Spørg Scientariet: Hvorfor kan man ikke blive opereret for dårlig hørelse?

Alice spørger Scientariet: Der findes operationer mod dårligt syn. Hvorfor findes der ikke mod dårlig hørelse? Og hvad er årsagerne til dårlig hørelse?

Therese Ovesen, professor, overlæge, dr.med., Øre-næse-hals-afdelingen, Aarhus Universitetshospital, svarer:
Årsager til høretab i mellemøret er betændelsestilstande, traumer samt medfødte og arvelige sygdomme. I det indre øre spiller støj, alder, arvelighed, infektion og medikamentel påvirkning de væsentligste roller.
Principielt kan årsagerne til høretab anatomisk lokaliseres til mellemøret og/eller det indre øre (sneglen).

Samlet udgør høretab et stor globalt problem: Over 250 mio. mennesker anses for at have et behandlingskrævende høretab, heraf er 90 mio. forårsaget af skader i sneglen, og 65 mio. af disse er ikke sufficient behandlet. Dette til trods for, at der er meget effektive behandlingsmuligheder.

Generelt behandles hørenedsættelser i mellemøret kirurgisk. Der kan være tale om at anvende patientens egen ambolt til at genskabe forbindelsen mellem de tre mellemøreknogler, eller der kan indsættes forskellige proteser. Desuden kan der være tale om, at stigbøjlen er blevet fikseret - det klares med at fjerne en del af denne og indsætte et teflonstempel, der overtager lydtransmissionen til det indre øre fra mellemøret. Langt de fleste opnår herved hørelse inden for normalområdet.

Lette til moderate høretab lokaliseret til sneglen behandles med høreapparater. Såfremt der er tale om døvhed, kommer cochleær implant (CI) på tale. 1:1.000 i Danmark fødes døv, 1:1.000 udvikler døvhed i løbet af barndommen, og i 60-års alderen er ca. 6:1.000 døve, dvs. disse personer kan ikke profitere af høreapparatsbehandling.
Derfor foretages årligt ca. 250 CI-operationer i Danmark.

Dette kirurgiske indgreb går ud på, at der indopereres en elektrode i sneglen, som stimulerer hørenerven med strøm. Elektroden får sine lydmæssige informationer fra omgivelserne gennem en taleprocessor, der hænger bag øret sammen med en radiosender. Sidstnævnte transmitterer lyden ind til en modtager under huden bag øret, signalet digitaliseres og sendes til elektroden i sneglen.

Såfremt personen behandles i tide, helst så hurtigt som muligt efter at døvheden er konstateret, kan opnås særdeles god høreevne og sprogfunktion. Mange af de CI-opererede gennemfører normal skolegang/uddannelse og passer normale arbejdsfunktioner.

Dokumentation

Læs mere og stil dine egne spørgsmål

Spørg fagfolket

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det nævnes i artiklen at såfremt der er tale om døvhed kommer CI på tale. Jeg vil for en god ordens skyld slå fast at man idag udfører CI på folk længe før de er døve, jo tidligere man får et CI jo bedre og hurtigere resultater opnås.

  • 0
  • 0

Så det korte svar på spørgsmålet: "Hvorfor kan man ikke blive opereret for dårlig hørelse?" er: Det kan man også. Det lader endda til, at der er flere muligheder end for dårligt syn, hvor man vel (?) ikke rigtigt er igang med implantater, der kan bruges lige så godt. Hvad er vi oppe på i pixels efterhånden: 10x10?

  • 0
  • 0

Det nævnes ikke i artiklen, at man også kan få en ny trommehinde. Jeg havde en arbejdskammerat for mange år siden, der ikke havde nogen trommehinde i det ene øre (jeg kender ikke årsagen). Da man lavede en ny trommehinde (vist nok ved at skrælle et tyndet lag af en sene) kom han til at høre bedre på det opererede øre, end det øre der hele tiden har virket.

  • 0
  • 0

Er der noget nyt omkr. behandling af tinitus. Har lidt af denne væmmelige "sygdom" mere end 30 år og håber der er nogen der forsker i afhjælpning af denne satans lidelse.

  • 0
  • 0

Mange forskellige ting. Min søster hører dårligt, man mente det var otosclerose (hvor de små knogler i mellemøret kalker sammen). Hun spiste kalktabletter for at fremskynde processen, så man kunne opere og indsætte noget metal. Det gjorde man så ikke for, det fejler hun ikke.

Vi har en arvelig hørenedsættelse, der udvikler sig meget forskelligt, men som gør, at de små "fimrehår" i sneglen i det indre øre nemt knækker, og gør det det, hører man gradvis dårligere og dårligere.

Jeg var så som barn ude for et trafikuheld, hvor jeg fik en sk "basisfraktur" (et brud i bunden af kraniet), det påvirker ofte hørenerven, og nerver kan man ikke operere i for at genskabe det tabte. Jeg mistede 25 % hørelse på det øre. (Og blev fejlbehandlet i 8 måneder- fik lagt dræn 2-3 gange på trods af, at jeg ikke havde haft problemer med mit mellemøre siden, jeg havde mæslinger som 5 årig. Da ulykken skete var jeg 7½ år). I ÅREVIS gik jeg til kontrol, både på Hillerød og Rigshospitalet, men det blev ikke værre.

Så jeg var lidt hørehæmmet på det ene øre. I øvrigt startede de der høreprøvers høje toner MIN tinnitus, så jeg kunne ikke skelne mellem lyden i mit hovede- og den i høreprøven. Det TURDE jeg ikke sige, for det var nok forkert. Hospitalsindlæggelserne havde lært mig, at mit sanseapparat, og det jeg følte/oplevede var i stærk kontrast til, hvad sygehuset MENTE, jeg følte. Så blodprøver var "kun" et lille myggestik- for mig føltes det, som at blive stukket af en murgedehams! Det gjorde rigtig meget ondt.

At jeg så er sart med hudfølsomhed og smerter, var der ikke noget der hed. Så var man hysterisk. Og så brugte de bare tvang. Der var en lille pige på 2 år, når hendes mor gik, sagde sygeplejersken: "Så kan vi godt skylle hendes ører, hun græder allerede!"

Da overlægen så ville skylle mine ører, blev jeg klart nok stik hysterisk: Jeg troede, det gjorde meget ondt! Den gamle overlæge sagde til min mor: "At hun burde gå hjem og læse sit barn selvbeherskelse!" Hvortil min meget autoritetstro mor (lærer- mor til fem børn) svarede: "Hvad vil DE have jeg skal gøre? Stikke hende med en knappenål?!"

Hertil fik hun intet svar.

Undskyld denne tur tilbage til barndommens dystre land. Jeg kom bare kørende i dag og så en holdende ambulance, så jeg håbede virkelig ikke, der var tilskadekomne, krøllede biler. Det var der ikke kun en Lægevagtbil- og en politibil.

Så hvad der er sket. Ambulancen overhalede mig lidt efter. Dog uden udrykning.

Men jeg bliver virkelig dårligt tilpas af den slags, jeg håber, det var falsk alarm. Ellers er det en dødfunden.

Undskyld! Det er ikke for at spamme tråden, men alt det der kommer op i mig. Det er ikke så meget min egen ulykke, men en der skete ½ år (?) efter, hvor en lille pige steg af skolebussen på den ene side af en stor befærdet landevej, jeg mener, jeg så den glade mor stå og vinke. Bussen kører videre, så klodsen den bremserne, buschaufføren springer ud af bussen.

Vi ser en stor gul lastvogn liggende helt på skrå i modsatte vejkant- helt i grøften opad træerne. En lille skikkelse på vejen, en større der knæler over den.

Her begynder pigens klassekammerater at blive hysteriske, jeg (1 år ældre kun) forsøger at berolige dem, med at "De er så dygtige på sygehuset!". Så er alt sort, jeg tror ikke jeg besvimede, det er bare VÆK. Min mor sagde, jeg var helt grøn i hovedet, da jeg kom hjem.

Men det er bare sort. Jeg kan simpelthen ikke huske noget derfra.

Dengang troede man ikke på krise- og psykologhjælp. så jeg er nok bare gået i skole.

Nå det har jo intet med min hørenedsættelse. Mere om, at jeg ikke kan lide folk, skal pille ved mig (fra frisører til læger). Det kræver meget langt tilløb.

Derfor var jeg også over 30, da jeg fik mine vidunderlige digitale apparater.

Og det tog 10 år mere at få mig løbet i gang til den nye model. Jeg hører 72 decibel!

Men da jeg blev opereret som barn, sagde de ingenting, det var om aftenen, Min mor sad og læste "Mio min Mio" for mig, så kommer der en sygeplejerske ind, og skal klippe og barbere mit hår. Så skreg jeg igen!

Om morgenen fik jeg et skud morfin i låret- (det er bare et myggestik! ) og jeg dejsede sagligt hen. Det var især dejligt, hvis jeg havde hovedet over sengehesten. Men så kom sygeplejersken og skældte mig ud! Nå, da hun var gået- sejlede jeg videre. Dengang brugte de maskebedøvelse, og jeg hadede det, blev panikslagen, og kunne ikke gøre en meter. Overgreb? JA! Jeg tror, jeg vågnede under denne operation, jeg kan huske operationslampen, og den var ikke tændt, da jeg kom ind på båren.

Bagefter havde jeg en træls bandage, og lille Tine lige overfor mig.

De opererede for, at finde ud af-om de små knogler i mellemøret havde forskubbet sig. Det havde de ikke, men jeg havde i mange år et lille ar over øret.

Jeg beklager, dette blev en personlig- frem for en mere konkret beskrivelse. Den ambulance mv gav mig et chok.

Og dengang jeg blev operet, var jeg kun et barn. Det er et barns oplevelser, jeg har. De voksne oplevelser med flinke rare sygeplejersker (og en enkelt gang en lækker læge, der syede to sting under mit knæ). Jeg kan ikke håndtere det!

Jeg skal ikke gerne have CI- fordi, jeg afskyer at blive rodet med.

Mvh Tine- ja undskyld, det blev noget følelsesmæssigt.

  • 0
  • 0

Jeg har også været gennem det danske sygehusvæsen dengang, og har ikke haft den store tiltro til vores sundshedsvæsen siden. (Kæmper stadig med efter-virkningerne, så jeg forstår frustrationerne.)

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten