I geografiske områder, hvor der er langt til lægen, ville det være smart at springe et vaccinebesøg over.
Det satser forskere fra MIT kan blive realiteten, hvis de får skabt den ultimative ’kaffekop’ med vaccine, som de selv kalder det i en nyhed fra universitetet.
Kaffekoppen er den lille kop med låg af polymeren PLGA. Forskernes seneste forskning viser, at med tiden vil kopperne få små porer i overfladen, når partiklen kommer i berøring med kroppens væsker.
Ved at prøve at ’time’ dannelsen af de porer, og dermed mulighed for, at indholdet slipper ud, er det planen at gemme en vaccinebooster i koppen, som selv bliver udløst, når det ellers var tid til stik nummer 2.
Stort inden for kræftbehandling
At levere lægemidler ved hjælp af små partikler, som doserer på rette sted på rette tidspunkt, er et stort forskningsfelt inden for især kræftområdet. Man vil gerne undgå belastende kemo i hele kroppen, og i stedet fragte større doser helt frem til tumor og kun tumor.
Hvad der kan være en udfordring, er netop at få materialerne til at holde tilpas længe, for det er selvsagt en fordel af bruge bionedbrydelige stoffer, som ikke skader kroppen.
Så selv om fidusen er, at materialerne opløser sig, skal de også kunne holde tæt i hele den periode, der typisk går mellem to vacciner i et program. Så her handler det om at skrue på blandingen af hhv. hurtigtopløseligt og langsomtopløseligt PLGA.
Forskerne har da heller ikke erklæret sig i mål endnu, men i deres nyeste forskningsprojekt, som netop er blevet publiceret i Science Advances, har de forsøgt at skabe et overblik over dannelserne af disse porer og betydningen af dem for frigivelsen af lægemiddelstoffet afhængig af partiklens form og materialesammensætning.
Her fandt de også ud af, at typen af valgte polymerer ikke kun er vigtigt for selve bevaringen af vaccinen, men at de også skulle passe på, at de syreholdige biprodukter, der opstod ved opløsningen af koppen, ikke skadede selve lægemiddelstoffet.
Forsøger med polio
Forskerne mener, at platformen kan blive nyttig for alle typer vacciner, både de proteinbaserede, men også de nyere RNA- og DNA-vacciner.
Og selv om de i første omgang forestiller sig, at en selvudløsende vaccinebooster ville være rigtig nyttig for børnevaccinationsprogrammer i tredjeverdenslande, så regner de også med at kræftforskningen og andre forskningsfelter vil kunne få god brug af et sådant system.
Produktionen er der også ved at være styr på. Der findes allerede en MIT-udviklet metode, hvor man bruger forme af silicium til at forme kopperne af PLGA, hvorefter en maskine fylder kopperne op med vaccine og sætter et låg på. Herefter bliver kop og låg varmet op, så de smelter sammen og slutter tæt.
Forskerne har foreløbig prøvet metoden af på en polio-vaccine, som er ved at blive testet i dyr.
