Sprængstofsensor fremstillet på inkjet-printer

En forskergruppe fra Georgia Tech i USA har udviklet en trådløs sensor, der kan detektere sprængstoffer.

I forhold til velkendte sensorer er der tale om fremskridt på flere fronter, forklarer forskergruppens leder, Krishna Naishadham, til ing.dk.

»Mens traditionelle sensorer er dyre og besværlige at fremstille, kan vi producere vores sensor med en teknologi, der er velkendt fra inkjet-printere,« siger Krishna Naishadham.

Samtidig er der også den fordel, at sensoren automatisk kan rapportere resultater videre ved hjælp af en indbygget antenne, der i lighed med selve sensoren er fremstillet på en printer.

»Traditionelle sensorer kræver avanceret kromatrografi, menneskelig viderebehandling samt temperaturer, der ligger over stuetemperatur, hvorfor de er vanskelige at anvende,« fortsætter Krishna Naishadham.

Ammoniumsensorerne er fremstillet af kulbaserede nanorør, der er opløst i en væske.

Ifølge Krishna Naishadham er det ikke første gang, at en ammonium-sensor fremstilles på en inkjet-printer, men i forhold til tidligere versioner er det muligt at få sensoren til at reagere på væsentlig mindre mængder ammonium, hvilket gør den langt mere anvendelig. Samtidig har tidligere sensorer heller ikke været integreret med en trådløs del, som gør det betydeligt lettere at anvende antennen.

Forskergruppen arbejder nu på at finde en producent, der er interesseret i at fremstille sensoren til kommerciel brug.

Emner : Sensorer
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Er det helt hen i vejret og fuldstændigt ude i hampen at forvente at et "teknisk" medie som Ingeniøren evt. kunne berøre den tekniske løsning?

  • 0
  • 0

Der er et amerikansk firma der sælger nanorør i inkjet patroner der passer til hewlett packards printere (tror jeg det er). Jeg har to på mit kontor, men mangler at få købt en printer. Det er ikke så nemt at få nanorørs opløsninger til at fungere i en inkjet patron som almindelig blæk - der mangler nogle af de stoffer der gør at det ikke stopper til - så man skal rense dem hver gang man har brugt dem.

de kalder det "Nink" --- nanotube ink

http://www.nano-lab.com/nink.html

Man kan så printe nanorør på et stykke papir. Det er velkendt at nanorør bliver doterede (mister eller får elektroner) ved kontakt med No2, Nh3, Nh4 (som der er tale om her vistnok), som fører til en ændring af ledningsevnen - og at denne strategi kan lave små, kompakte, low power gas sensorer, der kan måle ned under ppm af bestemte gasser - som fx ovenstående. Det er svært at lave selektivt, dvs at nanorørerne reagerer på bestemte og ikke alle mulige stoffer - uden at det går ud over den ganske rimelige følsomhed.

Jeg har ikke læst artiklen der tales om ovenfor, men jeg håber det hjælper lidt... jeg googlede lidt rundt og fandt en obskur men sikkert brugbar review artikel der giver en oversigt, og som kan læses uden abonnement: http://www.hindawi.com/journals/js/2009/16...

mvh Peter

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten