Spørg Scientariet: Hvorfor skærer skalpellen kun, når man bevæger den?
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Spørg Scientariet: Hvorfor skærer skalpellen kun, når man bevæger den?

P.H. Christensen har skrevet til Scientariet: Jeg har et problem, jeg ofte tænker på uden nogensinde at få klarhed: Tag noget af det skarpeste, man umiddelbart kan tænke sig - et barberblad eller en skalpel - og tryk æggen hårdt ind mod huden. Der sker intet ved det. Men bevæg så bladet eller skalpellen en anelse i æggens retning. Så ser man blod! Hvad er mon den væsentlige forskel på det, der sker mellem æg og hud ved denne ændring? Enhver kan jo forstå, hvorfor en sav går ind, når der decideret fjernes materiale på grund af tænderne. Men den skarpest tænkelige æg har vel ingen takker? Der er i hvert fald ikke nogen at se, selv under stor forstørrelse.

Sven Tougaard, ph.d., dr. scient ved Institut for Fysik, Kemi og Farmaci ved Syddansk Universitet, svarer:

Det er et interessant fænomen, som vi også kender, når vi skærer en tomat i skiver, hvor selv den skarpeste kniv først gennemskærer skallen, når kniven bevæges henover over fladen. Fysikken bagved er følgende:

På æggen af selv det skarpeste barberblad er der faktisk tydelige ujævnheder, som dog kun kan ses med de bedste mikroskoper (som f.eks. et atomic force microscope eller et elektronmikroskop). Hvis den er ekstremt skarp, vil ujævnhederne kun have en højde af nogle få atomer, men det vil være tilstrækkeligt til, at der opstår en friktionskraft mellem huden og æggen, når den bevæges hen over overfladen.

Det kræver derfor en energi at føre æggen hen over huden, som er lig friktionskraften ganget med den strækning, æggen flyttes. Energien afsættes i grænselaget mellem æg og hud, og det er den energi, der medgår til at rive hudcellerne over.

Hvis æggen nu er mindre skarp, er æggens ujævnheder større, og derfor bliver friktionskraften og dermed den afsatte energi også større. Men knivsæggen på det sløve blad fylder et væsentligt større areal på huden, og den afsatte energi fra friktionskraften bliver derfor mindre pr arealenhed. Derfor skærer en skarp æg bedre end en sløv, selv om den sløve giver anledning til en større friktionskraft.

Dokumentation

Læs mere og stil dine egne spørgsmål

Spørg fagfolket

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
  1. jun 2009, Dansk opfinder holder barberblade knivskarpe med blød måtte:
    http://ing.dk/artikel/99443

Det rette værktøj...:
http://www.lav-det-selv.dk/Forum/aft/140047
Citat: "...
En skarp kniv MÅ IKKE komme i opvaskemaskinen, det gør den sløv
..."

Hvorfor?:

  1. april 2011, Test: Den dyreste kniv bliver hurtigt sløv:
    http://sondagsavisen.dk/2011/13/den-dyrest...

Disse keramiske knives æg skal vel også rengøres for ikke at virke sløv?:

mactheknife.dk?:
http://www.mactheknife.dk/shop/kyocera-30s...
Citat: "...
Hårdheden gør at det er muligt at producere en egg som er meget holdbar
...
Hårdheden gør at denne kniv ikke skal bruges til at hakke ben eller andre hårde materialer. Ved et hårdt slag kan den få hakker i eggen.
..."

-

http://www.ezz.dk/338677-knive-i-opvaskmas...
Citat: "...
[Er det en skrøne - eller?:]
Vandstrålerne i opvaskemaskiner er så kraftige, at de på sigt sløver
æggen.
...
Og knive skal slibes regelmæssigt alligevel, så smid dem bare i
opvaskemaskinen - det har jeg gjort i de seneste 25år uden problemer.
...
Jeg var på et tidspunkt til foredrag med Nicolai Kirk - tv-kokken, og han
sagde, at man ALDRIG må bruge sulfo eller andet opvaskemiddel til sine knive samt at man skal bare skylle dem under den varme hane så bliver de rene
...
Jeg tror det hænger sammen med at gode knive ikke er lavet af rustfast
stål, så de ruster efter maskinopvask.

Knive lavet af rustfast stål er blødere og mister hurtigere æggen (så de
er altså ikke særligt gode), men de tager ikke specielt skade af at
blive vasket i opvaskemaskine hvis ellers skæftet tåler det.
..."

Ny kniv blev sløv:
http://www.statensnet.dk/pligtarkiv/fremvi...
Citat: "...
[Er det rigtigt? - eller bliver æggen blot gjort ren på strygestål?:]
Efterhånden som knive bruges kommer der en masse små, usynlige takker, som bøjer ud til hver sin side, og det er dem, der får knivene til at virke sløve. Et godt strygestål kan afhjælpe denne skade. Det er en god ide, at give knivene et par gange med strygestålet hver gang de skal bruges.
..."

Er dette en skrøne?.

Vaskning af knive i sulfo:
http://www.ezz.dk/123909-vaskning-af-knive...
Citat: "...
imens jeg stod og vaskede op efter middagen, korsede en af mine venner sig nærmest over, hvordan jeg kunne finde på at vaske mine kokkeknive af i sæbe. Han mente at det nærmest var at ødelægge dem, da "der er noget i sæben, der gør knive sløve".
..."

Omfattende kniv-FAQ:
http://www.sff.net/people/pff/knife.html

http://www.sff.net/people/pff/edge.txt
Citat: "...
There's been a jump in recent years in the popularity of serrated [takket]
edges, and there's often confusion as to when a serrated edge is
advantageous, versus when a plain edge is advantageous. The question
comes up often in rec.knives.
...
In general, the plain edge is better than the serrated when the application involves push cuts. Also, the plain edge is superior when extreme control, accuracy, and clean cuts are necessary, regardless of whether or not the job is push cuts or slices.
...
That is, when testing plain vs. serrated performance, most tests are comparing a plain polished edge to a serrated edge. Given that, it is no surprise that the serrated blade easily outperforms the plain blade when cutting (for example) rope.

A polished edge is not the only choice with a plain blade. One can get the plain edge to perform much differently when sharpened with coarser stone.
[Dvs finthakket æg?]
..."

  • 0
  • 0

Det kommer vel også an på hvilket materiale man skærer i. Med al den snak om æg, kommer jeg til at tænke på et hårdkogt æg - og sådan et tror jeg et barberblad nemt kan synke ind i, uden at man desideret skærer og derved bevæger bladet.

  • 0
  • 0

Jeg tænker på, at det også må spille ind, at levende væv som kød og hud, jo er opbygget af proteinfibre. Proteiner er meget store molekyler i en slags oprullet struktur. De vil give efter for et direkte tryk af selv en nok så skarp æg. Når man bevæger æggen vil proteinstrukturerne strækkes og miste deres plasticitet vinkelret på strækkeretningen. Man kan forestille sig forskellen på at trykke en kniv gennem en bunke løse elastikker i forhold til et bundt elastikker som er trukket ud.

  • 0
  • 0

Hvis man trykker hårdt nok, så gå kniven da i tomaten - eller skalpellen ind i struben på dig?

Jo men der skal det, for at bruge et udtryk der var populært blandt hippier for mange år siden, være "et helt enormt pras ik?" - et godt eksempel der visualiserer forskellen er denne hjemmelavede musefælde:

Man stiller fire gammeldags barberblade op som værn omkring et godt stykke ost

Scenarie 1:
Musen snifffer osten, læner sig frem over det tværstillede blad og napper uden legemlig skade den lækre ost

Scenarie 2 (hvori man på snedigste vis har fjernet osten):
Musen læner sig frem over det tværstillede blad og ryster på hovedet idet den med slet skjult skuffelse bemærker: "tsk tsk, ingen ost idag"

  • 0
  • 0

hvorfor skære den så ens skæg (eller starten til det) af ?
her skære man dem jo ikke af i en bevægelse af snittende karakter, men bare ved pres !

  • 0
  • 0

Fin forklaring omkring mekanismen bagved, men der manglede måske en mere direkte forklaring også.

Sådan som jeg forstår det har vi følgende: For at gennembryde et materiale over kræver det X N/M^2, dette betyder at så længe man kan opnå denne kraft kan man gennembryde materialet. Dette betyder derved også at jo større overflade jo større kraft skal der til for at man kan gennembryde i materialet. Mens når man skærer vil man få friktionskraften, og derved mindsker man den krævede "presse" kraft. Det omvente kan ses med en kanyle/nål, her er spidsen meget lille, man trykker derved med en meget større kraft. Og derfor kan man prikke hul på huden så let.

Og for at svare Peter Ulrik Kann: Kraften der kræves for at gennembryde hår er så lav at du selv kan levere det, derfor kan man "presse" det over.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten