Spray vejen med dansk vejklister og få has på partikelforurening

Frygten for milliardbøder får nu Londons transportmyndigheder til at sætte gang i en storstilet test af et dansk-udviklet partikelklister, som holder vejen fugtig og binder de sundhedsskadelige partikler.

Partikelforureningen på flere af byens veje overskrider nemlig EU's krav, og briterne risikerer bøder på op til 300 mio. £ (2,6 mia. kr), hvis forureningen ikke bliver bragt ned.

Derfor er de nu gået i gang med at sprede kalciummagnesiumacetat (CMA) fra den danske virksomhed Nordisk Aluminat ud på to vejstrækninger, A3211 og A501. Målet er at mindske partikelforureningen med 10 procent.

»Vi har ledt over hele verden efter nye måder at klare forurening og har fundet denne vidunderlige opfindelse, der klarer luftkvaliteten med det samme ved at klistre partiklerne til vejens overflade og forhindrer deres lumpne tilbagevenden til den luft, vi indånder,« siger Londons konservative borgmester Boris Johnson i en pressemeddelelse.

Briterne vil teste CMA i et halvt år.

Hos Nordisk Aluminat er salgsansvarlig Tina Klarskov meget glad for forsøget.

»Det er helt sikkert god reklame. Der kører også forsøg med CMA i Stuttgart, så vi er inde i de store byer nu.«

Udviklet til Storebælt

Nordisk Aluminat udviklede oprindeligt CMA til brug som tø-middel på Storebæltsbroen. Sund og Bælt ville have et tø-middel, der ikke var så hårdt ved beton og stål som salt, og Nordisk Aluminat vandt konkurrencen.

Senere gik Storebæltsforbindelsen væk fra CMA igen, fordi de erkendte, at saltpåvirkningen fra snebekæmpelsen var forholdsvis meget mindre end saltpåvirkningen fra havgus. Derfor kunne det ikke betale sig at bruge CMA, der er meget dyrere end salt.

Men CMA kan også bruges til støvbinding, fordi kalcium og magnesium holder godt på fugt, og derfor holder vejens overflade fugtig. Det betyder, at partikler bliver liggende på vejoverfladen i stedet for at blive hvirvlet op i luften af bilerne. Og når det så regner - eller isen smelter - bliver partiklerne skyllet ned i kloakken.

»Faktisk så er 25 procent af de partikler, man måler i luften, blevet hvirvlet op af bilerne, så hvis man kan få dem til at blive på vejen, så betyder det en del,« forklarer Tina Klarskov.

Det er særligt i storbyer og bjergbyer i Centraleuropa, at der er problemer med at overholde EU's partikelkrav.

»I Danmark kan vi klare os med at lave miljøzoner, sætte filtre på bilerne og udskifte asfalten. Men luftudskiftningen i byerne i alperne kan være meget lav i perioder, hvis de ligger i dale. Derfor kan de ikke overholde kravene,« siger Tina Klarskov.

Derfor har interessen for at bruge CMA også været i stor i Centraleuropa, og Nordisk Aluminat har deltaget i et EU-projekt med tre byer i Tyrol, hvor man har målt, hvor effektivt CMA egentlig er over for partikler. Med CMA kunne partikelforureningen reduceres med op til 40 procent. Men virkningen holder kun i 2-3 dage, så skal der sprayes igen.

Selv om det er dyrt, forudser Tina Klarskov, at deres salg af CMA til støvbinding vil stige kraftigt i de kommende år.

»Hidtil har der ikke været meget litteratur på effekten af CMA i forhold til støvbinding, og det har nok holdt nogen tilbage. Men der er resultater nu, og der er flere, der bliver opmærksomme på det, så i storbyer og i Centraleuropa ser vi et stort potentielt marked.«

Dokumentation

Pressemeddelelse fra London
CMA-projektet i Tyrol
Svensk rapport om CMA

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
  • men hvad videre frem? Skifter man klisteret med jævne mellemrum og sender det gamle til destruktion, smider man et nyt lag oven på, eller vil det i al evighed blive ved at opfange og binde partikler? Nej vel?

