Sprængte bomber på havbunden ødelægger hvalernes hørelse

Illustration: Den amerikanske flåde

Hvert år detoneres efterladte miner og bomber på havbunden omkring Storbritannien, men det skal stoppe for at forhindre døde hvaler og delfiner, lyder det fra aktivister og organisationer.

Det skriver The Guardian.

Omkring 100.000 tons miner og bomber vurderes at være efterladt i havene omkring Storbritannien efter Anden Verdenskrig. Omkring 50 miner og bomber detoneres hvert år, blandt andet for at rydde havbunden, inden der bygges vindmølleparker.

Dyr mister hørelsen

Men pattedyrene i havet er meget følsomme for høje lyde, da de navigerer og kommunikerer ved hjælp af deres hørelse. En hollandsk undersøgelse fra 2015 viste, at 15-60 marsvin mister hørelsen ved hver eksplosion i de hollandske farvande

»Vi er nødt til at have vindmølleparker og grøn energi, men ikke på bekostning af havlivet,« siger Liz Sandeman, der er medstifter af organisationen Marine Connection og medlem af den britiske regerings Underwater Sound Forum (USF), til The Guardian.

Der findes et alternativ

I dag anvendes en ladning placeret på siden af en mine eller en bombe, som udløses og eksploderer minen eller bomben. Men der findes en alternativ metode, der har været anvendt af Storbritanniens flåde siden 2005, som larmer langt mindre.

Den alternative metode kendes som 'forpufning'. Metoden bruger en lille ladning til at trænge igennem bombens ydre for at lade brændstoffet brænde frem for at detonere bomben.

Forskere fra det britiske National Physical Laboratory konkluderede ud fra nylige tests, at denne metode viser gode resultater i forhold til at mindske larmen fra bombedetonationer.

»Det virker fuldstændig vanvittigt at tillade de her gigantiske eksplosioner at skade nogle af vores mest dyrebare hval- og delfinarter, når der er et virkende alternativ tilgængeligt,« lyder det fra aktivist og skuespiller, Joanna Lumley.

Hvaler strander

Bombe- og minedetonationer fører til, at pattedyrene i havet dør. I august 2019 døde mindst otte marsvin efter eksplosioner under rydningen af tyske miner efterladt i beskyttede havområder i Østersøen.

Her forsøgte man at skræmme marsvinene væk med mindre eksplosioner, men marsvinene forblev i området under mindst fem ud af de i alt 42 eksplosioner, fremgik det i en rapport fra den tyske regering.

I 2011 strandede 39 langluffede grindehvaler på den skotske nordkyst ved højvande, og 19 af hvalerne endte med at dø. Ifølge en rapport fra UK Cetacean Strandings Investigation Programme (CSIP) havde der været bombedetonationer i dagene op til.

Eksplosionerne var den »eneste eksterne begivenhed med potentiale til at forårsage hvalstrandingerne«, selvom 'navigationsfejl' ikke kunne udelukkes.

Nye vindmølleparker

I oktober meldte premierminister Boris Johnson ud, at den britiske havvindmøllekapacitet skal firedobles frem mod 2030.

Et par måneder tidligere havde den britiske Joint Nature Conservation Committee, der rådgiver regeringen, meldt ud, at »mængden af havvindsinstallationer planlagt i løbet af de næste årtier i en del af de her områder øger mulighederne for hidtil usete forstyrrelser«.

Rettelser 3. november 19.38: Opmærksomme læsere har gjort opmærksom på en række fejl, som nu er rettet. Tidligere stod der 'deflagration', men det er nu rettet til det danske ord for metoden, 'forpufning', og 'langfinnede pilothvaler' er rettet til 'langluffede grindehvaler'.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

"skræmme marsvinene væk med mindre eksplosioner"

Ubådes sonar er kraftig nok til at genere havdyr. Noget lignende bør være afprøvet til at skræmme dyr væk i lang tid nok til at bomben kan sprænges (med en kort pause når dykkeren placerer start-sprængstoffet udenpå bomben). Jeg søgte på det, men fandt kun links om dyr der trænes til at opsøge miner, ikke holde sig væk fra dem. Kan andre finde noget?

