Spørgsmål og svar om IC4-skandalen
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Spørgsmål og svar om IC4-skandalen

Hvor mange togsæt har DSB overtaget indtil videre?

Ca. 50. Den samlede ordre er på 83 togsæt.

Hvor mange af disse togsæt bruger DSB til drift med passagerer?

Bruttotruppen rummer ca. 22 togsæt. Men mange af de 22 togsæt er i realiteten ikke til rådighed, da de enten er til reparation eller mangler vitale reservedele. På en typisk dag er der 8 til 12 togsæt til rådighed til passagerdrift. DSB's rekord er 15 driftsklare IC4-togsæt på en enkelt dag.

Hvorfor har DSB så mange IC4-togsæt, som ikke bliver brugt?

Fordi de ikke er gode nok til at blive sat i drift. Efter overtagelsen fra Ansaldobreda bruger DSB's teknikere lang tid på at opgradere togsættene til den nødvendige standard. De mange ubrugte togsæt er på værksted, afventer ibrugtagningstilladelse fra Trafikstyrelsen eller bruges til uddannelse af lokoførere og andet personale.

Hvornår kan vi forvente at se tre sammenkoblede IC4-tog i drift med passagerer?

DSB's oprindelige plan tilsiger, at tre sammenkoblede IC4-togsæt vil blive indsat inden udgangen af 2011. DSB er netop nu i gang med at opgradere IC4-togsættene med den software-pakke, som skal gøre det muligt at køre med tre sammenkoblede togsæt, MPTO Pakke 2. Der køres testkørsel med tre sammenkoblede togsæt ved Gedser.

Hvor mange IC4-togsæt forventer DSB at kunne sætte i drift, når næste køreplan træder i kraft i december?

DSB håber at kunne sende 10 IC4-togsæt på skinnerne hver dag, når 2012-køreplanen træder i kraft i december.

Hvorfor accepterer DSB at modtage IC4-togsættene, når de plages af så mange problemer?

DSB har selv accepteret at modtage stærkt fejlbehæftede togsæt fra Ansaldobreda mod til gengæld at få en klækkelig prisreduktion.

Formentlig var kontrakten ikke stærk nok til, at DSB kunne annullere den uden et stort økonomisk tab. Samtidig havde DSB en tro på, at problemerne med kørecomputeren ikke var mere alvorlige, end at DSB selv kunne løse. DSB sendte herefter opgaven med at opgradere IC4-kørecomputeren i udbud - og valgte Ansaldobreda til opgaven.

Er det realistisk, at Ansaldobreda når at levere alle 83 IC4-togsættene til tiden?

Ja. Italienerne skal have leveret samtlige togsæt senest ved udgangen af 3. kvartal 2012. Og italienerne har tidligere vist, at de godt kan levere 3-4 togsæt om måneden.

Hvordan kunne det gå så galt, at en etableret togfabrik som Ansaldobreda konstruerede og leverede en så dårligt togsæt?

Ingen kender svaret. Flere faktorer er formentlig på spil. Ansaldobreda har produceret masser af driftssikre elektriske lokomotiver og togsæt, men havde ingen erfaringer med at producere dieseldrevne togsæt med en topfart på 200 km/h. Og fabrikken manglede også erfaringer med at levere materiel til langdistancekørsel i skandinavisk vintervejr.

Det har også spillet ind, at DSB i designfasen stillede det ene specifikke krav efter det andet til togets teknik og design. Samtidig har DSB i flere eksperters øjne ikke været gode nok til at efterprøve de af Ansaldobreda foreslåede tekniske løsninger, før det var for sent.

Hvorfor har DSB lejet værksteder til IC4-togene i hele fem år?

Fordi DSB's IC4-værksted i Aarhus ikke har kapacitet nok til at opgradere de mange IC4-togsæt. Ud over de serieproducerede togsæt, som DSB modtager i dag, har statsbanerne 14 af de først leverede togsæt, som er så dårlige, at de skal gennemgå en større ombygning.

Når DSB har lejet faciliteterne i fem år, fortæller det også noget om, hvor lang tid DSB selv regner med at skulle bruge på at få de italienske togsæt gjort køreklare til danske forhold. For selv om Ansaldobreda får held til afslutte leverancen i 3. kvartal 2012, betyder det jo langtfra, at de 83 togsæt er klar til at blive sat i drift med passagerer.

Emner : Tog
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

DSB’s oprindelige plan tilsiger, at tre sammenkoblede IC4-togsæt vil blive indsat inden udgangen af 2011

Jeg troede egentlig at den oprindelige plan sagde 2006 eller sådan noget.
Nå, men jeg har jo nok ikke læst den ordentligt.

/Henrik

PS - Ironi kan forekomme

  • 0
  • 0

Jeg har været ude og kører med omtalte futtog i dag, og umiddelbart virkede det da ok! Som jeg husker udviklingen af IC3 så indebar det da minimum lige så mange kvaler med afbrænde motorer og automatgearkasser, alenlange udviklingsproblemer af software og computerhardware (herunder kabelforbindeler, koblinger), og mindst konkursramte firmaer under vejs og gentagende donationer af DSB for i det heletaget at få projektet igennem, når nye firmakonstruktioner skulle løfte projektet...

  • 0
  • 0