For mig at se er det en utilstrækkelig symptom-behandling, der tager fat i den forkerte ende af problemet. Partiklerne skal ikke ud i luften i første omgang.

  • 0
  • 0
  • men hvad videre frem? Skifter man klisteret med jævne mellemrum og sender det gamle til destruktion, smider man et nyt lag oven på, eller vil det i al evighed blive ved at opfange og binde partikler?

Nej vel?

For mig at se er det en utilstrækkelig symptom-behandling, der tager fat i den forkerte ende af problemet. Partiklerne skal ikke ud i luften i første omgang.

Nej-nej, det er noget, du fuldstændig har misforstået. Bilerne, de små pus, skal da have lov til at lukke deres l*rt ud i den anden ende, når de fordøjer deres mad. Nogle af dem har ganske vist ble (partikelfilter) på, men dette ændrer jo i bund og grund ikke på deres urenlighed, som er en følge af den +100-årige og stadig lige håbløse konstruktion, som den alt andet end "moderne" stempelmotor jo er. Så er det jo langt bedre, at samfundet sætter støjskærme op, til nogle millionermillarder kroner, eller belægger vejene med støjdæmpende asfalt, som desværre ikke kan holde til at ligge udendørs om vinteren, og nu også lægger partikelabsorberende asfalt, som med garanti er dyrere end almindelig asfalt.

Desuden, den luft, som vi allesammen indånder, er jo samtidigt også vores allesammens fælles losseplads. I u-lande udleder de jo også deres fækalier og andet snavs i floden, som de sørme også bader i, vasker tøj i, vasker op i og evt. drikker af - og Danmarks holdning til luft og luftkvalitet - eller især mangel på samme - ligger på et tilsvarende u-landsniveau. Men nu hvor man åbenbart har fundet en metode til at komme de nogle af 10% af partikelforureningen, som trafikken står for, til livs, så kunne næste skridt måske være, at opfinde en stor kugle af materialet, så vi kunne komme de op til 90% af partikeludledningen, som brændeovne og brændekedler står for, til livs, ved ganske enkelt at proppe denne kugle ned i brænderøgshyggernes løbesodsværtede skorstene, gerne så den slutter helt tæt. Siden disse mennesker (?) nu synes, at det er så fedt at forurene sådan - ja, sålænge forureningen driver ind til naboen, forstås - så burde de sgu og fanden tvinges til at tage det fulde ansvar på sig og nøjes med kun at udsætte sig selv for deres "hygge". Så kunne de være, at de hurtigt fik nok af deres sindssyge forurening - ligesom os naboer forlængst har!!!!

  • 0
  • 0

Senere gik Storebæltsforbindelsen væk fra CMA igen, fordi de erkendte, at saltpåvirkningen fra snebekæmpelsen var forholdsvis meget mindre end saltpåvirkningen fra havgus

  • 'salt havgus'? Så fik [b]jeg[/b] da lært noget nyt i dag: Jeg må så nok hellere huske åndedrætsværn, næste gang jeg drager til Vestkysten! :)
  • 0
  • 0

Calciumklorid er vandsugende og kunne vel også bruges. Og jeg gætter på, at det er billigere. Og det er næppe mere korroderende på biler og veje end NaCl?

  • 0
  • 0

Kommentarer til en stribe af ovenstående indlæg: Som tøsalt er CaCl2 bedre end NaCl, da det kan virke ved lavere temperaturer, men som støvbinder har det netop den samme korroderende egenskab, som gør almindelig salt så hård ved vore biler. Derfor kan man ikke umiddelbart bruge CaCl2 i stedet for CMA med mindre man er ligeglad med at bilerne ligger i saltlage både sommer og vinter og her tror jeg legen stopper. Alle der har boet ved vestkysten har set, at planterne får svedne blade, hvis der har været en god gang vesten storm, hvor de fine vandpartikler bæres langt ind i landet. Jeg er selv opvokset 10 km fra kysten og selv på den afstand kunne effekten ses en gang imellem.