  • 8
  • 1

Hele Nord- og Østersøområdet er fyldt med ueksploderede bomber og miner. Når man finder ueksploderet amunition så bliver det destruerer, uanset om der skal bygges vindmøller eller ej. Det er fast arbejde for Søværnets Minørtjeneste.

Men selvfølgeligt, når man gennemføre store anlægsarbejder på havbunden, så er en del af projektet, opsporing og bortskaffelse af ueksploderet amunition. Det gælder når man bygger vindmøller, rørledninger og Femernforbindelsen. Når man bygger rørledninger, afsøger man typisk havbunden i et bælte på 1-200 m. Noget lignende vil man nok gøre omkring tunneler og vindmøller, og måske lidt mindre omkring kabler.

  • 9
  • 0

Kan man ikke lave lyde der kan skræmme hvaler væk

Tilstrækkelig kraftig skibsstøj får marsvin til at flygte.

Se bl.a her: https://nat.au.dk/om-fakultetet/nyheder/ny...

"Når skibsstøjen overstiger et vist niveau, holder marsvinene op med at søge føde. Ved meget høje lydniveauer dykker dyrene til bunden, svømmer hurtigt langs bunden og stopper helt med at udsende deres biosonar-klik, som de bruger til at søge føde," fortælle Jonas Teilmann

  • 2
  • 0

Tilstrækkelig kraftig skibsstøj får marsvin til at flygte.

Men skibsstøj er i den forbindelse nok et ret "lokalt" fænomen, man skal ikke ret langt væk fra et skib før end marsvinene er ligeglade. Har ofte set marsvin i Lillebælt fra et skib med 500-1000 hk, hvor det nærmest virker som om de svømmer på parallel kurs. Bestanden i Lillebælt er i øvrigt voksende. Særligt ses de i den nordlige del hvor der er hjemmehørende ~2000 lystbåde.

Artiklen siger ikke noget om afsanden til de pågældende støjkilder, eller hvor store skibe (maskinkraft) der er tale om.

  • 3
  • 0

TNT sprænge kun når det er i en lukket beholder, TNT i fri luft brænder.

Så kan man skære bombehylseret op samtidigt med at man antænder TNT'en, så kan man undgå en egentlig eksplosion.

Her er et eksempel hvor det ikke lykkedes at skabe en forpufning:

https://www.bbc.com/news/world-europe-5452...

Overskriften er forkert, man forsøgte ikke at demontere den, men at brænde den af.

  • 3
  • 0

Sjovt, det var nu ikke vore oplevelser i Ingeniørtropperne... Hvor vi bl.a. brugte TNT/Trotyl til "murbrækkere"... Trotyl skal detoneres via en shokbølge, men brænder fantastisk (brugt som varmekilde), hvor der dog kan ske forpufning, hvor eksplosivet "fiser" i stedet for at detonere...

Vi oplevede forpufning dels ved forbrændinger og dels, hvis der var for stor afstand fra tændpunktet til trotylen.. Så ja, TNT kan sagtens detonere uden.

Man kan "sagtens" skære en bombe op... hvis man først fjerner brandrøret, som desværre nok efter nogle år i saltvand er blevet en smule ustabilt. Faktisk er der en god chance for, at hvis man kan fjerne brandrør (primære og sekundære - alt efter typen ) og hæve ammunitionen fra havbunden, kan man fjerne eksplosivet uden detonation. Dog står man efterfølgende med 250-1000 kg eksplosiv, som skal bortskaffes... og så er det uden sammenligning langt lettere at påmontere en rydningsladning og bortsprænge.

  • 4
  • 2

Nej men, marsvin i de danske farvande generes af skibsstøj 80% af tiden.

Øh det er vist ikke konklutionen på den artikel der er link til !

På trods af intensiv skibstrafik, så trives marsvinet både i Øresund, Storebælt og Lillebælt. Hvis det var mege generende ville de nok ikke svømme på parallelkurs med et maskindrevet skib. Men går der store skibe gennem T-ruten så flygter marsvinet, men T-ruten er en meget lille del af Storebælt, og der er så langt mellem skibene at de sagtens kan komme på tværs. Det jeg efterlyste var netop data på for tæt på et skib, flygter marsvinene, og hvor stor skal maskinkraften være for at det er et problem. Man kan måle skibsstøj i de fleste af de ydre danske farvande, men fordi man kan måle det, er det ikke nødvendigvis et problem.

  • 0
  • 3

Nej men, marsvin i de danske farvande generes af skibsstøj 80% af tiden.

Øh det er vist ikke konklutionen på den artikel der er link til !

Det er konklusionen af undersøgelsen som Professor Peter Teglberg Madsen, Aarhus Universitet stod for.

Btw. Tjekkede og det er 10% af skibene der står for halvdelen af støjen.

Et problem det burde være ukompliceret at eliminere.

eller hvor store skibe (maskinkraft) der er tale om.

Det er mere et spørgsmål om vedligehold, end størrelse og motorkraft.

Store moderne fragtskibe støjer så lidt som muligt, da støj er spild ag energi.

  • 3
  • 0

Læser først artiklen nu.

Marsvin er intelligente dyr, og andre dyr er også i stand til at lære. Jeg tænker man kan beslutte sig til at udsende en bestemt form for lyd, som udsendes fra et aggregat på eller lige ved siden af selve bomben i et tilstrækkeligt stykke tid, for eksempel nogle timer, op til sprængningen, og som altid efter samme tidsperiode ender med at bomben forpuffes eller sprænges. Selve aggregatet må vi så om nødvendigt lade gå til så sammen med bomben, da det er vigtigt at lyden fortsætter helt op til selve sprængningen.

Så vil dyrene lære, at lige netop den lyd vil lede op til den kraftige lyd af en sprængning, og de vil derfor lære at søge væk, når de kan høre den lyd.

Varselslyden kunne eventuelt også ændre karakter og blive mere "insisterende", jo tættere man kommer på sprængningen. Eventuelt ved simpelthen at tiltage i lydstyrke, og/eller ved at den på anden måde bliver mere intens i sin karakter.

Lyden kunne også have intensitet efter hvor stor sprængingen forventes at blive, så dyrene også kan aflede noget om alvoren ud fra varselslydens intensitet og karakter. Lyden op til en forpufning kunne for eksempel være mindre intens end lyden op til en fuld sprængning.

Det skulle så være en internationalt aftalt lyd, aftalte mønstre osv., så dyrene kan lære det overalt i verden, hvor de færdes, og altid kan genkende det som at "nu vil der snart ske noget farligt", og måske endda hvornår det vil ske.

Selv om nogle dyr stadig vil dø, fordi de ikke opfatter advarslen som ønsket, så vil andre dyr opfatte det, måske ud fra tidligere perifere oplevelser med det, og de vil så flygte. Og deres flugt kan få andre dyr til at tænke "okay, noget er galt: der er den der mærkelige lyd, og nogle af de andre dyr flygter, så jeg må hellere flygte sammen med dem, også selv om jeg ikke helt ved hvad faren består i" (ubevidst tankegang selvfølgelig, da jeg ikke tror at dyr tænker bevidst som os).

Jeg synes vi skylder dyrene at advare dem ordentligt og respektfuldt, og ikke blot ved at kaste små bomber, som ikke siger meget om, hvad der vil ske og hvor præcis det vil ske. Det kan vi altså gøre bedre.

  • 1
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten