Sprække i Preikestolen skal undersøges med ny teknik
»Det er en temmelig vanskelig og teknisk tung opgave, men jeg glæder mig rigtig meget,« siger Katrine Mo.
Den 24-årige norske geologistuderende skal til efteråret i gang med en master-opgave lidt ud over det sædvanlige:
I mange årtier har der været bekymringer om en flere meter dyb sprække tværs over plateauet på det kendte norske udsigtspunkt Preikestolen. Frygten er, at et stykke af fjeldet skal falde ned og skabe en flodbølge i Lysefjorden. Nu vil Norges Geologiske Undersøkelse (NGU) undersøge sprækken, og det er geologistuderende Katrine Mo, som er blevet udvalgt til at samkøre data og lave modellerne af det verdensberømte fjeld.
»Jeg skal bare koncentrere mig om det faglige og er ikke specielt nervøs, fordi det netop er dét fjeld, jeg skal undersøge. Jeg skal ikke tænke så meget på, hvad andre synes, men bare støtte mig til de dygtige mennesker på NGU,« siger hun til Teknisk Ukeblad.
Helikopter, spejlrefleks og drone
I alt skal der laves tre højdemodeller af fjeldet.
To af disse skal laves ved hjælp af digital fotogrammetri. Her bruger man fotos til at skabe en geometrisk rekonstruktion af et objekt i 3D. Rekonstruktionen sker ved, at man tager billeder af objektet fra mindst to forskellige vinkler. Kun sollyset bruges som lyskilde.
»Ved hjælp af parallakse – altså ændringen af et objekts tilsyneladende position, når det observeres to forskellige steder fra – vil vi kunne vurdere beliggenheden af for eksempel en sprække,« siger Martina Böhme, forsker ved NGU, til Teknisk Ukeblad.
Den ene fotogrammetri-model skal laves ved hjælp af billeder taget med spejlreflekskamera.
»Vi bruger et spejlreflekskamera med meget høj opløsning, omkring 40 megapixel. Billederne skal tages fra en helikopter,« siger Martina Böhme.
Til den anden højdemodel, som laves ved hjælp af fotogrammetri, bruger man en drone til at tage de nødvendige billeder.
»Dronen, en helt almindelig DJI Phantom 4, kan komme nærmere på fjeldet end helikopteren. På den anden side har den ikke nær så god opløsning som spejlreflekskameraet, hvis den kommer på større afstand,« siger Martina Böhme.
Laserscanning
Den tredje højdemodel skal laves ved hjælp af Lidar-laserscanning. Scanneren udsender laserpuls i nøjagtige, kendte retninger, og den tid, det tager pulsen at blive reflekteret fra fjeldet, bruges til at måle afstanden. De mange laserpulse danner til slut en punktsky - en 3D-model af topografien med høj punkttæthed, sædvanligvis på mellem 5 og 15 centimeter.
»Laseren skal stå på fast grund, hvilket begrænser de mulige vinkler en hel del. Vi skal blandt andet lave målinger fra den modsatte side af fjorden og fra siden,« siger Martina Böhme.
Det er Katrine Mo, som skal lave de forskellige højdemodeller og evaluere, hvilken der er bedst til at gennemskue fjeldets strukturer.
»Ved hjælp af disse metoder indsamler vi kun data fra overfladen. Ved at måle variationen i retning og faldvinkel på overfladerne kan man også anslå variationen under overfladen,« fortæller Martina Böhme.
Tryktester fjeldblokke
Kortlægningen bliver mere nøjagtig ved, at Katrine Mo tager fjeldblokke med hjem til laboratoriet for at undersøge dem der.
Dette foregår ved hjælp af såkaldt en- og treaksiel tryktestning. Her belastes et cylindrisk prøvestykke i en prøvemaskine, indtil det går i stykker. Ved hjælp af olie, som ligger rundt om cylinderen, kan man teste stenen med forskellige omslutningstryk. Dette gøres ved at øge eller sænke oliens tryk.
»Vi kører testen med fem forskellige cylindre, indtil de går i stykker. Resultaterne kan give os information om fjeldets egenskaber, som vi kan bruge i modelleringerne,« siger Katrine Mo.
Den geologistuderende skal derefter kombinere strukturmålingerne med højdemodellerne i en stabilitetsvurdering.
»Sådan laver man en geometrisk analyse af hele Preikestolen,« siger Martina Böhme.
Ser hvordan sprækkerne arbejder sammen
Det endelige resultat bliver en fremstilling af strukturer, sprækker og styrker i bjergmassen.
»Ved at sætte data ind i et stereografisk net kan vi se, hvordan sprækkerne fungerer sammen, og hvilke farer der er for skred. Vi ser også på, om der er noget, som afgrænser blokken,« siger Katrine Mo.
»Derudover kan vi se, om strukturen ændrer sig i området rundt om selve Preikestolen,« siger Katrine Mo.
Den NTNU-studerende, som endnu ikke selv har besøgt Preikestolen, ser frem til at tilbringe en arbejdsuge i efteråret ved fjeldet, som sidste år blev besøgt af flere end 285.000 gæster. Hun skal være med til indsamlingen af data og har ansvaret for bearbejdning, analyse og fremstilling af informationen.
»Hovedudfordringen bliver dataprocesseringen, hvor jeg skal bruge mange forskellige programmer. Jeg kortlagde et andet fjeld i min bacheloropgave, men denne gang bliver der mere processering af data,« siger Katrine Mo.
»Ingen umiddelbar fare«
Forskerne mener, at Preikestolen ikke har bevæget sig for nylig, og tror ikke, der er nogen umiddelbar fare.
»Ud fra den information, vi har nu, er Preikestolen ikke i højrisikoklassen, men det kan ændre sig, når vi har gennemført kortlægningen,« har Martina Böhme tidligere udtalt.
Kortlægningen vil vise, hvordan sprækkerne er, og hvilket potentiale de har. Permanent måleudstyr er p.t. ikke en nødvendighed..
»Vi skal først installere måleudstyr, som kun bliver aflæst sporadisk, højst sandsynligt kun årligt eller med et par års mellemrum. Hvis de skulle vise signifikant bevægelse, og vi kan se, at de mulige konsekvenser ved et kollaps af fjeldet ville være store, bør der installeres permanent måleudstyr,« siger Martina Böhme.
Til spørgsmålet om, hvorvidt Katrine Mo tør gå på den anden side af sprækken, når hun kommer op på Preikestolen, svarer hun:
»Ja, absolut!«