I øvrigt skal vi ikke glemme at en mængde af de partikler vi taler om fra bilerne ikke kommer fra udstødningen, men fra sliddet mellem dæk og vejbane. CMA virker ved at være så vandsugende, at det laver en fugthinde på vejen selv i tørvejr og heri binder støvet. Men hvad nu hvis vi stedet blot tog og spulede vejen og dermed selv skyllede snavset bort en gang om dagen, så vi ikke skal vente på at der kommer en regnbyge og rydder op i støvbunken. Har set det praktiseret nogle morgener i Paris. Man behøver jo ikke bruge den fine drikkevand til det formål - vand fra åen eller det rensede spildevand burde jo fint kunne bruges. Er det rent nok til at løbe ud til badestranden må vi også kunne vaske vej i det !

  • 0
  • 0

Tak til Vermund Rust Christensen. Du MÅ da være ekspert i rustbekyttelse! - Fin forklaring, og - helt ærligt - jeg glemte, at det nok især er om sommeren, at der skal "saltes" imod støv! Fint med spuling i byerne, men på lande- og motorveje skal der jo bruges meget store vandmængder til effektiv spuling. Under hedebølge er det forøvrigt forfriskende at spule vejene. - Det har jeg bl.a set og oplevet i Moskva.

  • 0
  • 0

Er det rent nok til at løbe ud til badestranden må vi også kunne vaske vej i det !

Ja det skal bare føres til et forstøveranlæg som dem over grøntsagerne i supermarkedet, og vi kan jo nøjes med at tænde når det ikke regner.

  • 0
  • 0

Under hedebølge er det forøvrigt forfriskende at spule vejene. - Det har jeg bl.a set og oplevet i Moskva

  • det oplevede jeg som barn (i 50erne), dog et mindre eksotisk sted: I Glostrup! :) Når det var rigtigt varmt, kom 'vandvognen' og stænkede vejbanen over - var/er ikke helt klar over det konkrete formål(?)
  • 0
  • 0

Alle der har boet ved vestkysten har set, at planterne får svedne blade, hvis der har været en god gang vesten storm, hvor de fine vandpartikler bæres langt ind i landet. Jeg er selv opvokset 10 km fra kysten og selv på den afstand kunne effekten ses en gang imellem

  • nu ved jeg ikke, om det er min 'indsigelse' vedr. 'havgus', du kommenterer? Du har helt ret, men dét fænomen ville jeg ikke betegne havgus, hvilket i min begrebsverden er fortættet vanddamp, der kan dannes i kystområder, hvor kølig luft overstrømmer en varm havoverflade ('mætningståge'). Saltholdigt 'havsprøjt' husker jeg tydeligt fra min tid i flyvevåbnet: Drakenflyene havde et s.k. '0-te' kompressortrin, fremstillet af letmetal - og utroligt sensibelt over for havsalt! :(
  • 0
  • 0

Kommentarer til Benny og Hans Henrik: Jeg vil ikke foreslå tågespray, for der vil altid være bakterier i renset spildevand. Og fint forstøvet hele dagen vil være at bede om lungebetændelser og andet af den skuffe. Min tanke var rent faktisk at få skyllet vejen ordentlig og så lade den være tør indtil næste morgen med en ny skylning/spuling.

Og jo Hans Henrik det var din bemærkning om havgus, som afstedkom min vesterhavs info. Og du har ret det er ikke havgus, som vil æde Storebæltsbroen, for det er bare varm luft, der har mødt en kold vandoverflade og derfor kondenser vanddampen til en fin tåge. Traf atter fænomenet her i sommerferien, hvor vi var på riverrafting - luften var 30°C og floden var 11°C og dækket af den skønneste iskolde tåge,

  • 0
  • 0

Traf atter fænomenet her i sommerferien, hvor vi var på riverrafting - luften var 30°C og floden var 11°C og dækket af den skønneste iskolde tåge,

  • OK, tak for nogle meget informative kommentarer! :)
  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten