Sportssko løber foran i Industri 4.0: Nu er Nike på vej hjem
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Sportssko løber foran i Industri 4.0: Nu er Nike på vej hjem

Robotter og 3D-print er to af de teknologier, der muliggør, at Adidas har kunnet trække produktion hjem til Tyskland. Men der skal stadig bruges medarbejdere på en digital fabrik, og dem har det vist sig svære at finde, tre årtier efter at skoproduktionen rykkede mod øst til Fjernøsten. Foto: Adidas

Tallene siger egentlig det hele.

Da Nike blev grundlagt i 1964, var det kun 4 procent af amerikansk fodtøj, der blev importeret. I 2014 var importraten steget til 98 procent.

Ligesom tekstilindustrien var sportsskoindustrien – eksemplificeret i de to superbrands Nike og Adidas – blandt de første og de hurtigste til at outsource produktionen til Asien, hvor 97 procent af en Adidas-sko i dag forarbejdes manuelt.

Men nu, i 2017, er sportsskosindustrien med ét på vej til at blive blandt de første til at forløse potentialet i Industri 4.0: Ideen om individualiseret masseproduktion, produceret lokalt og via digitale teknologier som automation og 3D-print – selve antonymet på den masseproduktion i lavtlønslande, som Adidas og Nike selv har været bannerførere for.

Hyperlokale løbesko lyser op i Londons tusmørke

Adidas lancerede i oktober seks hyperlokale løbesko tilpasset motionsløbere i byer som London, Paris og Los Angeles. Eksempelvis er snørerne i London-skoene selvlysende af hensyn til byens tusmørke-joggere.

De er produceret på Adidas’ meget omtalte Speedfactory i Bayern, hvor brugen af 3D-print og robotteknologi samt tættere bånd mellem udvikling og produktion skal skære leveringstiden på en ny sko ned til få uger, måske endda dage. Endnu en Speedfactory åbner i Atlanta, USA, inden udgangen af i år.

Ærkerivalen Nike har en målsætning om at fordoble hastigheden i sine produktionsprocesser via et projekt kaldet ’Manufacturing Revolution’. Ligesom Nike har indgået et samarbejde med DreamWorks’ teknologi-spinoff Nova om at udvikle 3D-animationssoftware til skodesignere (http://www.novavisual.com/nike-taps-dwa-nova-new-design-system/).

Puma samarbejder med en tysk iværksættervirksomhed, Magazino, om brugen af selvlærende lagerrobotter på Pumas’ distributionslagre, hvor robotterne via sensorer og visionkameraer kan træne sig selv op til at håndtere flere forskellige størrelser emner.

Asien sidder stadig på flæsket et stykke tid endnu

Endelig er opkomlingen Under Armour ligesom Adidas i gang med at opføre et testlaboratorium med 3D-printere, kropsscannere og montagerobotter.

I en rapport, der kom tidligere i år, vurderede finansieringsinstitutionen Morgan Stanley dog, at om fem år vil 90 procent af alle sportssko stadig blive fremstillet i Asien. Til gengæld forudser Morgan Stanley, at en femtedel af alle sportssko vil blive produceret af robotter, når vi når 2030.

Det vil samtidig reducere gennemløbstiderne med 66 procent, vurderer banken.

Adidas havde outsourcet sig selv ihjel

Netop de relativt høje gennemløbs- og udviklingstider var to af årsagerne til, at Adidas følte sig kaldet til at flytte produktionen hjem til Bayern, rapporterer magasinet Wired, der har besøgt Speedfactory-fabrikken.

Adidas havde simpelthen outsourcet sig selv ihjel. For med udflytningen til Asien fulgte også alle de pinsler, der er veldokumenterede fra andre brancher: geografisk og organisatorisk adskillelse mellem udvikling og produktion, lange transporttider til søs, dårlig pr som følge af brug af asiatiske børnearbejdere og problemer med at håndhæve kvaliteten.

Samtidig havde ændrede forbrugermønstre – heriblandt de yngre forbrugeres ønsker om mere unikke sko – fået Adidas’ årlige salg til at falde med 23 procent til godt 7 milliarder danske kroner. Rigtig mange skosnuder efter rivalen Nike.

Ensformige designs og udviklingstider på minimum ét år var ved at udsulte det ikoniske brand.

»Vi tænkte: for pokker, vi laver mad i det samme køkken med de samme ingredienser som alle andre. Alle vores konkurrenter har den samme bordplade med de samme ti ingredienser på, og fordi vi alle går til de samme leverandører og får de samme kataloger, er det eneste, der ændrer sig, hvad vi vælger. Så alle de supper, der kommer ud af køkkenet, smager ens, uanset brandet,« som Gerd Manz, Adidas’ vicedirektør for teknologiinnovation, udtaler til Wired.

Fra 500.000 til 500 i batchstørrelser

Adidas’ modtræk er Speedfactory-fabrikken i Tyskland, som Gerd Manz har været en af chefideologerne bag.

Her er kongstanken, at det skal være muligt at lave batchstørrelser ned til 500 styk – i modsætning til de batchstørrelser på mellem 50.000 og 100.000 enheder, som indtil nu har været normen i Adidas. Samtidig skal leveringstiderne skæres ned til få uger, måske endda dage.

Midlet er automation og 3D-print. Adidas’ Boost-sål fremstilles ved, at 2.500 små letvægtsplastgranulater presses sammen i en støbeform til en mellemsål. På Speedfactory er det en robot med vakuumgriber, der tager de færdigstøbte såle ud af formene og lægger dem til afkøling.

Skoenes forskellige dele lasersvejses sammen i stedet for at blive håndsyet. Og 3D-print, som ellers indtil nu har været for langsom en teknologi, er Adidas ved at få ind under huden med en særlig fremstillingsmetode kaldet Digital Light Synthetis.

Inden udgangen af 2018 forventer Adidas at 3D-printe 100.000 par sko med den metode.

Måtte søge efter medarbejdere, der var stoppet for 30 år siden

Men Adidas’ hjemtagning af produktion har heller ikke været uden problemer, skriver Wired.

For det var ikke så ligetil at skaffe arbejdskraft til fabrikken. Det var trods alt flere årtier siden, den tyske sportsskosproduktion var rykket østpå. Det bayerske kompetencebarometer var stort set i bund.

Adidas måtte derfor gå to veje for at løse rekrutteringsknuden: Dels gik man ud og søgte efter tidligere medarbejdere, der havde mistet deres job for 30 år siden. Dels har man måttet oplære en række medarbejdere uden erfaring fra bunden.

Dansk topchef: Total hjemtagning er en illusion

En samlet forventet medarbejderskare på 160 på den tyske fabrik er umiddelbart ikke et tal, der vælter kaffekopper.

Det samme gælder produktionskapaciteten. Adidas har ifølge Wired en forventning om, at de to Speedfactory-fabrikker i første omgang skal kunne producere én million sko om året. Ikke et vanvittigt højt tal set i forhold til, at Adidas producerer 360 millioner par sko om året.

Adidas’ danske direktør, Kasper Rorsted, indrømmede da også tidligere i år over for The Financial Times, at ideen om storskala-hjemtagning af produktion var »en komplet illusion«. Ikke bare for Adidas, men for hele industrien.