Hvert år detoneres efterladte miner og bomber på havbunden omkring Storbritannien, men det skal stoppe for at forhindre døde hvaler og delfiner, lyder det fra aktivister og organisationer.
Omkring 100.000 tons miner og bomber vurderes at være efterladt i havene omkring Storbritannien efter Anden Verdenskrig. Omkring 50 miner og bomber detoneres hvert år, blandt andet for at rydde havbunden, inden der bygges vindmølleparker.
Men pattedyrene i havet er meget følsomme for høje lyde, da de navigerer og kommunikerer ved hjælp af deres hørelse. En hollandsk undersøgelse fra 2015 viste, at 15-60 marsvin mister hørelsen ved hver eksplosion i de hollandske farvande
»Vi er nødt til at have vindmølleparker og grøn energi, men ikke på bekostning af havlivet,« siger Liz Sandeman, der er medstifter af organisationen Marine Connection og medlem af den britiske regerings Underwater Sound Forum (USF), til The Guardian.
I dag anvendes en ladning placeret på siden af en mine eller en bombe, som udløses og eksploderer minen eller bomben. Men der findes en alternativ metode, der har været anvendt af Storbritanniens flåde siden 2005, som larmer langt mindre.
Den alternative metode kendes som 'forpufning'. Metoden bruger en lille ladning til at trænge igennem bombens ydre for at lade brændstoffet brænde frem for at detonere bomben.
Forskere fra det britiske National Physical Laboratory konkluderede ud fra nylige tests, at denne metode viser gode resultater i forhold til at mindske larmen fra bombedetonationer.
»Det virker fuldstændig vanvittigt at tillade de her gigantiske eksplosioner at skade nogle af vores mest dyrebare hval- og delfinarter, når der er et virkende alternativ tilgængeligt,« lyder det fra aktivist og skuespiller, Joanna Lumley.
Bombe- og minedetonationer fører til, at pattedyrene i havet dør. I august 2019 døde mindst otte marsvin efter eksplosioner under rydningen af tyske miner efterladt i beskyttede havområder i Østersøen.
Her forsøgte man at skræmme marsvinene væk med mindre eksplosioner, men marsvinene forblev i området under mindst fem ud af de i alt 42 eksplosioner, fremgik det i en rapport fra den tyske regering.
I 2011 strandede 39 langluffede grindehvaler på den skotske nordkyst ved højvande, og 19 af hvalerne endte med at dø. Ifølge en rapport fra UK Cetacean Strandings Investigation Programme (CSIP) havde der været bombedetonationer i dagene op til.
Eksplosionerne var den »eneste eksterne begivenhed med potentiale til at forårsage hvalstrandingerne«, selvom 'navigationsfejl' ikke kunne udelukkes.
I oktober meldte premierminister Boris Johnson ud, at den britiske havvindmøllekapacitet skal firedobles frem mod 2030.
Et par måneder tidligere havde den britiske Joint Nature Conservation Committee, der rådgiver regeringen, meldt ud, at »mængden af havvindsinstallationer planlagt i løbet af de næste årtier i en del af de her områder øger mulighederne for hidtil usete forstyrrelser«.
Rettelser 3. november 19.38: Opmærksomme læsere har gjort opmærksom på en række fejl, som nu er rettet. Tidligere stod der 'deflagration', men det er nu rettet til det danske ord for metoden, 'forpufning', og 'langfinnede pilothvaler' er rettet til 'langluffede grindehvaler'.
