Spredning af husdyr-MRSA skyldes handel med svin og tre sejlivede bakterier
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Spredning af husdyr-MRSA skyldes handel med svin og tre sejlivede bakterier

Grisen på billedet stammer ikke fra en dansk svinebesætning, men tjener som model for artiklen. Illustration: Rosa-Maria Rinkl og Wikimedia Commons

En ny rapport fra DTU og SSI, Statens Serum Institut, kommer et skridt nærmere en forklaring på, hvordan spredningen af den antibiotikaresistente stafylokokbakterie MRSA CC398 kaldet husdyr-MRSA i dansk svineproduktion på få år kunne tage så voldsomt til og samtidig øge antallet af mennesker smittet med husdyr-varianten af MRSA.

I 2008 var 3,5 procent af svinebesætningerne smittet med husdyr-MRSA, mens tal fra 2016 viste, at 88 procent af svinebesætningerne var ramt. Tilsvarende steg antallet af humane infektioner, hvor dyr havde smittet mennesker med husdyr-MRSA, fra under 20 tilfælde i 2010 til 218 tilfælde i 2016.

Forklaringen er både handel og transport af dyr samt tre særlige undertyper af husdyr-MRSA, der pludselig dominerer. Men der er stadig flere ubekendte smittekilder, skriver SSI.

Tre dominerende typer

Forskerne har benyttet data fra 2008, 2010 og 2014 i deres arbejde.

Læs også: Antallet af infektioner med MRSA fortsætter med at stige

I 2008 var som nævnt kun 3,5 procent af svinebesætningerne i Danmark ramt af MRSA ifølge en undersøgelse den gang, og der var en masse forskellige typer husdyr-MRSA-tilfælde til stede på samme lave niveau.

»Men i 2014, hvor det meste af vores materiale stammer fra, var 60 procent af gårdene blevet MRSA-positive, og der var tre helt dominerende undertyper af husdyr-MRSA. De var særligt resistente over for antibiotika, og derfor begyndte de at sprede sig hurtigere end de andre, og det er en del af smittens succeshistorie med udbredelsen,« forklarer Jesper Larsen, seniorforsker på SSI, til Ingeniøren.

Forklaringen kunne være, at bakterierne er muteret under pres fra f.eks. antibiotika.

»Men her ser det ud til, at der allerede fra starten har været en masse forskellige typer, og de her typer var allerede til stede ti år tilbage,« forklarer Jesper Larsen.

Forskerne har foretaget en helgenom-sekventering af MRSA CC398-bakteriestammer fra danske svinebesætninger og gennemgået 371 bakteriestammer fra 209 svinebesætninger, 79 mennesker, der har haft husdyrkontakt og 83 danske patienter.

Følger smitten gennem svinetransporter

De har samtidig kigget på spredningen af MRSA gennem dyretransporter med flytning af 17.009 grise imellem 273 gårde, der har fået konstateret MRSA CC398.

Læs også: Replik: 10 år med svine-MRSA – fortsat ringe viden om smitteforhold

Naturligvis kan der været sket smitte undervejs, men man konkluderer, at smitten er sket ved overflytningen af grise til nye svinebesætninger, fordi man kan se, at bakteriestammerne er genetisk beslægtede.

I den forbindelse påpegede en række forskere i Ingeniøren i 2015, at den mest sikre måde at begrænse udbredelsen af husdyr-MRSA på, var at udrydde sygdommen i toppen af avlspyramiden – altså fra de relativt få besætninger, der sælger svin til de mange besætninger længere nede i produktionsleddet.

Men dengang var 32 procent af svinebesætningerne endnu ikke ramt – i 2016 var tallet faldet til blot 12 procent.

Kan luft og mennesker bære skylden

Studiet peger dog også på noget, som ikke lige kan forklares, nemlig at man i 2014 også fandt en spredning ind i avlsbesætninger, der ikke modtager svin fra MRSA-ramte besætninger.

Læs også: Professor: Det haster at få undersøgt smittespredning fra svinefarme

I disse tilfælde kan forklaringen være, at mennesker overfører smitten, og at den kan overføres gennem luften til nærliggende besætninger. Det er blandt andet også derfor, man ikke kan udelukke, at mennesker, som umiddelbart ingen kontakt har med dyr, er blevet smittet med husdyr-MRSA, fordi de bor i nærheden af svinefarme. Det er noget, som danske forskere undersøger i øjeblikket.

Den særlige danske handleplan, der blandt andet skal begrænse smitterisikoen i forhold til mennesker, har regler for, at ansatte i svinebesætningerne bader og skifter tøj, før de forlader smitteramte besætninger. Et staldforsøg, som Ingeniøren omtalte sidste år, viste dog, at smitten kan sætte sig i næseborene, fordi bakterierne klæber sig til støvet i svinestalden og holder ved i flere dage.

Læs også: Forskere: Kan frisk luft og støvmasker bremse MRSA?

Mens husdyr-MRSA kan være dødelig, især for svagelige mennesker, bliver grise ikke syge af MRSA. Og det er blandt andet derfor, man har haft svært ved at opdage spredningen. Man skal ved hjælp af prøver aktivt lede efter smitten i svinebesætningerne for at opdage den, forklarer Jesper Larsen.

Den videnskabelige rapport er i dag offentliggjort i tidsskriftet mBio.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det skyldes strudsefarmen derinde på Borgen, der INTET har gjort ved problemet men bare ladet det løbe løbsk!

  • 2
  • 6

De traditionelle svineavlere i dette land har bevidst valgt at lukke øjnene for de problemer som deres produktion er årsag til.
Havde man reduceret forbruget af anibiotika og havde man valgt en produkionsmåde hvor svinene kom ud i det fri og havde man valgt at fokusere på transport vejene og hvor man producerede pattegrise - ja så var dette aldrig sket.
Eneste løsning er desværre at lukke ned for den danske svineproduktion.
Så kan vi håbe på at der kommer nogle efterfølgende som opfører sig mere fornuftigt. Ellers så klares vi os nok UDEN danske svin.

  • 5
  • 5

For nogle år siden hørte vi meget om 'SPF'-grise - men det meste af 'virakken' (i 'moderne' betydning/med tryk på anden stavelse) synes nu *forduftet *(sic!) - er der nogen, der ved, hvad årsagen er??

  • 2
  • 0

Ok, der er åbenbart uklarhed om hvad det betyder:

SPF betyder ”Specific Pathogen Free” eller ”Fri for specifikke smitstoffer”. Navnet refererer til, at alle SPF-besætninger ved etablering er dokumenteret fri for SPF sygdomme - en række tabsvoldende svinesygdomme.

https://svineproduktion.dk/Services/SPF

  • 2
  • 0