Spring ølkøen over via appen
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Spring ølkøen over via appen

Du har sikkert prøvet at stå der. Bagerst i flokken af folk med dankortet svingende i vejret, der alle prøver på at få bartenderens opmærksomhed. Folk maser sig ind, og har man ikke spidse albuer, kan man vente længe på en kold fadøl.

Det scenarie kan være en saga blot. I hvert fald hvis det står til en gruppe ingeniørstuderende fra Ingeniørhøjskolen i Århus. De har opfundet et højteknologisk fadølsanlæg med en tilhørende app, som skal gøre fadølsbestillingen til en selvstændig oplevelse.

Hent appen GhostBar og åbn den. På skærmen ser du et tomt glas. Marker med fingeren den ønskede mængde øl, du vil have, og tryk så ok. Herefter trækkes beløbet direkte fra din bankkonto, mens det automatiske fadølsanlæg vil skænke dig din ønskede mængde fadøl i løbet af et par sekunder. Simpelt, effektivt og kø-løst.

Startede efter afslag

Gruppen er sammensat af studerende fra forskellige ingeniørstudier, som kom på idéen, efter de havde fået afslag på at åbne en studenterbar. De måtte imidlertid godt opføre et demonstrationsanlæg, hvorfor de begyndte at kigge på betjeningsfri øludskænkning. Løsningen gør, at deres fester nu forløber helt efter bogen.

Christian Dannesboe er adjunkt ved Ingeniørhøjskolen i Århus mener, det er et perfekt tværfagligt projekt, og at det ikke ville kunne lade sig gøre blot med studerende fra en enkelt uddannelse.

“Ingen ingeniør ville kunne løse opgaven alene. Det kræver specialiseret viden om kemiteknologi, mekanik og computerteknologi at bygge sådan en maskine. Og så selvfølgelig en god portion opfindertalent,” siger adjunkten.

Anlægget får premiere ved Århus Festuge i slutningen af måneden, og flere bryggerier har allerede udvist interesse i projektet. Skål!

Emner : Øl
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvordan sikre I at den der køber alkoholen er over 18 og ikke for berusede?
Begge dele skal man sikre, når man udskænker øl og spiritus under Bevillingsloven.
Så en kode i form af et simpelt regnestykke kunne nok klare det sidste punkt :)
Skål.

  • 4
  • 0

Alternativt kan man jo blot sætte en automat op der udlevere uåbnede øl.
Da er aldersgrænsen 16år og man skal ikke tage højde for hvor beruset køber er.
Gad vide om man vitterlig skal være 18 for at må anvende automaten og ikke kun 16 som hvis man går i supermarkedet.

  • 1
  • 0

Jeg er lidt forbavset over hvor mange talenter kræves.
Umiddelbart ser jeg ikke de store problemer i at styre en ventil eller en pumpe fra noget software. Det eneste der kan være lidt besværligt er at få betalingen på plads, da der er mange begrænsninger på hvad der er tilladt at gøre.

  • 2
  • 1

Med tilpas mængde nej-hat kan man vel skyde det meste ned.
Jeg har aldrig set en bartender spørge om id selvom det har været aktuelt. Derimod kan denne øl ikke købes uden dankort.

Denne teknologi beror på anstændig opførsel, alt kan omgås hvis man er ihærdig nok, så længe det er undtagelsen og ikke tendensen.

  • 2
  • 1

Jeg har aldrig set en bartender spørge om id selvom det har været aktuelt. Derimod kan denne øl ikke købes uden dankort.


Bare fordi folk bryder loven, gør det jo ikke tingene lovlige. Men rent faktisk kan et værtshus miste sin bevilling ved at overtræde loven.
Bare fordi man påpeger et reelt problem ved en ide, betyder jo ikke man skal stoppe ideen, men blot imødegå det åbenlyse problemer.
Der står ikke noget med dankort i artiklen og jeg ville mene det ville være åbenlyst at benytte Mobilepay eller lignende i den pågældende applikation.

  • 2
  • 0

Jeg tror at det er 15 år siden at jeg så sådan en automat på et værtshus i Sønderborg. Naturligvis ikke med App:-) I stedet kunne man købe et øl-kort, og med den gå hen til standeren og tanke op.
Tror det var lavet af nogle studerende ved et af de tekniske skoler i området.

Så det er kun App'en og den direkte betaling som er nyt.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten