Min oprindelige kommentar var til dem der tror man kan køre kernekraft til grundlast uden at have en form for backup. Selv med en af de mest pålidelige reaktorer vælger man at have 2 for redundans.

  • 7
  • 0

Hmm...

Hvordan bærer man sig ad med at tage hensyn til dyrelivet, når man detonerer 20 tons sprængstof

Henrik, inden man laver det store bum, forsøger man at skræmme, så meget af dyrelivet væk, fx ved at smide kanonslag i vandet. Af hensyn til skibet starter man også med væsentligt mindre detonationer, og går så i løbet af testen op i styrke. Så håber man at man ikke rammer dyrelivet helt så hårdt

  • 2
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten