Sporing skal sikre patienter mod glemte sakse
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Sporing skal sikre patienter mod glemte sakse

Illustration: Das Büro

31.000 timer. Så lang tid bruger ­personalet på Rigshospitalets opera­tionsstuer hvert år på at tælle instrumenter før, under og efter operationerne. Tællingerne skal sikre, at der ikke bliver efterladt instrumenter i patienterne.

Tidsforbruget svarer til 20 årsværk eller 10 mio. kr. Det viser en mindre undersøgelse, som hospitalet har lavet. Desuden bliver instrumenterne talt, når de er blevet rengjort på hospitalets sterilcentral, og pakkes i sæt, der passer til de mange forskellige typer operationer, der udføres på hospitalet.

Situationen er den samme på alle hospitaler, for kravet om at tælle er nedskrevet i det officielle regelsæt. Men nu har det danske firma Caretag Surgical sammen med Rigshospitalet udviklet et RFID-baseret sporingssystem, der kan erstatte største­delen af de manuelle tællinger.

»Med vores teknologi kan man aflæse en hel bakke med op til 60 instrumenter på én gang. Det er vi de eneste, der kan,« fortæller Søren Bilsøe, partner i Caretag Surgical.

De seneste tre år har Caretag Surgical udviklet løsningen sammen med Rigshospitalet, og fra 2013 er bestræbelserne foregået i et projekt støttet af Markedsmodningsfonden, hvor Danalim og instrumentleverandøren Stille AB også deltager.

Instrumenter knyttes til patient

Løsningen er baseret på RFID­-teknologi. En lille UHF-RFID-chip skal limes på alle kirurgiske instrumenter, og både operationsstuer og sterilcentraler skal have scannere stående, så man kan registrere, hvilke instrumenter der kommer ind og ud af rengøring og opera­tionsrum. Desuden skal softwaren kobles sammen med sygehusets it-systemer, så dokumentation og sammenknytning med patientdata sker automatisk.

Men der har været flere store hurdler i udviklingen, fortæller Søren Bilsøe. Den første var at finde en lim, der både var holdbar, rengøringsvenlig og ugiftig:

»Til den første test brugte vi kontaktlim, men det holdt overhovedet ikke. Derefter kontaktede vi et stort amerikansk firma, der angiveligt var eksperter i lim til medico-produkter. De sendte os en tube lim, der kostede 50.000 kr., men selv om vi fik et professionelt firma til at lime chippen på, holdt det heller ikke.«

Derefter kom Danalim med i projektet, og det lykkedes at finde den helt rigtige lim – efter et par smuttere med limtyper, der enten blev misfarvede under autoklavering af instrumenterne – rengøring i en trykkoger ved 121° C og et tryk på cirka 2 bar – eller afgav sundhedsskadelige stoffer.

Svært at aflæse mange tags

Samtidig kæmpede Caretag med at sætte sig ind i hospitalernes arbejdsgange omkring instrumenterne, og hvilke krav lovgivning og retningslinjer stiller til optælling, dokumentation og hygiejne.

»Vi har udviklet vores software helt fra bunden, så den passer ind i hospitalernes behov. Vi har holdt møder med hospitaler i Danmark og Tyskland, hvor de gennemgik deres processer og arbejdsgange. Det har vi lært utrolig meget af. Heldigvis er deres krav ret ens, så vi har kunnet lave en softwareløsning, der kan konfigureres til det enkelte hospitals behov,« siger Søren Bilsøe.

Et af de ufravigelige krav var, at Caretag Surgicals scanner – som de kalder en checkbox – skulle tælle helt rigtigt. Hver gang.

»Hvis den ikke tæller 100 procent rigtigt, kan man lige så godt lade være. Men det er faktisk ret svært at aflæse mange tags på én gang, fordi ét instrument kan være placeret på en måde, så scanneren ikke kan få fat i dets tag,« forklarer han.

Når energien fra scanneren aktiverer samtlige tags på en bakke fyldt med instrumenter, begynder de at sende på samme tid. Det skaber en signalkollision, så nogle af taggene ikke bliver aflæst.

Scanneren kan registrere, at der er sket en signalkollision og vil forsøge at gensende sit signal, indtil alle tags er registreret. Men hvis det ikke lykkes, går systemet i baglås. For at forhindre det, har Caretag Surgical bygget flere scannere ind i deres checkbox, så de i dag tør garantere, at den kan læse 60 tags på én gang.

»Og det nummer kommer til at blive højere fremover. Men det er faktisk mere end nok, for arbejdsmiljømæssigt er det ikke nogen god idé at have mere end 60 instrumenter i en bakke, for instrumenterne vejer altså godt til,« siger Søren Bilsøe.

Smart, men kan det betale sig?

I projektgruppen for det Det Nye Rigshospital er projektdirektør og læge Henrik Eriksen begejstret for systemet.

»Den store, store fordel er, at du fuldstændigt kan dokumentere, hvilke instrumenter du har brugt, og du kan sikre, at de rigtige instrumenter bliver bragt ud til det rigtige sted til den rigtige tid,« siger han.

Alligevel er han ikke helt klar til at købe systemet:

»Det vil være muligt for os at effektivisere, men vi ved ikke, hvor meget vi vil kunne spare, eller hvor mange flere operationer vi vil kunne gennemføre med automatisk optælling. Men vi vil helt sikkert gerne lave et større pilotprojekt med dem for at få afdækket usikkerhederne.«

I udlandet er andre hospitaler imidlertid ikke nær så tilbageholdende. Caretag Surgical har allerede solgt de første systemer til hospitaler i Tyskland og Schweiz.

»Det første system bliver taget i brug i maj, og vi mærker en enorm interesse i markedet. Der er andre systemer derude, man kan bruge til at spore sine instrumenter som QR-koder eller ældre RFID-chips, men der er ikke nogen, der er så effektive som vores system,« siger Søren Bilsøe.

»Vi kan ikke fjerne al den tid, der bliver brugt på at tælle, men vi kan helt sikkert tage nok af den, til at systemet kan tjene sig selv ind. På Rigshospitalet ville investeringen f.eks. være tjent ind på et år.«

Caretag Surgical har oprettet salgskontorer i Tyskland, Schweiz og USA og har distributører i Østeuropa, Brasilien og Sydafrika. Søren Bilsøe forventer en omsætning om tre-fem år på ca. 375 mio. kr.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg har svært ved at se hvor besparelsen reelt er.
OP-sygeplejersken der tæller instrumenter skal jo være på stuen alligevel, og når kirurgen syr fascie og lukker hud kan hun jo lige så godt tælle instrumenter imens.

  • 0
  • 0

måske er problemet ikke umiddelbart stort, men dels er der jo et udland og dels er der meget store anvendelsesmuligheder helt generelt - f.eks. lageroptælling og klargøring til operationer som kan automatiseres i højere grad.

Generelt er jeg dog tilhænger af "laveste-frugter-først" princippet, herunder at personale og patienter vasker hænder og at hospitaler indrettes efter at minimere bakterieoverførsel på alle måder.

  • 1
  • 0

Hvorfor scanner man ikke bare patienten med en metaldetektor? Evt. kan man scanne før operationen for at sikre, at han/hun ikke har implantater, og nøjes med at bruge tælning i disse tilfælde.

[edit] Nåja, måske er operationsbordet også af metal...

  • 1
  • 0

Fordi at vattamponer, diverse klude og forbindinger ikke er lavet af metal. De er mindst lige så farlige at glemme i patienten, som metal instrumenter, pga infektionsfaren. Derfor virker RFID-chips heller ikke på dem, ergo må man stadigvæk tælle manuelt. Men hvis man kan spare 10-15 min. ved hver operation på at tælle metal instrumenter er det jo tid sparet hvor man kan lave andre ting.

  • 0
  • 0

Den professionelle journalist ville spørge Henrik Eriksen om hvorfor Rigshospitalet ikke straks har købt systemet, når nu det er tjent hjem på et år.

  • 0
  • 1

Er vel en produktlinje fra medicinal industrien, hvor alle produkter fra produktionen er mærkede med en chip.!
Billigere, end at efter montere, og man slipper vel for irriterende eksterne buler på værktøjet.. !?

  • 1
  • 0

Der har man for længst med simple metoder løst den type problemer.
men det er nok for lavteknologisk for hospitalerne.
Stadig synes det nok mere relevant at angribe den store smittefare. At 7 procent bliver smittet ved indlæggelse med alvorlige forsinkelser og skader og død til følge!

  • 0
  • 0

En løsning på et problem som, i den virkelige verden, er nærmest ikke eksisterende.

Glemte større instrumenter som sakse og pincetter er nærmest guf for BT og EB, og selv de ansatte har svært ved at huske hvornår den sidste episode indtraf.

Instrumenterne har deres helt specielle plads på bordene og i bakkerne, og at tjekke 7 sakse, 5 pincetter og 2 knub-kanyler er ikke det største problem.

Et større problem er antallet af servietter, der både skal tælles og vejes, clips og suturnåle, som naturligvis heller ikke må ligge i patienten efter operationen.

Ved en mistanke om manglende smådele og servietter (med indvævet metalbånd) løse problemet i dag med en røntgen scanner, som rutinemæssig køres hen over patienten.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten