Spørg Scientariet: Kan man isolere ydervæggene i et hus på begge sider?
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Spørg Scientariet: Kan man isolere ydervæggene i et hus på begge sider?

Michael Foscolo har sendt følgende spørgsmål til Scientariet:

Kan man isolere et hus' ydervægge på begge sider? Alle beregninger og beskrivelser fra forskellige leverandører beskriver den ene eller den anden løsning på indvendig eller udvendig isolering. Hvad sker der ved at isolerer begge sider? Kan det give fugtproblemer inde i muren?

Morten Kristiansen, teknisk konsulent i Teknisk Service, Rockwool A/S, svarer:

En indvendig isolering øger risikoen for kondens og skimmelsvamp i ydervæggen samt frostsprængninger i murværket. En indvendige isolering gør den 'gamle' ydervæg mere kold, da der ikke længere kommer samme mængde varme hen til væggen. Derfor skal man også passe på med ikke at isolere væggen for meget på indvendig side - for en sund ydervæg vil det ofte betyde en maksimal indvendig isoleringstykkelse på ca. 100-120 mm. Ved indvendig isolering skal der normalt altid monteres dampspærre for at nedsætte mængden af fugt, som kan komme hen til den nedkølede 'gamle' ydervæg.

En udvendig isolering er den fugtteknisk bedste løsning, da det reducerer den mængde kulde, som kan nedkøle den 'gamle' ydervæg. Det betyder, at væggen bliver varmere og derfor også mere tør, hvilket nedsætter risikoen for kondens og skimmelsvamp. En udvendig isolering skal bestå af diffusionsåbne materialer, og den 'gamle' ydervægs overflade skal være diffusionsåben.

Når man kombinerer en indvendig og en udvendig isolering, så vil den udvendige isolering forårsage, at ydervæggen ikke bliver lige så kold, hvilket medfører, at den forhøjede risiko for kondens, skimmelsvamp og frostskader, som komme af en indvendig isolering, bliver minimeret. Man kan derfor under normale forhold godt kombinere indvendig og udvendig isolering.

Her er nogle punkter, som man skal være opmærksom på ved henholdsvis indvendig og udvendig isolering:

Udvendig isolering:
+ Som hovedregel vil udvendig efterisolering være den fugtteknisk bedste løsning. Den eksisterende væg bliver varmere og får derved bedre fugtforhold.
+ Kuldebroer ud for etageadskillelser og indervægge minimeres ligeledes.

Indvendig isolering:
+ En indvendig efterisolering er mere fugtteknisk krævende end en udvendig efterisolering. Udtørringsmulighederne for den eksisterende væg forringes.
+ Er ikke velegnet til teglsten, som ikke er hårdt brændte, på grund af risikoen for frostsprængninger.
+ Ved indvendig efterisolering, skal der altid være en dampspærre på den varme side af konstruktionen.
+ Inden arbejdet påbegyndes, skal væggen renses for tapet, plastmaling og lignende produkter.
+ Rester af organisk materiale øger risikoen for skimmeldannelse. Rester af plastmaling kan fungere som dampspærre på forkert side af isoleringen og derved give øget risiko for skimmeldannelse.
+ Dampspærren må maksimalt placeres 1/3 inde i konstruktionen fra den varme side (gælder for byggerier med almindelig rumtemperatur på 20° C og luftfugtighed på ca. 50% RF).
+ Dampspærren skal slutte tæt mod loft, vægge og gulv.
+ Efterisolering ud for etageadskillelse af bjælkelag kan påvirke dugpunktet.

Dokumentation

Læs mere og stil dine egne spørgsmål

Spørg fagfolket

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Udvendig isolering er vel den letteste da de fleste stadig har radiatorer, der evt skal flyttes. Hvad er den tyndeste og mest energieffektive måde at isolere udvendig på?
En udvendig isolering kan ikke være for tyk, da det medfører flutning af vinduespartier udad for ikke at få "Glughuller".
Jeg synes dette emne skulle være meget mere i fokus for både ingenikører og arkitekter, da efterisolering af den eksisterende boligmasse af især huse fra 60'erne og 70'erne giver væsentlig besparelse. Her er der virkelig energi at spare for boligejeren og samfundet. Men jeg har til dato endnu ikke set en arkitektonisk god løsning på dette problem.
Det er en rigtig god opgave for ingeniører og arkitekter.

  • 0
  • 0

hvordan forholder det sig hvis man allerede har hulmursisoleret.

Hvis din hulmursisolering iøvrigt ikke har skabt nogen problemer, er der ikke noget til hinder for at efterisolere.
Man skal bare sikre sig at ovennævnte anvisninger mht. dampspærren overholdes og at man sikrer sig at den er 100% tæt.
Derudover har man en tommelfingerregel mht. udførelsen, der stort set er magen til den med dampspærrens placering, nemlig at hvis man laver efterisolering på begge sider af facadevæggen, så bør max. 1/3 af isoleringen placeres på den varme side af væggen

  • 0
  • 0

Det jeg står med er evt. at lave en udvendig isolering på et gammelt hus (uden damspære) med med hulmursisolering?

  • 0
  • 0

Husk at jo mere man efterisolerer, jo tættere bliver huset. Det kan give kondens hvor det ikke før var noget problem. Man bør installere et ventilationsanlæg hvor det er er muligt. Selv bor jeg i et nyt villakvarter, hvor de ældste af husene er 7 år gamle. Flere af nybyggerne har sparet ventilationsanlægget bort, da det ikke var noget krav dengang. De har nu kondensvand ved vinduerne i soveværelset om morgenen. Man får i det hele taget et bedre indekloma med et ventilationsanlæg.

  • 0
  • 0

En udvendig isolering kan ikke være for tyk, da det medfører flutning af vinduespartier udad for ikke at få "Glughuller".

Jeg har nu set det udført uden at flytte vinduerne. Det kræver bare en affasning udvendig på samme måde som man ville gøre indvendig a.h.t. lyset.
Ellers enig i dine synspunkter Kaj Kingo.

Det der har forhindret mig selv i at isolere udvendig på de huse jeg har rodet med, var manglende udhæng på taget, eller at det ganske enkelt ville skæmme et kønt gammel hus.
Jeg har set det udført på flere forholdsvis billige måder.
F.eks. at skære stive bats i passende store klodser, dyppe inderside og ydersiden i cementslam i en altankasse, og så "mure" dem op uden mørtel imellem med snitfladen ind imod den gamle væg. Ingen skelet eller lange dyre skruer til fastgørelse. (Selvfølgelig på en kappilarbrydende sokkel og med alle andre hensyn nævnt i artiklen taget højde for.)

  • 0
  • 0

på ydersiden? - altså en fritstående helt plan gavl uden vinduer , kun mur. Hvordan forsegles det mod vind og vand?

Tjaaa, du vælger den type overflade du synes ser bedst ud (træ, tegl, div. pladetyper, Rockwool etc.), og så følger du (eller håndværkeren) monteringsanvisningen på den valgte facadebeklædning til punkt og prikke.
Nogle løsninger kræver sokkel eller en bæreprofil, som jo så selvfølgelig skal kunne bære den valgte facadeløsning.

Evt. fugning skal foretages med et til løsningen egnet fugemateriale, og efterfølgende kan du jo så evt. overfladebehandle gavlen med et til facadebeklædningen egnet produkt (maling, puds, vandskuring m.fl.).

Og voila, så har du en flot ny og tæt gavl.

P.S. : Jeg har med vilje forudsat at du har et tag, der kan dække den nye facadebeklædning mod slagregn etc., eller skal der selvfølgelig også laves inddækning.

  • 0
  • 0

Tak;

det lyder umiddelbart (for) dyrt.

Der er ca. 1.5 m til gavlen på huset ved siden af; den overlapper vores gavl pånær ca 1 m langs kanten.

Kan man opnå tilsv. besparelser ved at bygge et (isoleret) rum mellem husgavlene - er det tilladt og tilrådeligt?

  • 0
  • 0

på ydersiden? - altså en fritstående helt plan gavl uden vinduer , kun mur. Hvordan forsegles det mod vind og vand?

Man kan pudse direkte på snitfladen af stive rock-woolbats.
Man kan dog også lade dem stå som de er.

Jeg har selv haft et stort tag af rock-wools trykfordelingsplader uden noget udenpå.
Det så underligt ud i starten, men blev i løbet af nogle måneder brunligt af solblegning og snavs og så så det faktisk ganske pænt ud.
Det er tæt på nogenlunde samme måde som et stråtag.

Om du må bygge /lukke imellem de 2 gavle må du spørge naboen og kommunen om, men det lyder ganske fornuftigt.

  • 0
  • 0

Jeg har i Barcelona set det gjort med PUR skum efter at tilstødende huse var revet ned. Det så meget alternativt ud, men følger lidt i ånden af arkitekturen dernede.
Jeg vil ikke anbefale det, specielt ikke i det danske klima.

P.S. Isobyg leverer flamingo klodser til bygning af vægge. De har et hulrum som fyldes med beton, og bliver derved en væg med isolering på begge sider.

  • 0
  • 0

Så vidt jeg ved nedbrydes PUR ret hurtigt af solen.
"Omvendt tag" som Rock-wool kaldte denne måde at bruge battsene på, var ifgl. DTI det mest uforgængelig tagmateriale de nogen sinde havde testet.
Ærgerligt det aldrig blev markedsført.

  • 0
  • 0

Er der nogen, der kender ca. prisen på Glassfoam, som vel er det mest robuste isoleringsmateriale ,hvis der skal bygges isolering udenpå.

  • 0
  • 0

...men foamglas er ikke frostsikker, vil sige, at det skal beskyttes mod indrængende vand.
(det er nok derfor, at man bruger det mest under jorden...)

  • 0
  • 0

Foamglas er et egnet materiale for efterisolere eksisterende "udkragninger", trapper og altaner der er støbt i et med dækket.
Disse udkragninger er store ”køleplade” i eksisterende byggeri samt være den direkte årsag for skimmelsvamp i gulvkonstruktionen.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten