Hvad er opløsningen af kameraet? 10km x 10km?
Man klapper i hænderne af glæde i Den Europæiske Rumorganisation, ESA, over en række nye billeder, som en nyligt opsendt satellit, Sentinel-5P, har sendt hjem.
De første billeder er blevet offentliggjort fredag af den tyske rumfartsorganisation DLR, og viser blandt andet luftforeningen med kvælstofdioxid (NO2) over Europa.
Satellitten indgår i det europæiske miljøovervågningsprogram Copernicus, og selv om satellitten stadig er ved at blive ’kørt ind’, betegner ESA billederne som ekstraordinære. De demonstrerer, hvor detaljerede billederne kan blive, og hvordan man nu vil kunne monitere luftforureningen over hele kloden i hidtil uset grad.
Den fremtidige data vil kunne bruges i forhold til prognoser over luftforurening og være med til at underbygge behovet for at begrænse forureningen, siger direktøren for ESA’s jordobservationsprogrammer, Josef Aschbacher, i en pressemeddelelse.
Copernicus består foreløbigt af seks satellitter, og Sentinel -5P er den første, der er dedikeret til overvågning af atmosfæren.
Sentinel-5P er udstyret med en avancerede sensor kaldet Tropomi, der kan kortlægge forurenende stoffer som kvælstofdioxid, methan, kulilte og aerosoler, der påvirker både Jordens klima, naturen og vores sundhed.
Tropomi er det mest avancerede multispektrale billedspektrometer til dato. Sensoren observerer sollys, der spredes tilbage til rummet af Jordens overflade og atmosfære, og detekterer de unikke fingeraftryk af gasser i forskellige dele af spektret.
Billedet øverst i artiklen er sammenstykket af data fra Sentinel-5P målt den 22. november 2017. Det viser kvælstofdioxid med høje koncentrationer af luftforureningen over dele af Holland, Ruhrdistriktet i det vestlige Tyskland, Po-sletten i Italien og flere steder i Spanien, blandt andet Madrid, Valencia og Barcelona.
Koncentrationerne af kvælstofdioxid skyldes især udstødningsgasser fra trafikken og forbrænding af fossilt brændstof i industrien.
Sentinel-5P kortlægger luftforureningen over hele Jorden hvert døgn. Og satellittens sensor har også opfanget askeskyen fra vulkanen Mount Agung på Bali i Indonesien, der gik i udbrud for et par uger siden.
Hvad er opløsningen af kameraet? 10km x 10km?
7x7 km, liniescanning på 2600x7 km.
alt det der forurener, fremstille og opsende satellit, vi ved allerede der er forurenet. De penge kunne være brugt langt bedre.
Hvis norditalienerne var i tvivl om, at de er de største svin, så kan de ikke være det længere.
Det er naturligvis industri, der er skyld i dette hotspot; der kører jo ikke flere biler lige her end i f.eks. Paris eller London.
Det har før vist sig meget illustrativt, pædagogisk og effektivt at dokumentere ting på denne måde, frem for tal, som kan betvivles og motivforskes, i en tabel.
Denne sensor har samme bias alle steder. Derfor kan ingen løbe fra dens resultater.
Tak for en interessant artikel. Jeg arbejdede selv med data fra forløberen til TROPOMI instrumentet, nemlig OMI instrumentet på NASAs AURA satellit i mit kandidatspeciale i geografi og geoinformatik, som jeg forsvarede på Københavns Universitet i 2012 til et 12-tal. Det bliver interessant at følge hvilke forskningsresultater den bedre opløsning på TROPOMI instrumentet vil lede frem til. For interesserede kan specialet findes på https://diskurs.kb.dk/item/diskurs:78002:4 og på https://www.academia.edu/10233660/On_the_u...
vil man ikke tro på fakta nytter det heller ikke med nye data ;)
og selv der man tror på det gør man stort set intet for afhjælpe det. for eksempel Langelandsbælt er nok mest forurenede farvand i Danmark men man gør absolut intet for afhjælpe det, selvom man udmærket godt ved det.
Hvis norditalienerne var i tvivl om, at de er de største svin, så kan de ikke være det længere.
Det er naturligvis industri, der er skyld i dette hotspot; der kører jo ikke flere biler lige her end i f.eks. Paris eller London.
Bjerge og/eller vindstille kan vel også være en årsag? Skam London ikke rigtigt er med i målingen. Paris ser ud til at have vind fra SSV på måletidspunktet.
Ruhr-distriktet er også en tydelig storforbruger af især kul og brun-kul, et flot eksempel på det fantastiske "Energiewende" projekt, hvor atomkraft erstattes af vindmøller og solceller.
Kul, olie og naturgas køre uændret videre, og efter flere års fald i CO2 og giftige gasser, stiger emmisionerne, nu igen.
Energiewende - et stort tåbeligt miljøs-stunt, med omvendt resultat!
Men heldigvis gør vi næsten det samme i Danmark!
Vi bygger bro med stærke vidensmedier, relevante events, nærværende netværk og Teknologiens Jobfinder, hvor vi forbinder kandidater og virksomheder.
Læs her om vores forskellige abonnementstyper
Med vores nyhedsbreve får du et fagligt overblik og adgang til levende debat mellem fagfolk.
Teknologiens Mediehus tilbyder en bred vifte af muligheder for annoncering over for ingeniører og it-professionelle.
Tech Relations leverer effektiv formidling af dit budskab til ingeniører og it-professionelle.
Danmarks største jobplatform for ingeniører, it-professionelle og tekniske specialister.
Kalvebod Brygge 33. 1560 København V
Adm. direktør
Christina Blaagaard Collignon
Chefredaktør
Trine Reitz Bjerregaard