Spørg Scientariet: Kan man isolere ydervæggene i et hus på begge sider?
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser og accepterer, at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Spørg Scientariet: Kan man isolere ydervæggene i et hus på begge sider?

Michael Foscolo har sendt følgende spørgsmål til Scientariet:

Kan man isolere et hus' ydervægge på begge sider? Alle beregninger og beskrivelser fra forskellige leverandører beskriver den ene eller den anden løsning på indvendig eller udvendig isolering. Hvad sker der ved at isolerer begge sider? Kan det give fugtproblemer inde i muren?

Morten Kristiansen, teknisk konsulent i Teknisk Service, Rockwool A/S, svarer:

En indvendig isolering øger risikoen for kondens og skimmelsvamp i ydervæggen samt frostsprængninger i murværket. En indvendige isolering gør den 'gamle' ydervæg mere kold, da der ikke længere kommer samme mængde varme hen til væggen. Derfor skal man også passe på med ikke at isolere væggen for meget på indvendig side - for en sund ydervæg vil det ofte betyde en maksimal indvendig isoleringstykkelse på ca. 100-120 mm. Ved indvendig isolering skal der normalt altid monteres dampspærre for at nedsætte mængden af fugt, som kan komme hen til den nedkølede 'gamle' ydervæg.

En udvendig isolering er den fugtteknisk bedste løsning, da det reducerer den mængde kulde, som kan nedkøle den 'gamle' ydervæg. Det betyder, at væggen bliver varmere og derfor også mere tør, hvilket nedsætter risikoen for kondens og skimmelsvamp. En udvendig isolering skal bestå af diffusionsåbne materialer, og den 'gamle' ydervægs overflade skal være diffusionsåben.

Når man kombinerer en indvendig og en udvendig isolering, så vil den udvendige isolering forårsage, at ydervæggen ikke bliver lige så kold, hvilket medfører, at den forhøjede risiko for kondens, skimmelsvamp og frostskader, som komme af en indvendig isolering, bliver minimeret. Man kan derfor under normale forhold godt kombinere indvendig og udvendig isolering.

Her er nogle punkter, som man skal være opmærksom på ved henholdsvis indvendig og udvendig isolering:

Udvendig isolering:
+ Som hovedregel vil udvendig efterisolering være den fugtteknisk bedste løsning. Den eksisterende væg bliver varmere og får derved bedre fugtforhold.
+ Kuldebroer ud for etageadskillelser og indervægge minimeres ligeledes.

Indvendig isolering:
+ En indvendig efterisolering er mere fugtteknisk krævende end en udvendig efterisolering. Udtørringsmulighederne for den eksisterende væg forringes.
+ Er ikke velegnet til teglsten, som ikke er hårdt brændte, på grund af risikoen for frostsprængninger.
+ Ved indvendig efterisolering, skal der altid være en dampspærre på den varme side af konstruktionen.
+ Inden arbejdet påbegyndes, skal væggen renses for tapet, plastmaling og lignende produkter.
+ Rester af organisk materiale øger risikoen for skimmeldannelse. Rester af plastmaling kan fungere som dampspærre på forkert side af isoleringen og derved give øget risiko for skimmeldannelse.
+ Dampspærren må maksimalt placeres 1/3 inde i konstruktionen fra den varme side (gælder for byggerier med almindelig rumtemperatur på 20° C og luftfugtighed på ca. 50% RF).
+ Dampspærren skal slutte tæt mod loft, vægge og gulv.
+ Efterisolering ud for etageadskillelse af bjælkelag kan påvirke dugpunktet.

Dokumentation

Læs mere og stil dine egne spørgsmål

Spørg Scientariet

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til Scientariet.

Udvendig isolering er vel den letteste da de fleste stadig har radiatorer, der evt skal flyttes. Hvad er den tyndeste og mest energieffektive måde at isolere udvendig på?
En udvendig isolering kan ikke være for tyk, da det medfører flutning af vinduespartier udad for ikke at få "Glughuller".
Jeg synes dette emne skulle være meget mere i fokus for både ingenikører og arkitekter, da efterisolering af den eksisterende boligmasse af især huse fra 60'erne og 70'erne giver væsentlig besparelse. Her er der virkelig energi at spare for boligejeren og samfundet. Men jeg har til dato endnu ikke set en arkitektonisk god løsning på dette problem.
Det er en rigtig god opgave for ingeniører og arkitekter.

  • 0
  • 0

hvordan forholder det sig hvis man allerede har hulmursisoleret.

Hvis din hulmursisolering iøvrigt ikke har skabt nogen problemer, er der ikke noget til hinder for at efterisolere.
Man skal bare sikre sig at ovennævnte anvisninger mht. dampspærren overholdes og at man sikrer sig at den er 100% tæt.
Derudover har man en tommelfingerregel mht. udførelsen, der stort set er magen til den med dampspærrens placering, nemlig at hvis man laver efterisolering på begge sider af facadevæggen, så bør max. 1/3 af isoleringen placeres på den varme side af væggen

  • 0
  • 0