Sprængning af højhuse i Rødovre kan være på vej
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Sprængning af højhuse i Rødovre kan være på vej

Nye undersøgelser af stabiliteten i de to dødsdømte højhuse Agerkær og Ruskær har genåbnet spørgsmålet om, hvordan de skal rives ned.

Oprindeligt forestillede ejeren, boligforeningen AAB, sig, at husene skulle sprænges, men så opdagede man, at der var PCB i de malede flader på svalegange og altaner, og sprængningen blev udsat. Sidste år hældede AAB så til at klippe de henholdsvis 13 og 15 etager høje huse ned.

Men nye undersøgelser har vist, at der også er risici ved at klippe husene ned. Det fortæller AAB's bygherrerådgiver Niels Andersen, der er udviklingsdirektør i Kuben Management.

»Etageadskillelsernes vedhæftning til skillevæggene er så svag, at hvis man taber et element, så er der risiko for et utilsigtet progressivt kollaps. Så når vi kigger på sikkerheden for arbejderne, så trækker det ned.«

Omvendt er der også risiko for nabobygninger, hvis en sprængning bliver foretaget.

»Der ligger bebyggelse tæt på de her højhuse, og vi kan ikke få en 100 procent garanti fra vores ingeniør for, at de omkringliggende bygninger ikke tager skade af en sprængning,« begrundede direktør Christian Høgsbro fra AAB til bladet Danske Kommuner.

Niels Andersen regner med, at AAB, ingeniørrådgivere fra Niras og Rødovre Kommune efter sommerferien kan sige, hvordan husene skal rives ned.

»Når vi ser på, hvilken metode, vi skal vælge, kigger vi primært på risikoen for arbejdsulykker. Men vi ser også på sikkerheden for tredjemand, økonomi og miljø. En sprængning minimerer risikoen for arbejdsulykker, men vi skal være sikre på, at der ikke sker noget med omgivelserne, og at vi kan holde området fuldstændig afspærret. Risikoen for tredjemand er umiddelbart mindre ved nedklipning,« siger han.

Sandblæsning af PCB kan gøre bygning ustabil

PCB-forureningen er der ved at være styr på. Prøver af malingen på altaner og svalegange tyder på, at koncentrationen af PCB er markant større i Ruskær end i Agerkær. I begge bygninger er PCB vandret over i betonen, men Niels Andersen regner med, at man kan fjerne det meste ved at sandblæse malingen af.

»Det vigtigste er, at vi fjerner al synlig maling og indsamler støvet. Hvis man ser på den samlede mængde PCB, så er der ikke mere, end man ville kunne have i to hænder. Men det skal jo væk.«

Kuben har undersøgt, om man kan sandblæse så dybt, at alt PCB'en bliver fjernet. Men det kan give stabilitetsproblemer.

»Hvis man skal så langt ind, at man er sikker på, at al PCB'en er væk, så skal vi fjerne så meget af væggene, at der er risiko for stabiliteten i bygningen.«

Når malingen er væk, kan resterne fra Ruskær køres bort som lettere forurenet opfyldsmateriale, og hvis koncentrationen i Agerkær er så lav, som rådgiverne regner med, så kan brokkerne bruges til at fylde kældrene op. Rådgiverne mangler stadig at få verificeret bortskaffelsesaftaler og at få taget lidt flere prøver i Agerkær for at sikre, at bygningen er ren nok til at genbruge på stedet.

Hvis kommunen godkender planerne, regner Niels Andersen med, at nedrivningsopgaven vil komme i udbud i efteråret 2010.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Der ligger bebyggelse tæt på de her højhuse

»Der er fri plads nær det højhus. Ergo, bygger vi noget dér.« Sagt af enhver borgmester, fordi overblikket ikke eksisterer og fordi "udvikling" lyser som blændværksflimmer i deres øjne.

Høje huse skal kunne repareres og nedrives, og det betyder krav om ekstra plads omkring. Plads, som man i mellemtider kan anvende til parker og fodboldbaner og kunstige søer, ikke bygninger. Det princip, der gælder, er kravet om plads til at kunne omrokere med formål at have plads hvor som helst til at kunne reparere og udradere og erstatte.

Vi mangler i øvrigt systemtænkning. Hvis man bygger højt, skal der ligge en offentlig undergrundsstation og en fuldstændig privat parkeringskælder (adgang sikkerheds-forhindret for alle andre end dem der bor i huset) i dybden under huset, og præcis midt i huset skal der ligge en skole og en vuggestue og en børnehave og et fritidshjem og et plejehjem og et indkøbscenter. Alle de gevinster som man således høster (korte afstande og stor sikkerhed) giver rigeligt plads til parker omkring huset. Desuden skal huset forneden være udstyret med et "vindfangstag" omkring bygningen, fordi meget stærke vinde bliver blæst nedad af bygningen, årsagen til at der blæser en pelikan omkring typiske danske højhuse, fordi den detalje totalt mangler.

Desværre vil en hvilken som helst borgmester forlange at bebygge et hvilket som helst tilsyneladende friområde, fordi politikeres natur er at de kun tænker på deres personlige meget nære fremtid. Uden regler til at spærre for disse menneskers inkompetence, ender samfundet med at synke ned i slum. »Øj, det er sørme alt for dyrt, hvis vi skal nedrive dette hus, eller reparere på det, eller ombygge ...«

  • 0
  • 0

Det er ikke usædvanligt at se højhuse blive sprængt så de falder sammen i USA, endda midt i boligkarreer. Så hvad er problemet i Rødovre?

  • 0
  • 0

Urgh...
Fordi at wtc7 faldt jo fuldstændigt lige ned og smadrede slet ikke noget bygninger i nærheden.
Fordi at beton og stål har jo fuldstændigt samme egenskaber under en brand.
etc...

:)

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten